Den røde løber i Hollywood har altid været stedet, hvor skuespillere viser deres personlige stil. Men på det seneste er der dukket en ny tendens op: Skuespillerne klæder sig på en måde, der ligner de karakterer eller virkelige personer, de drømmer om at spille. Er det rent tilfældigt? Eller bruger de deres tøj som en slags strategi for at "tiltrække" de roller, de har i kikkerten? Uanset om det er ikoniske outfits eller bare små hints – måske bruger de kendte deres garderobe til at sende et signal.
Se eksemplerne i galleriet, og døm selv: Prøver skuespillere virkelig at manifestere deres næste store rolle, eller er det bare fans og journalister, der lægger for meget i det? Klik videre her!
Mode, kendisser og Hollywood har altid gået hånd i hånd, men i de senere år er den forbindelse kun blevet stærkere.
At klæde sig på til rollen har fået en helt ny betydning, og skuespillere gør nu mere end nogensinde for at spejle deres seneste projekter i deres stil.
Tidligere handlede promoveringer af film mest om at give interviews og optræde i talkshows.
I dag kræver markedsføring, at skuespillere engagerer sig i sociale medier, deltager i online trends og bliver endnu mere kreative på den røde løber.
Det betyder, at den røde løber og prisuddelinger også har udviklet sig, og det, der nu kaldes "method dressing," viser, hvordan mode og underholdning smelter sammen.
I stedet for bare at vælge en flot designerkjole eller smoking, er der nu flere og flere skuespillere, der går all-in, når det gælder det fænomen, som kaldes "method dressing."
Modeeksperter forklarer, at det ikke bare handler om at klæde sig ud – det er en kreativ måde at referere til et projekt og lege med mode på.
"Man vil nogle gange fejre en karakter, en stemning eller en større æstetik fra filmen", siger kendisstylist Leith Clark. Ifølge hende handler det mere om inspiration end ren imitation.
Selvom method dressing ikke er nyt, tog trenden for alvor fart med Margot Robbies legendariske promovering af filmen 'Barbie' (2023)...
...og Zendayas imponerende garderobe under promoveringen af 'Dune: Part Two' (2024), hvor hun sammen med stylisten Law Roach skabte en række opsigtsvækkende sci-fi-inspirerede looks som en hyldest til filmens univers.
Men Zendaya stoppede ikke der. Da hun promoverede 'Challengers' (2024), hvor hun spiller en tennisspiller, dukkede hun op i en række sporty, men stilfulde outfits inspireret af tennisverdenen.
Et af de mest bemærkelsesværdige detaljer var et par specialdesignede hvide højhælede sko fra Loewe, hvor stilethælene var stukket igennem hver sin tennisbold.
Emma Stone omfavnede også trenden under promoveringen af 'Poor Things' (2023). Hendes overdrevne, friske kjoler var en tydelig reference til de dristige farver og voluminøse ærmer, hendes karakter bar i filmen.
Et andet stærkt eksempel var Blake Lively, der næsten udelukkende bar blomsterinspirerede outfits under promoveringen af 'It Ends With Us' (2024), hvor hun spiller en blomsterhandler ved navn Lily Bloom.
For at promovere 'Wicked Part One' (2024) klædte Cynthia Erivo og Ariana Grande sig konsekvent i henholdsvis grønne og lyserøde outfits, som var en tydelig reference til deres karakterer Elphaba og Glinda.
Trenden er ikke kun forbeholdt kvinder. Timothée Chalamet lod sig også inspirere af Bob Dylans karakteristiske stil efter sin Oscar-nominerede præstation som den ikoniske musiker.
Method dressing er tydeligvis en trend, når skuespillere promoverer en film, men kan det også bruges til at fange opmærksomhed, før en skuespiller overhovedet har sikret sig en rolle?
Journalister og eksperter i underholdningsbranchen har på det seneste lagt mærke til, at nogle stjerner ser ud til at "manifestere" de roller, de gerne vil have – simpelthen gennem deres påklædning. Ved hjælp af en blanding af method dressing og smart underholdningsmarkedsføring på sociale medier og den røde løber, bruger de ikke kun mode til at afspejle tidligere roller, men nærmest som en audition for de roller, de drømmer om at få.
Den største mistænkte i den nye "manifesteringstrend" er den 21-årige stjerne fra Stranger Things-stjerne Millie Bobby Brown. Hun har skiftet fra sin mere afdæmpede, pigede stil og naturlige brune hårfarve...
...til et "blonde bombshell"-look. I februar 2025 farvede hun sit hår platinblond og begyndte at vise sig i en mere udfordrende stil – en transformation, der minder om en af hendes egne idoler: Britney Spears.
Samtidig begyndte rygterne at svirre om en filmatisering af Spears’ selvbiografi The Woman in Me – og pludselig blev Browns navn nævnt som en oplagt kandidat til hovedrollen, mens hendes stil samtidig tog en drejning mod tydelige referencer til 90’erne og 00’erne.
Hendes seneste Instagram-opslag viser hende i opsigtsvækkende 90’er-inspirerede outfits – blandt andet en guldkjole, der leder tankerne hen på Pamela Anderson. Og hun tagger endda de originale stil-ikoner i sine opslag.
