Sammen har de skabt nogle af de mest fantastiske film i Hollywoods historie.
Hollywood er i dag kendt som verdens centrum for filmproduktion, men vidste du, at Europa engang var i front på det store lærred? Med banebrydende innovationer og episke fortællinger var europæisk film en magtfaktor, man ikke kunne ignorere. Så hvorfor endte Hollywood med at løbe med sejren?
Lad os dykke ned i den spændende historie om europæisk film og finde ud af, hvad der gjorde, at USA løb med rampelyset.
Lumière-brødrene, pionerer inden for filmmediet, åbnede verdens første kommercielle biograf i Paris i 1895. De tidlige europæiske film fascinerede publikum med deres nyskabende teknikker og spændende fortællinger.
I begyndelsen af 1900-tallet blomstrede europæisk film. Lande som Frankrig, Tyskland og Italien skabte banebrydende værker, og især de italienske historiske dramaer imponerede med deres episke skala.
Franske filmmagere revolutionerede special effects. Illusionisten Georges Méliès forbløffede sit publikum i 1902 med stumfilmen Rejsen til Månen, hvor en raket rammer Månen lige "i øjet".
Paris og Rom blev filmverdenens centrum, og filmstudierne i de to byer tiltrak talentfulde instruktører, skuespillere og teknikere fra hele verden, og det skabte en bølge af kreativitet.
Europæisk film dominerede tidligt 1900-tallet og indtog næsten halvdelen af det amerikanske marked. Europa stod bag gennembrud som farvefilm, lyd og formater som nyhedsfilm, tegnefilm og spillefilm.
Før spillefilm blev normen, kunne biografgængere nyde et udvalg af kortfilm, som en slags tidlig YouTube-oplevelse for den tidens publikum.
Imens opstod Hollywood som en spirende filmby. Men hvad var det, der gjorde stedet så attraktivt for filmskabere?
Hollywoods mange solskinstimer og sjældne regnvejr skabte ideelle forhold for filmproduktion året rundt.
Californiens forskellige landskaber, fra strande til bjerge, lå tæt samlet og gav filmskabere let adgang til en bred vifte af spektakulære baggrunde.
Men der var også andre faktorer, der trak kunstnere og skabere til det sydlige Californien.
Med disse patenter skabte han Motion Picture Patents Company (MPPC), som næsten monopoliserede branchen. For at slippe væk fra MPPC’s hårde taktik i New York flygtede mange filmskabere til Californien.
I 1915 var over 60 % af de amerikanske filmselskaber flyttet til Hollywood—en beslutning, der skulle vise sig at være en enorm fordel.
Men løbet var stadig tæt mellem Europa og USA, og amerikanske filmskabere lod sig i høj grad inspirere af den europæiske stil.
I starten af 1910’erne lagde amerikanske producenter mærke til, at publikum strømmede til biograferne for at se italienske storfilm som Dante’s Inferno (1911), kendt for sine dyre scenarier og længere spilletid.
Første Verdenskrig rystede den europæiske filmindustri, mens Hollywood fortsatte ufortrødent. Krigen betød økonomiske vanskeligheder og færre europæiske film.
Hollywoods system med fuld integration af produktion, distribution, markedsføring og biografer gjorde det nemt og effektivt at skabe og sælge film.
Fox øgede sin filmproduktionsinvestering fra beskedne 92.000 USD i 1914 til hele 4 millioner USD om året kun tre år senere – en 40-dobling.
Støttet af investorer i New York fusionerede Paramount flere distributører og et stort produktionsselskab, hvilket gav mulighed for massive investeringer i talent og markedsføring.
Studiet fordoblede sine indtægter og indførte en ny model, hvor de betalte store summer for de bedste manuskripter og skuespillere.
Denne strategi tiltrak flere filmskabere til Hollywood, som snart blev det kreative samlingspunkt i 1910'erne.
Økonomisk historiker Gerben Bakker siger: "Filmindustrien blev 1910’ernes internet." Det var tidens Silicon Valley.
Trods Hollywoods fremgang blomstrede tysk film i 1920'erne. Et kvotesystem, der begrænsede amerikanske film, gav Tyskland en fordel på hjemmefronten.
Med studier som UFA producerede tysk film ikoniske værker som Metropolis (1927) og Dr. Caligaris Kabinet (1920).
Da kvoterne blev løsnet, havde tysk film svært ved at konkurrere. UFA, nu i gæld, blev reddet af amerikanske studier, hvilket øgede mængden af amerikanske film i Tyskland.
Naziregimet ødelagde yderligere tysk film med censur, og mange filmskabere flygtede til Hollywood. Krigen satte europæisk film tilbage, men industrien genopstod.
Selvom europæisk film fortsat skaber succeser, hvorfor er det så svært at opbygge et europæisk Hollywood?
Nogle mener, at kulturforskelle mellem Europa og USA spiller ind. Europæiske film er ofte mere nuancerede og bryder med de gængse fortællestilarter.
Hvert land har sin egen økonomi og kultur, hvilket gør det svært at samle dem under én fælles filmindustri.
Trods udfordringerne arbejder organisationer som European Film Agency Directors Association på at samle industrien. Kan dette være gnisten, der skaber et europæisk Hollywood?
Kilder: (Mental Floss) (Brittanica) (Ferntv) (Studio Binder) (Screen Daily) (Economic History Association)
Grunden til, at Europa ikke har sit eget Hollywood
En filmisk kamp på tværs af kontinenter
film Historie
Hollywood er i dag kendt som verdens centrum for filmproduktion, men vidste du, at Europa engang var i front på det store lærred? Med banebrydende innovationer og episke fortællinger var europæisk film en magtfaktor, man ikke kunne ignorere. Så hvorfor endte Hollywood med at løbe med sejren?
Lad os dykke ned i den spændende historie om europæisk film og finde ud af, hvad der gjorde, at USA løb med rampelyset.