Disse Hollywood-stjerner mener ikke, at monogami er løsningen på et langvarigt forhold
Ridley Scott er et af de helt store navne i Hollywood. Hans film Gladiator fra 2000 blev et kæmpe hit, og nu er den længe ventede efterfølger Gladiator 2 endelig landet i biografen. Begge film er storslåede epoker, der giver os en intens oplevelse af det gamle Rom med alt, hvad det indebærer af drama, vold og spektakulære scener.
Begge film blander virkelighed og fiktion på en spændende måde og skaber en medrivende filmoplevelse. Filmene fanger os med deres blanding af historisk storhed og personlig tragedie og har fået ros fra anmelderne. Men hvor meget af det, vi ser i filmen, er egentlig sandt, og hvor meget er ren fiktion? Klik videre i galleriet og find svaret!
Når Hollywood laver film om historiske begivenheder, bliver der ofte taget nogle friheder for at gøre historien mere spændende. Det gælder også for Ridley Scotts to Gladiator-film, som er fulde af dramatiske detaljer, der ikke altid holder sig til historiebøgerne.
Filmens hovedperson, Maximus, er fiktiv. Marcus Aurelius, derimod, var en virkelig kejser og kendt som filosof. I modsætning til, hvad filmen viser, blev han dog ikke myrdet af sin søn Kommodus. Han døde af naturlige årsager.
Kejser Kommodus var en virkelig historisk figur, men filmen overdriver hans ondskab. Han var helt klart en excentrisk leder, men han var ikke den brutale galning, som filmen fremstiller. Hans gladiatorkampe var for eksempel mere en slags opvisning end seriøse kampe til døden.
Det ikoniske tommelfinger-signal, der afgør en gladiators skæbne, er sandsynligvis en moderne opfindelse. Gamle kilder nævner ikke noget om, at der blev brugt specifikke håndbevægelser til at afgøre liv eller død, så det, vi ser i filmen, er mere fiktion end fakta.
Colosseum og Forum er imponerende genskabt i filmene, men det virkelige Rom var endnu mere komplekst. Byen var præget af både store monumenter og travle hverdagsliv, som ikke rigtig vises i filmene.
De pæne gader, vi ser i filmene, giver et lidt forkert billede. I virkeligheden var Rom en kaotisk og beskidt by fyldt med støj, affald og menneskemylder – langt fra den polerede version, der vises i Gladiator.
I den første Gladiator-film vises Marcus Aurelius som en mild filosof. I virkeligheden var hans styre pragmatisk og til tider nådesløst, da han balancerede filosofiske idealer med de barske realiteter ved at lede et imperium.
Selvom den første film viser gladiatorer som slaver, var mange faktisk frivillige, der kæmpede for at opnå rigdom og berømmelse. De var professionelle krigere, der ofte var trænede, og som blev betragtet som atleter.
I filmen myrder Kommodus sin far, Marcus Aurelius, for at overtage magten, men det skete ikke i virkeligheden. Historiske kilder tyder på, at Marcus døde af naturlige årsager under en militærkampagne ved Donau – muligvis af pest.
Den rigtige Kommodus deltog ganske rigtigt i gladiatorkampe, men de var altid nøje iscenesat for at sikre at han ikke var i fare. I modsætning til filmens intense kampe var de rigtige kampe mere symbolske og sikre for kejseren.
Den første Gladiator-film antyder, at Kommodus’ regeringstid var kort og kaotisk. I virkeligheden regerede han i mere end ti år, og under hans styre oplevede Rom en blanding af stabilitet og excentricitet med en gradvis tilbagegang og ikke den umiddelbare katastrofe, som filmen skildrer.
I filmen bliver Kommodus dræbt i en gladiatorkamp mod Maximus, men det er historisk ukorrekt. I virkeligheden blev han myrdet af sin træner, Narcissus, i 192 e.Kr. som led i en sammensværgelse.
Maximus’ går fra at være gladiator til at blive en politisk magtperson, men det er ren Hollywood. Selv de mest berømte gladiatorer i Rom blev aldrig andet end underholdere og havde ingen indflydelse på politik.
Den første film nævner ikke meget om Roms store afhængighed af slaveri, som var afgørende for økonomien. Slaverne arbejdede i hjem, på gårde, i miner og endda på gladiatorskoler for at opretholde imperiets enorme infrastruktur.
I Ridley Scotts film omtales det store amfiteater som Colosseum, men i det gamle Rom blev det faktisk kaldt det Flaviske Amfiteater. Navnet “Colosseum” kom først senere og refererede til en nærliggende kolossal statue af Nero, som ikke vises i filmene.