Brown lader til at gå all-in på æstetikken for at gøre sin "audition" som Spears endnu tydeligere. For nylig blev hun set i London iført et komplet outfit med leopardprint med matchende hat, blazer-kjole, plateausko og paraply.
Vogue bemærkede, hvordan hendes outfit ikke bare mindede om Shania Twain i 90’erne, men også udstrålede den selvsikre Man! I Feel Like a Woman-energi, som passer perfekt til Browns mere eventyrlystne stil.
Til pressemødet for sin nyeste film The Electric State i Madrid i februar 2025, fortsatte hun stilen. Her var hun klædt i denim fra top til tå og hendes frisure var også en hyldest til den typiske 90’ermode.
På Instagram postede hun endda et billede af sig selv i looket akkompagneret af en sang fra den irske 90’er-pigegroup B*Witched, som var kendt for deres denim-outfits og pjuskede frisurer.
Brown har ikke bekræftet noget, men referencen til den ikoniske denimstil er svær at overse – især når man husker Britney Spears’ og Justin Timberlakes legendariske all-denim-look fra American Music Awards i 2001.
Til premieren på The Electric State i Madrid bar Brown en gennemsigtig vintagekjole fra Giorgio Armani – endnu en hyldest til den klassiske 90’er-stil.
Kjolen blev oprindeligt båret af Gwyneth Paltrow ved New York-premieren på Shakespeare in Love tilbage i 1998.
Om Browns visuelle hints vil hjælpe hende til at score rollen som Spears, er stadig uvist...
...men hun bliver ved med at sende signaler – og andre stjerner ser ud til at tage ved lære af hendes strategi.
Efter annonceringen af en Audrey Hepburn-biopic i 2022 (som siden blev sat på pause), har flere skuespillere tilsyneladende forsøgt at "manifestere" rollen i tilfælde af, at projektet genoptages.
Ariana Grande fik drømmerollen som Glinda i Wicked. Det var en rolle hun inderligt have ønsket siden hun var barn, og nu ser hun ud til at gå efter en filmrolle som Audrey Hepburn, hvis man skal tro hendes seneste modevalg.
Til Golden Globes 2025 valgte Ariana Grande og stylist Mimi Cuttrell en sart gul couturekjole fra 1966, som var designet af Hubert de Givenchy – og naturligvis med hvide lange handsker.
Givenchy var kendt for sit tætte samarbejde med Hepburn, og skuespilleren sagde engang: "Givenchys tøj er det eneste, jeg føler mig hjemme i." Her ses Hepburn og Givenchy sammen i hans Paris-atelier i 1958.
Men til Oscar-uddelingen i 2025 dukkede der en overraskende konkurrent op. Elle Fanning bar en Givenchy-kjole designet af Sarah Burton, som var baseret på Hubert de Givenchys første kollektion, og som oprindeligt blev båret af Warhol Factory-stjernen Ivy Nicholson.
Spekulationerne om, at Fanning også går efter Hepburn-rollen, blev kun forstærket, da hendes makeup-artist postede på Instagram: "Jeg gik efter den klassisk Hollywood-skønhed – Audrey Hepburn, Grace Kelly, Elizabeth Taylor og andre."
Metoden med at "manifestere" roller bliver debatteret, og nogle journalister mener, at det i høj grad er fans, der styrer tankerne derhen. For eksempel har Hunter Schafer-fans længe ment, at hun ville være perfekt som Zelda i en kommende film The Legend of Zelda – især efter hendes Vanity Fair Oscar-look i 2022, hvor hun bar en elveragtig Rick Owens-kjole, langt blondt hår og spidse ører.
Derudover går der rygter om, at Charli XCX er i dialog om at spille Jadis, den Hvide Heks, i Greta Gerwigs kommende Narnia-film.
Efter hendes Grammy-look i 2025, hvor hun var klædt i en specialdesignet Jean Paul Gaultier-kjole af Ludovic de Saint Sernin, begyndte fans og modekritikere at drage paralleller til Tilda Swintons isnende, flossede kjole fra Narnia-filmen i 2005. Det er svært at sige, om det er en bevidst manifestation, eller om det bare er fans, der ligger for meget i det. Én ting er dig sikkert: Sammenhængen mellem mode og filmroller har gjort Hollywoods røde løber mere underholdende end nogensinde!
Kilder: (Dazed Digital) (Vogue) (Harper's Bazaar) (People) (Women's Wear Daily)
Bruger stjerner mode til at manifestere deres drømmeroller?
Kan de kendte virkelig manifestere deres drømmeroller gennem deres tøjvalg?
berømtheder Hollywood
Den røde løber i Hollywood har altid været stedet, hvor skuespillere viser deres personlige stil. Men på det seneste er der dukket en ny tendens op: Skuespillerne klæder sig på en måde, der ligner de karakterer eller virkelige personer, de drømmer om at spille. Er det rent tilfældigt? Eller bruger de deres tøj som en slags strategi for at "tiltrække" de roller, de har i kikkerten? Uanset om det er ikoniske outfits eller bare små hints – måske bruger de kendte deres garderobe til at sende et signal.
Se eksemplerne i galleriet, og døm selv: Prøver skuespillere virkelig at manifestere deres næste store rolle, eller er det bare fans og journalister, der lægger for meget i det? Klik videre her!