Sort dandyisme stjal rampelyset – hvor tradition møder high fashion med attitude
Tøj, der ligner kimonoen, dukkede først op i japanske samfund under Heian-perioden (794–1192). Her bar man enkle, ligeformede stykker stof, som blev syet sammen til et enkelt outfit, der passede til alle kropstyper.
I Edo-perioden (1603–1868) udviklede designet sig til en kønsneutral overdel kaldet kosode, som er den direkte forgænger til kimonoen.
Under Meiji-perioden (1868–1912) blev kosode, som var almindeligt hverdagsklædning i Japan, kendt som kimonoen.
Kimono betyder helt bogstaveligt "det, man har på." Det er et unikt kulturelt symbol, der hænger tæt sammen med landets traditioner, håndværk, sprog og andre japanske skikke.
Kimonoen bæres med venstre side over højre og fastgøres med et bælte kaldet en obi.
Kimonoen bæres ofte sammen med tilbehør som zōri-sandaler og tabi-strømper. Kamme og hårnåle er også vigtige elementer i looket.
Kimonoens enkle, lige snit og slå-om-design giver stor bevægelsesfrihed, hvilket er praktisk i en kultur, hvor mange aktiviteter foregår, mens man sidder på gulvet.
Kimonoer, der er designet til de varme, fugtige sommermåneder, er uden foer. Kimonoer, der bæres om vinteren, består af flere lag.
At bære kimono er et symbol på respekt for tradition, kultur og historie. Det er grunden til, at kimonoen repræsenterer så meget af, hvad det vil sige at være japansk.
Det er dog ikke snittet, men derimod mønstrene, der har størst betydning. Man bærer forskellige kimonomønstre i løbet af året for at markere de skiftende årstider, festlige lejligheder og vigtige mærkedage.
Hvert motiv er omhyggeligt syet ind i kimonoerne, og de har dybe betydninger. De afspejler social status, personlig identitet og kulturel bevidsthed gennem stærke farver og detaljeret udsmykning.
Tranen er det mest populære motiv, når det kommer til fugle på. I japansk folklore har tranen en levetid på 1.000 år, og den symboliserer lang levetid og held.
Kimonoer med motiver af kirsebærblomster og blommetræer er stærkt forbundet med foråret.
I japansk kultur repræsenterer sommerfuglen forvandling. Sommerfugle ses ofte på furisode-ærmerne af kimonoer, som bæres af unge kvinder ved seijinshiki-ceremonien (myndighedsdagen).
Pæonen, der ofte kaldes blomsternes konge er elsket for sin skønhed, og disse blomster er et andet meget populært kimonomotiv.
Furisode-kimonoer er designet til ugifte kvinder og har en række forskellige motiver. Det kan bl.a. være store vifter, snefnug, bambus, krysantemum og andre plantemotiver. Denne kimono symboliserer ønsket om held, lykke og et langt liv.
Miyamairi-kimonoer bæres af piger, der besøger et shinto-tempel for første gang. Tøjet er dekoreret med blomstrende efterårsplanter som fx pæoner, krysantemum, hibiscus, ballonklokke og ominaeshi-urt.
Kimonoens æstetiske appel forstærkes af farverne, som alle har stærke metaforiske og kulturelle betydninger.
Den vigtigste farve ifølge japansk kultur er grøn, som repræsenterer nye begyndelser og held.
En hvid kimono symboliserer vækst, mens blå står for fred. En rød kimono forbindes med kærlighed. På billedet ses en kvinde iført en blå kimono, mens hun spiller på en traditionel koto, som er Japans nationalinstrument.
Det var ikke kun kimonoer til kvinder, der begyndte at tage form under Heian-perioden. Der blev også designet kimonoer til mænd.
De største forskelle mellem mænds og kvinders kimonoer ligger i stoffet og designet.
De fleste kimonoer, der er designet til mænd, har dæmpede, mørke nuancer. De mest almindelige farver er sort, mørkeblå og grøn og nogle gange brun.
Stoffet er som regel mat. Nogle har et diskret mønster og stof med tekstur er mest almindelige i mere casual kimonoer.
Mere afslappede kimonoer til mænd kan have lidt lysere farver, som bl.a. lysere lilla, grønne og blå nuancer.
Stort set alle kimono-outfits, uanset om de er til mænd eller kvinder, kan gøres mere formelt ved at bære hakama og haori (på billedet).
Sumobrydere bærer derimod farverige, specialfremstillede traditionelle yukata-kimonoer.
Nu om dage er der kun få mennesker, der regelmæssigt bærer kimono. Tøjet bruges primært til formelle lejligheder som bryllupper og begravelser, eller til sommerbegivenheder.
Kimonoen er dog stadig det bedst kendte eksempel på traditionel japansk mode og fungerer som en påmindelse om Japans kernekultur før det 20. århundrede.
Kilder: (JSTOR Daily) (Dress Your Color) (Japan Objects)
Se også: Studies reveal direct link between nature and healing rates
Kimonoen er for mange det ultimative symbol på japansk kultur. Det er landets nationale dragt, og den har den en helt særlig plads i historien. Med sine farverige mønstre og detaljerede design er kimonoen en ægte kunstform, der fortæller historier om traditioner, myter og værdier. Men hvordan er denne smukke beklædningsgenstand egentlig opstået, og hvorfor bærer man den stadig i dag?
Klik videre i dette galleri, og dyk ned i kimonoens fascinerende historie!
Kulturen bag kimonoen
Japans ikoniske nationaldragt
mode Japan
Kimonoen er for mange det ultimative symbol på japansk kultur. Det er landets nationale dragt, og den har den en helt særlig plads i historien. Med sine farverige mønstre og detaljerede design er kimonoen en ægte kunstform, der fortæller historier om traditioner, myter og værdier. Men hvordan er denne smukke beklædningsgenstand egentlig opstået, og hvorfor bærer man den stadig i dag?
Klik videre i dette galleri, og dyk ned i kimonoens fascinerende historie!