© Public Domain/Getty Images

Sorte mennesker i antikken -

Klassiske henvisninger til sorte mennesker hverken glorificerede eller karikerede den negride race. Mennesker med de fysiske karakteristika som afrikanerne syd for Sahara blev af græske og romerske forfattere beskrevet som aethiopes eller etiopiere, men udtrykket havde ingen sociale implikationer. Sorte mennesker blev ikke udelukket fra noget erhverv, og der var normalt ingen stigma eller fordomme mod forhold mellem blandet race. På billedet ses grupper af sorte mennesker dybt engagerede i vanddyst i det gamle Egypten.

© Getty Images

Første oversøiske slaverejse -

Portugiserne var de første til at deltage i den Atlantiske slavehandel, og de fuldførte den første oversøiske slaverejse til Brasilien i 1526. Billedet viser portugisiske opdagelsesrejsende, som præsenterer sig selv i Kongeriget Congo (nutidens nordlige Angola).

© Public Domain

Brasilien, den største destination for afrikanske slaver i Amerika -

Over næsten tre århundreder, fra slutningen af ​​1500-tallet til 1860'erne, havde Brasilien den tvivlsomme ære at modtage cirka 4,9 millioner afrikanske slaver. Recife, som er vist på billedet, var den første slavehavn etableret i Amerika. 

© Public Domain

Slaveriets start -

Ankomsten af et hollandsk slaveskib i Jamestown, Virginia i 1619 med afrikanske slaver i lasten. Dette markerede begyndelsen på den oversøiske slavehandel.

© Getty Images

Første person af afrikansk afstamning i Canada -

Mathieu da Costa (1589–1619) var den første registrerede person af afrikansk afstamning, som ankom til det, der senere blev til nutidens Canada. Han var af afrikansk-portugisisk afstamning, det man kaldte blandet race, og han var en begavet lingvist, der arbejdede som tolk. I 2017 udstedte Canada Post et frimærke til ære for Mathieu da Costa i forbindelse med Black History Month. Billedet er kunstners forestilling af, hvordan Mathieu da Costa ville have set ud.

© Public Domain

Guvernør for de sorte -

Det er ikke historisk dokumenteret, om den afro-brasilianske kampfører og militsleder Henrique Dias blev født som en fri mand eller som slave. Han var en lærd og intelligent soldat, som kommanderede et regiment sammensat af slaver og frie afro-brasilianere. Regimentets, på sin vis temmelig ironiske, opgave var at forsvarede portugisiske bosættere mod hollandske styrker. Senere anmodede Dias om, at slaverne, der tjente med ham, blev frigivet, og at de skulle have samme rettigheder og privilegier som hvide.

© Public Domain

Charles Ignatius Sancho (ca. 1729?–1780) -

Sancho blev født på et slaveskib, der krydsede Atlanten, men blev som toårig sendt tilbage til England. Som ung mand brillerede han i læsning, skrivning, musik og poesi. Så vidt det vides, er han den eneste brite af afrikansk afstamning, som have stemmeret og havde stemt under et valg i det 18. århundrede.

© Public Domain

Den amerikanske revolutionskrig (1775–1783) -

Krigere af afrikansk afstamning kæmpede på både den britiske og den amerikanske side under revolutionen, alt afhængigt af hvilken side der kunne tilbyde og lønne dem frihed.

© Getty Images

Afrikas sønner -

"Afrikas sønner" var en gruppe fra det 18. århundrede i Storbritannien, som kæmpede for at afslutte den oversøiske slavehandel. Organisationen bestod af uddannede afrikanere, som var bosatte i London, og tidligere slaver som Olaudah Equiano (1745–1797). Equianos selvbiografi skildrede de forfærdeligheder og afsavn, som slaveriet forårsagede.

© Getty Images 

Emperierne i den atlantiske slavehandel -

De største magter indenfor den atlantiske slavehandel var de portugisiske, de britiske, de franske, de spanske og de hollandske imperier. Slaver blev betragtet som lovlig ejendom. På billedet ses den menneskelige last på et britisk slaveskib fra 1788.

© Public Domain

Prins Whipple og slaget ved Trenton -

Det siges, at den afroamerikanske slave Prince Whipple (1750-1796) ledsagede sin tidligere ejer General Whipple og George Washington i den berømte Delaware-flodoverfart under slaget ved Trenton, som fandt sted natten til den 25. december 1779.

