Føler du dig udbrændt? Her får du svar på, hvordan du håndterer det

Udbrændthed er for nyligt blevet anerkendt som en krise på arbejdspladsen

Stars Insider

02/07/21 | StarsInsider

sundhed Arbejde

Udbrændthed er en tilstand af mental, følelsesmæssig og fysisk udmattelse præget af tomhed, manglende tilknytning, kynisme og reduceret arbejdsdygtighed. I maj 2019 anerkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udbrændthed som et syndrom, der skyldes "kronisk stress på arbejdspladsen". Syndromet tager glæden ud af dit liv og får problemer til at virke uoverkommelige. Samtidig bliver det svært at finde energi til at bekymre sig om andre mennesker eller om noget som helst - og at tage vare på sig selv. Det kan true dit job, dine relationer og dit helbred, og det er et stadig mere udbredt problem. Problemet bliver værre, når der ikke er viden om, hvordan det skal håndteres. Alle har oplevet stress og manglende glæde på arbejdspladsen. Men vi har lært at tro, at en ferie vil "genoplade vores batterier". Men for stadig flere forværres deres udbrændthed, når de vender tilbage på jobbet og finder ud af, at intet har forandret sig. På trods af alle de penge, de har brugt på ferien. Udbrændthed er desværre dybere end en kortvarrig følelse af, at noget er uoverkommeligt. Der kan være mange årsager til overvældende og langvarig stress, der fører til udbrændthed. Uanset om det er dit erhverv, familiemæssige forpligtelser, lange arbejdstimer eller det, at man udsættes for voldsomme nyheder hver dag. Der er så mange grunde til at blive stresset, og vi accepterer det nærmest som normen. Vi har lært, at vi må arbejde hårdere end alle andre, hvis vi vil klare os godt, og vi opfordres til at værdsætte succes i karrieren højere end vores eget helbred. Men det indhenter os med tiden. Med en fremherskende "workaholic" kultur og med vores skiftende arbejde (freelance, sociale medier osv.) bliver der mindre tid til at leve. Mange kontorvaner kan også sætte skub i syndromet. For eksempel hvis du spiser frokost på skrivebordet, opholder dig siddende hele dagen, eller hvis du arbejder til de sene nattetimer. Dertil kommer, at udbrændthed ikke altid er nemt at få øje på. Det går ikke væk af sig selv og hvis det ikke bliver behandlet, kan det føre til alvorlige fysiske og psykiske lidelser som depression, hjertesygdom og diabetes. Men lad dig ikke stresse af alt dette! Se galleriet her og forstå advarselstegnene og effektive teknikker til forebyggelse og håndtering af udbrændthed.

Campo obrigatório

Gå ikke glip af…


De seneste tv-shows, film, musik og eksklusivt indhold fra underholdningsindustrien!

Jeg accepterer vilkår betingelser og privatlivspolitik.
Jeg ønsker at modtage eksklusive tilbud fra partnere (reklame)

Du kan nemt afmelde dig til enhver tid
Tak for at abonnere