Filmen viser Maximus som et offer for uretfærdighed, men det romerske retssystem var faktisk ret velorganiseret. Selv fjender af staten fik ofte mulighed for at blive stillet for retten, selvom resultaterne ofte faldt ud til fordel for dem, der sad ved magten.
I Ridley Scotts film fremstilles Roms befolkning som overvejende kaukasisk. I virkeligheden var Rom en af de mest mangfoldige byer på sin tid, og byen var fyldt med mennesker fra hele imperiet. Gladiator 2 gentager nogle af de samme historiske unøjagtigheder.
I den nye Gladiator-film fremstilles Macrinus (spillet af Denzel Washington) som en tidligere slave og gladiatortræner, der stræber efter at få kontrol over Rom. I virkeligheden var han en prætorianerpræfekt af nordafrikansk afstamning, som senere blev kejser efter at have planlagt mordet på kejser Caracalla. Han var aldrig slave eller involveret i gladiatorkampe.
Den nye film viser et søslag i Colosseum, som var en spektakulær begivenhed, der fandt sted i det gamle Rom. I filmen har de dog tilføjet hajer i scenerne og det er fuldt ud fiktiv overdrivelse uden historisk belæg.
Scenerne med gladiatorer, der rider på næsehorn, er også ren opdigtning. Selvom der ganske rigtigt blev brugt eksotiske dyr i arenaen, findes der ingen beviser for, at nogen kæmpede på ryggen af næsehorn.
Romere brugte eksotiske dyr som løver og elefanter i deres opvisninger for at imponere. Men visse scener i filmen, som fx næsehornsridning, er ren fiktion.
I filmen fremstilles kejser Caracalla og hans bror Geta som tvillinger, og det er historisk ukorrekt. De var brødre, men ikke jævnaldrende, og mange detaljer om dem er stærkt overdrevet.
Lucius Verus Aurelius fremstilles som Maximus og Lucillas søn, men i virkeligheden var Lucilla gift med kejser Lucius Verus, og deres søn døde dog som barn.
Scenerne i filmen, hvor folk læser trykte aviser, er historisk ukorrekt. Romerne brugte håndskrevne nyhedsbulletiner – trykte aviser fandtes slet ikke på det tidspunkt.
Gladiator 2 foregår flere år efter den første film i det 3. århundrede e.Kr.. Før et genopført søslag i Colosseum erklærer en oplæser, at gladiatorerne ville genskabe Slaget ved Salamis mellem trojanerne og perserne. I virkeligheden fandt slaget sted i 480 f.Kr., og trojanerne havde intet med det at gøre.
I starten af Gladiator 2 belejrer den romerske hær en numidisk by og tager slaver med tilbage til Rom. I virkeligheden havde provinsen Numidien i Nordafrika allerede været en del af Romerriget i flere hundrede år på det tidspunkt, så det er meget usandsynligt.
Filmen viser, at gladiatorerne blive brændemærket, men det var faktisk kun noget man gjorde med flygtede slaver og ikke gladiatorer. Denne fremstilling stammer fra en misfortolkning af antikke tekster.
Historier om gladiatoroprør, som det vi ser i filmen, minder om Spartacus’ opstand, men begivenhederne i filmen er stærkt dramatiserede og historisk ukorrekte.
Instruktøren Ridley Scott har selv indrømmet, at han ofte prioriterer en god historie frem for historisk nøjagtighed. Hans mål er at lave en fantastisk filmoplevelse, og ikke en historisk dokumentar.
Kilder: (Smithsonian Magazine) (The Independent) (Vox) (People.com) (Vulture) (The Lighthouse) (Time Magazine)
Selvom gladiatorkampe i det gamle Rom ofte var blodige, resulterede det ikke altid i død, som det fremstår i filmen. Nogle gange blev taberne skånet, og kampene var ofte arrangeret for at sikre bestemte udfald.
Gladiator: Hvad er sandt og hvad er fiktion i Ridley Scotts film?
Hollywoods storslåede historiske film, der ofte tager sig større friheder end historien tillader
berømtheder Romerriget
Ridley Scott er et af de helt store navne i Hollywood. Hans film Gladiator fra 2000 blev et kæmpe hit, og nu er den længe ventede efterfølger Gladiator 2 endelig landet i biografen. Begge film er storslåede epoker, der giver os en intens oplevelse af det gamle Rom med alt, hvad det indebærer af drama, vold og spektakulære scener.
Begge film blander virkelighed og fiktion på en spændende måde og skaber en medrivende filmoplevelse. Filmene fanger os med deres blanding af historisk storhed og personlig tragedie og har fået ros fra anmelderne. Men hvor meget af det, vi ser i filmen, er egentlig sandt, og hvor meget er ren fiktion? Klik videre i galleriet og find svaret!