Musikindustrien har stort set altid haft stor indflydelse på os – lige fra Elvis Presleys legendariske frisurer til Michael Jacksons ikoniske dansetrin. Musikere har altid skabt nye modetrends, og deres stil er ofte blevet lige så berømt som deres musik. Selvom musikkens indflydelse på mode måske ikke er lige så tydelig, som den tidligere var, går musik og mode stadigvæk hånd i hånd.
Klik videre, hvis du er nysgerrig efter at se, hvilken indflydelse musikken har på mode og vores tøjvalg.
Ligesom mode har musik altid været brugt som en måde at udtrykke sig på. Både mode og musik definerer perioder. For eksempel kan vi nemt skelne mellem trompetbukser og psykedeliske prints, folk bar i 1969, og den mørke eyeliner og sorte tøj, som goth-bevægelsen gjorde populær i 80'erne og 90'erne.
Sammenhængen mellem musik og mode blev endnu stærkere, da musik gik hen og blev en måde at vise sin individualitet, politiske holdninger og tanker på – og ikke bare som underholdning. Musikken har haft stor indflydelse på moden (og omvendt) gennem næsten hele det 20. århundrede.
I sine tidlige år blev jazzmusik betragtet som skandaløs, da den primært blev spillet på natklubber og illegale barer, der samlede folk på tværs af race.
Kvinder, der elskede jazzmusik, begyndte at bryde med de traditionelle kønsroller. De valgte korte kjoler, droppede bh'en og klædte sig i løsere tøj, der gav dem frihed til at danse hele natten. Det var sådan flapper-stilen belv født.
Da tv, film og musik blev mere og mere tilgængelig for offentligheden, og de første rockstjerner dukkede op, begyndte teenagerne at klæde sig som deres idoler.
De fleste modehuse fokuserede dengang på tøj til voksne, men i 1950’erne blev teenagerne en vigtigere målgruppe, og derfor opstod der en decideret teenagemodebranche.
Jack Kerouac opfandt udtrykket "Beat Generation" som en betegnelse for den anti-konformistiske ungdom i New York City fra 1940'erne og frem til midten af 1960'erne. Beatniks lyttede til rytmisk jazz, og Bob Dylans forbindelse til Beat Generation er tydelig i sangen "Desolation Row".
Beatnik-moden hentede inspiration fra intellektuelle studerende og moderne jazzmusikere. Sorte rullekraver var meget almindelige, og kvinderne var ofte klædt isorte jeans eller capribukser sammen med oversize-sweaters, der brød med de timeglasformede silhuetter fra 40'erne og 50'erne.
I slutningen af 1950'erne blev unge mænd og kvinder i London, der lyttede til moderne jazz, kaldt modernister. I løbet af 1960'erne begyndte disse modernister, eller mods, at lytte til soul, ska og rockbands som The Who og Small Faces.
I midten af 1960'erne begyndte britiske rockbands at adoptere og promovere mod-looket. Mænd bar skræddersyede jakkesæt med Chelsea-støvler, og kvinderne var klædt i miniskørter.
Mens teenagerne i London var optagede af Mod-bevægelsen, blev amerikanske teenagedrenge i krig i Vietnam. Musikere begyndte at skrive musik mod magthaverne og eksperimentere med LSD, hvilket skabte en fusion af rock, folk, blues og psykedelisk rock.
Hippierne var nonkonformister, der afviste etablerede normer og drømte om fred i verden. Deres tøjvalg bestod af bukser med vider og flæser forneden, batikfarvede T-shirts og lange maxikjoler.
Selvom tidlig punkmusik var inspireret af ska, reggae og soul, blev scenen hurtigt kendt for sin aggressive rock med blot et strejf af ska-elementer.
Punkmusik handlede om individualitet og frihed, og modevalget skulle være så langt fra mainstream som muligt. Farvet hår, piercinger og læderjakker var populære.
Vivienne Westwood og Malcolm McLaren stod bag butikken 'Sex' på King's Road i London. Butikken specialiserede sig i tøj, der definerede punkbevægelsens stil.