© Public Domain

Den haitiske revolution -

Den Haitiske revolution begyndte i august 1791 og sluttede i 1804, og var en af de få succesrige anti-slave og anti-koloniale opstande. Bag oprøret stod selvfrigjorte slaver, både af hel og delvis afrikansk afstamning, samt franske, spanske og britiske deltagere som var imod det franske kolonistyre i Saint-Domingue (nutidens Haiti).

© Getty Images

Toussaint Louverture (1743 –1803) -

Den mest kendte leder af den haitiske revolution var Toussaint Louverture. Louvertures militære og politiske skarpsindighed skabte resultater i marken og lagde grundlag for den sorte hærs absolutte sejr samt oprettelsen af ​​den selvstændig stat Haiti.

© Public Domain

Bomuldsindustrien og vedtagelse af ​​lov om slaver på flugt -

Bomuldsindustrien voksede i årene efter revolutionen, hvilket ubønhørligt førte til øget efterspørgsel på slaver. Derfor vedtog den amerikanske kongres loven Fugitive Slave Act i 1793, der gjorde det til en forbrydelse at huse en slave, som var på flugt.

© Getty Images

Slaveoprøret i Louisiana 1811 -

Mere end et århundrede før den første moderne borgerrettighedsmarch fandt sted, opstod der et slaveoprør i dele af Territory of Orleans. Opstanden kostede 95 sorte døden.

© Public Domain

Nat Turners slave oprør fra 1831 -

20 år senere ledte en slaveprædikant ved navn Nat Turner et fire-dages oprør, som bestod af både slaver og frie sorte i Southampton County, Virginia. Det anslås at 120 mænd, kvinder og børn af afrikansk afstamning døde under kampene. Turner blev senere fanget og hængt.

© Public Domain

Amistad-sagen fra 1839 -

Afrikanske slaver, som blev transporteret til deres ejers plantager på den spansk-ejede skonnert La Amistad, tog kontrol over skibet og endte til sidst på Long Island. Deres handlinger, efterfølgende retssag og endelige frihed inspirerede til filmen Amistad fra 1997, instrueret af Steven Spielberg. Skuespiller Djimon Hounsou portrætterede lederen af oprøret Joseph Cinqué, som ses på billedet her.

© Public Domain

Frederick Douglass (1818–1895) -

Frederick Douglass (1818-1895) var en socialreformator, abolitionist, taler, forfatter og statsmand. Han skrev om sine oplevelser som slave i sin selvbiografi fra 1845, "En amerikansk slaves beretning" (Narrative of the Life of Frederick Douglass, an American Slave). Bogen blev en bestseller og havde stor indflydelse på arbejdet for afskaffelsen af slaveriet.

© Public Domain

Sojourner Truth (ca. 1797–1883) -

Truth, født som slave Isabella Baumfree, blev en engageret afskaffelsesaktivist og fortaler for kvinders rettigheder. Hun er især kendt for en tale, som hun holdt i maj 1851. Talen blev kendt som "Aint 'I a Woman" (Er jeg ikke en kvinde) under borgerkrigen.

© Public Domain

Det sorte infanteri -

Cirka 186.000 soldater af afrikansk afstamning blev medlem af Unionens hær under den amerikanske borgerkrig. På billedet ses sorte tropper på parade ved Fort Lincoln.

© Getty Images

13. tilføjelse til USA's forfatning -

Vedtaget ved senatet den 8. april 1864 og ratificeret af parlamentet den 31. januar 1865. Den 13. tilføjelse til USA's forfatning afskaffede officielt slaveriet i De Forenede Stater. Ændringen banede vejen for loven Civil Rights Act fra 1866, der blev vedtaget for at beskytte borgerrettighederne af personer af afrikansk afstamning, som var født i eller bragt til De Forenede Stater. Dog stod tvivlen om frigivne sortes status i efterkrigstidens sydstater stadig.

© Getty Images

Booker T. Washington (1856–1915) -

Booker T. Washington, forfatteren af bestseller bogen "Up from Slaveri", var den første afroamerikaner, som talte til et raceblandet publikum i syden, da han holdt sin såkaldte "Atlanta Compromise" -tale den 18. september 1898.

© Public Domain

George Washington Carver (1860s–1943) -

En anden tidligere slave, Carver, var den mest fremtrædende sorte videnskabsmand i det tidlige 20. århundrede. Han hjalp med at fri syden fra dens afhængighed af bomuld ved at overbevise landmændene om at plante jordnødder, sojabønner og søde kartofler.