Musikere i 1970'erne var inspireret af science fiction, som blev en del af popkulturen. David Bowie og Marc Bolan var nogle af de musikere, der hentede inspiration fra science fiction, og det blev begyndelsen på glam rock-æraen.
Glam rock-moden var kendetegnet ved androgyni, med elegance og masser af glimmer. Mange nød musikken, men de valgte ikke at følge moden, og derfor er der nogen, der mener, at glam rock var den første pop-subkultur.
Goth-musik startede som "death rock", en mørkere udgave af punk, men udviklede sig til synthpop og New Wave. Kendte goth rock-bands inkluderer The Cure, Bauhaus og Siouxsie and the Banshees.
Goth-moden er inspireret af de mørke temaer i goth rock, og den kendetegnes ved sort tøj (ofte velour eller satin), netstrømper, kæder og plateausko.
I 1990'erne kanaliserede teenagerne fra forstæderne deres angst og vrede mod verden gennem en musikgenre, der kom til at hedde grunge. Nirvana, Hole og Bam Bam er nogle af de mest berømte grunge-bands.
Flannelskjorter, cardigans og slidte, løse jeans er kendetegn for grunge-stilen. Moden afspejler bevægelsens lidt dystre og triste attitude.
I slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne var hiphop en af de mest populære musikformer. Hiphop-kulturen blev grundlagt af afroamerikanere. DJ Kool Herc, Afrika Bambaataa og Grandmaster Flash er nogle af de mest kendte navne inden for hiphop.
Hiphop-mode bestod af store skjorter, jeans og sporttrøjer. Designeren Tommy Hilfiger var en af de første store modedesignere, der brugte rappere til at promovere sin streetwear-kollektion.
Fra 2005-2008 var new rave en populær musikgenre i England. Den bød på elektronisk indie-musik med bands som CSS, Klaxons og New Young Pony Club i front.
Neonfarvet tøj, selvlysende plastikarmbånd, knæklys og solbriller med lameller var typisk en del af moden.
Emo-musikgenren opstod i midten af 1980'erne som en stilart inden for hardcore og post-hardcore punk. Teksterne er ofte følelsesladede og personlige. I 00'erne oplevede genren stor popularitet, og My Chemical Romance er et af de mest ikoniske emo-bands fra den periode.
Ligesom musikken var emo-moden i 00'erne mørk og alternativ. Den bestod typisk af stramme jeans, sort eyeliner, band-T-shirts og glat sort hår med langt pandehår.
I 2010'erne blev elektronisk dancemusik (EDM) meget populært. EDM-fester og raves havde fokus på at fremme fred, kærlighed, sammenhold og respekt (på engelsk: Peace, Love, Unity, and Respect – PLUR) for at skabe et trygt og inkluderende fællesskab.
EDM-bevægelsen handler om at udtrykke sig frit og farverigt. Moden er derfor kendetegnet ved neonfarver, kunstig pels og bukser med vidde i benene.
I 20'erne bryder popkunstnere som Lil Nas X og Harry Styles med kønsnormer gennem deres musik og tøjstil. Ved offentligt at udfordre stereotype forestillinger om maskulinitet har de skabt et frirum, hvor fans kan udtrykke sig frit.
Kilder: (Forbes) (Fashinza) (WMSC)
Har musik indflydelse på vores tøjvalg?
Musik og mode går hånd i hånd
mode Subkulturer
Musikindustrien har stort set altid haft stor indflydelse på os – lige fra Elvis Presleys legendariske frisurer til Michael Jacksons ikoniske dansetrin. Musikere har altid skabt nye modetrends, og deres stil er ofte blevet lige så berømt som deres musik. Selvom musikkens indflydelse på mode måske ikke er lige så tydelig, som den tidligere var, går musik og mode stadigvæk hånd i hånd.
Klik videre, hvis du er nysgerrig efter at se, hvilken indflydelse musikken har på mode og vores tøjvalg.