© Public Domain 

Queen Victoria's black goddaughter -

Sara Forbes Bonetta (1843-1880) var en vestafrikansk prinsesse, som blev solgt til slaveri. Da hun genvandt sin frihed, blev hun Dronning Victorias guddatter. Bonetta ligger begravet på den engelske kirkegård i Funchal på den portugisiske ø Madeira.

© Public Domain

Scott Joplin (1868–1917) -

Scott Joplin blev hyldet for sine ragtime-kompositioner, herunder "Maple Leaf Rag" og "The Entertainer," nok bedst kendt fra hit-filmen "The Sting" fra 1973. Scott Joplin gjorde ragtimemusikken til en national dille.

© Getty Images

W. E. B. Du Bois (1868–1963) -

Sociologen, kritikeren og aktivisten for civile rettigheder William Edward Burghardt Du Bois var en af ​​grundlæggerne af National Association for the Advancement of Coloured People (NAACP), som blev oprettet i 1909. I dag tildeler NAACP årlige priser til afroamerikanere i to kategorier. Den ene er Image Award-prisen, som tildeles for præstation inden for kunst og underholdning. Den anden er Spingarn-medaljerne, som tildeles for enestående præstationer af enhver art.

© Getty Images

Verdens første selfmade kvindelige millionær -

Sarah Breedlove (1867–1919), bedre kendt som Madame C.J. Walker, udviklede og markedsførte en kosmetik serie og hårprodukter til sorte kvinder. Hun blev den første kvindelige selfmade millionær i USA, ja, faktisk i verden.

© Getty Images

Første afroamerikaner der når Nordpolen -

Matthew Henson (1866–1955), hvis forældre forpagtede landbrug, deltog i en polarekspedition, som nåede den geografiske nordpol den 6. april 1909. Han blev senere den første afroamerikaner, som opnåede livsvarigt medlemskab i The Explorers Club.

© Getty Images

Grundlæggelsen af Universal Negro Improvement Association -

I 1914 grundlagde den sorte nationalistiske leder Marcus Garvey (1887–1940) Universal Negro Improvement Association (UNIA). I 1920'erne, da organisationen var på sit højeste, havde UNIA ca. 500.000 medlemmer.

© Public Domain

Henry Johnson (1892–1929) -

Henry Johnson var en soldat, der kæmpede heroisk i den første afroamerikanske enhed i den amerikanske hær under 1. verdenskrig. I 1918 blev han tildelt Croix de guerre, Frankrigs højeste militære ære. Ti år efter Johnsons død tildelte USA ham endelig hædersmedaljerne Purple Heart, Distinguished Service Cross og Medal of Honor.

© Public Domain

Den store migration -

Også kendt som den sorte migration. Omkring seks millioner afroamerikanere migrerede fra landdistrikterne i de sydlige stater til byerne i nordøst, midtvest og vest i årene mellem 1916 og 1970.

© Getty Images

Første afroamerikaner med pilotcertifikat -

Civilpiloten Bessie Coleman (1892–1926) blev tildelt sit pilotcertifikat i Frankrig i 1921. Hun var den første person af afrikansk afstamning, som fik en sådan tilladelse. Tragisk nok døde hun i en flyulykke i 1926.

© Public Domain

Jesse Owens (1913–1980) -

Atleten Jesse Owens vandt fire guldmedaljer ved Sommer-OL 1936 i Berlin. Adolf Hitler nægtede at anerkende præstationen.

© Getty Images

Paul Robeson (1898–1976) -

Paul Robeson var kendt for sin basbaryton, og var en berømt sanger, teater- og filmskuespiller. Han var aktiv i borgerrettighedsbevægelsen, modsatte sig fascisme og støttede den loyalistiske sag under den spanske borgerkrig. På billedet ses han i Madrid i 1938, i færd med at undersøge bombeskader. Hans sympati for Sovjetunionen og kommunismen førte til, at han blev sortlistet i McCarthy-tiden.

© Getty Images

Første Oscar vundet af en sort entertainer -

Hattie McDaniel (1893–1952) vandt Oscar-prisen for bedste kvindelige birolle for sin rolle som Mammy i filmen Borte med blæsten fra 1939. Det var den første Oscar-pris, der blev vundet af en sort entertainer.

© Getty Images

Tuskegee Airmen-gruppen -

Tuskegee Airmen var en gruppe af afroamerikanske militære kamp- og bombepiloter, som kæmpede under 2. verdenskrig. De kæmpede mod tyske og italienske tropper, og de fløj ud på mere end 3.000 missioner. De vakte stolthed og var forbilleder for mange afroamerikanere hjemme i Amerika.

© Public Domain

Windrush-generationen -

Efter 2. verdenskrig migrerede mange afrikansk-caribiske mennesker til Nordamerika og Europa. Især den britiske regering støttede masseindvandringen. I juni 1948 ankom den første bølge af immigranter til England ombord på krydstogtskibet Empire Windrush. Disse migrerende vestindere, som ankom lige efter krigen, blev kendt som Windrush-generationen, og de blev et symbol på starten af det moderne britiske multikulturelle samfund.

© Getty Images 

Windrush-skandalen -

I 2018 brød en politisk skandale ud i Storbritannien, efter at det blev afsløret, at snesevis af mennesker var blevet anholdt uden grund, nægtet lovlige rettigheder, havde mistet deres hjem og arbejde og sågar var blev deporteret til trods for at de var født som briter og var ankommet til Storbritannien før 1973. Efter 1973 blev rettighederne betydeligt indskrænket for mennesker fra de britiske kolonier og fra andre steder under britisk styre, som boede og arbejdede i Storbritannien.

© Getty Images 

Jackie Robinson (1919–1972) -

Jackie Robinson blev den første afroamerikaner, der spillede i de store baseball-ligaer i moderne tid. Han udviskede dermed den såkaldte "farve-streg," som var en segregation, der kan dateres tilbage til 1800-tallet. Han blev optaget i Baseball Hall of Fame i 1962.

© Public Domain

Første afroamerikaner, der vinder Nobels fredspris -

Borgerretsforkæmper, akademiker og diplomat Ralph Bunche (1904–1971) var den første afroamerikanske modtager af Nobels fredspris. Han modtog prisen i 1950 for sin mægling i Israel.

© Getty Images

Emmett Till (1941–1955) -

Emmett Till, en 14-årig dreng fra Chicago var på ferie i Mississippi, hvor han blev bortført og slået ihjel af to hvide mænd. Mændene havde anklaget drengen for at flirte med en af mændenes koner i en købmandsbutik. De tiltalte mordere blev frikendte, skønt de nogle år senere begge indrømmede, at de have myrdet Till. Dette billede viser de sørgende, som var samlet under begravelsen for den dræbte unge mand. Till blev senere et ikon for borgerrettighedsbevægelsen.

© Getty Images

Rosa Parks (1913–2005) -

Den 1. december 1955 trodsede aktivisten Rosa Parks adskillelsesloven ved at nægte at give sit bussæde, i afdelingen for farvede passagerer, til en hvid passager, efter at den hvide del af bussen var fyldt op. Hendes trodsige handling og den efterfølgende Montgomery-busboykot blev definerende symboler på borgerrettighedsbevægelsen.

© Getty Images

Marchen i Washington -

Den store march i Washington i august 1963 blev organiseret for at forsvare afroamerikanernes borgerlige og økonomiske rettigheder. Det var her, borgerrettighedslederen Dr. Martin Luther King jr. gav sin historiske ”I Have a Dream” -tale, hvormed han opfordrede til at afskaffe racisme.

© Getty Images

Kirkebombningen i Birmingham -

Søndag morgen, den 15. september 1963, eksploderede en dynamitbombe under trappen til baptistkirken på 16th Street i Birmingham, Alabama. Bomben blev plantet af Ku Klux Klan, og den dræbte fire unge piger. Grusomheden markerede et vendepunkt i borgerrettighedsbevægelsen, og episoden bidrog til indførelsen af borgerrettighedsloven i 1964.

© Getty Images

Borgerrettighedsloven fra 1964 -

Borgerrettighedsloven fra 1964 blev underskrevet og implementeret af præsident Lyndon Johnson, som ses her på billedet. Den var en milepæl for borgerrettigheder og arbejdsret. Loven forbød forskelsbehandling på offentlige steder og sørgede for integration i skoler og andre offentlige faciliteter. Ligeledes gjorde den diskrimination på arbejdspladser ulovligt.

© Public Domain

Den første afroamerikaner, der vinder prisen for bedste skuespiller -

I 1964 vandt Sidney Poitier Oscar-prisen for bedste skuespiller for sin rolle i filmen Markens liljer fra 1963. Han var den første afroamerikanske skuespiller, som vandt den eftertragtede pris.

© Getty Images

Attentat på Malcolm X -

Den muslimske minister og menneskerettighedsaktivist Malcolm X blev skudt og dræbt den 21. februar 1965 ved Audubon Ballroom i New York City. Attentatet foregik under en demonstration af Organization of Afro-American Unity (OAAU).

© Getty Images

Den største -

Muhammad Ali (1942–2016) siges at være en af ​​de mest markante og berømte sportsfigurer i det 20. århundrede og en af ​​de største boksere nogensinde. Billedet er fra Ali og Sony Listons titelkamp i 1965, og viser det øjeblik, hvor Ali står og bøjer sig over Liston, mens han plager ham om at rejse sig.

© Getty Images

USAs højesteret udnævner den første afroamerikanske dommer -

Den 30. august 1967 blev Thurgood Marshall (1908–1993) den første afroamerikaner udnævnt til USAs højesteret. Han brugte hele sit liv på at kæmpe for borgerlige rettigheder.

© Getty Images

Storbritanniens første livstids peer af afrikansk afstamning -

Den vestindiske Learie Constantine (1901–1971) var en cricketspiller, som senere blev advokat og politiker. Ikke nok med det, han endte også med at blive den første person i Storbritannien af afrikansk afstamning, som fik en titel som livstids peer og indtog en plads i Overhuset (House of Lords).

© Public Domain

Attentatet på Martin Luther King Jr. -

Den 4. april 1968 blev borgerrettighedsleder Martin Luther King jr. Myrdet i Memphis. Hans død åbnede en stor kløft mellem hvide og sorte amerikanere. Det sorte samfund så hans mord som en forkastelse af deres store ikkevoldelige kamp for ligeret, som Martin Luther King jr. havde været fortaler for.

© Getty Images

Arthur Ashe vinder den første tennistitel -

Arthur Ashe (1943–1993) viser stolt sin trofæ efter at have vundet herresinglemesterskabet ved US Open i tennis ved Longwood Cricket Club den 25. august 1968. Han er den første afroamerikanske tennisspiller, der rangerede som nummer ét, og han er stadig den eneste af afrikansk afstamning, som nogensinde har vundet herresingletitlen på Wimbledon, US Open og Australian Open turneringerne.

© Getty Images

Shirley Chisholm (1924–2005) -

I 1968 blev Shirley Chisholm den første afroamerikanske kvinde, som blev valgt til United States Congress. I 1972 blev hun den første afroamerikanske kvinde, som stillede op til præsidentvalg. I 2015 blev hun, 10 år efter sin død, tildelt Præsidentens frihedsmedalje.

© Getty Images

Opstanden i Soweto -

Om morgenen den 16. juni 1976 startede grupper af skolebørn af afrikansk afstamning en række demonstrationer i Soweto. Demonstrationerne blev hurtigt alvorlige, efter at politiet åbnede ild mod demonstranterne. Det anslås at 700 studerende blev dræbt eller såret under optøjerne. Nu til dags er den 16. juni en helligdag i Sydafrika kaldet Youth Day (Ungdomsdagen).

© Getty Images

Mordforsøg på Bob Marley -

Reggae-musiker Bob Marley (1945–1981) undslap med nød og næppe døden den 3. december 1976. Mænd med skydevåben brød ind i Marleys hus og åbnede ild. Sangeren blev ramt i brystet og armen. Hans kone Rita blev skudt i hovedet, og to andre personer fra Marleys kreds blev også ramt af kuglerne. Bemærkelsesværdigt var der ingen der døde fra skudepisoden. Marley døde af kræft i 1981.

© Getty Images

Den første afroamerikaner i rummet -

Guion Bluford Jr. er den første afroamerikaner i rummet. Han deltog i fire rumfærgeflyvninger mellem 1983 og 1992.

© Public Domain 

Det bedst sælgende album nogensinde -

Ifølge Guinness rekordbog er albummet "Thriller" fra Michael Jackson (1958-2009) stadig det bedst sælgende album nogensinde, selv flere årtier efter udgivelsen.

© Bruno Press

Den første afroamerikanske Miss America -

Sanger og skuespillerinde Vanessa Williams blev den første afroamerikanske kvinde, der blev kronet som Miss America. Hun vandt titlen i 1983.

© Getty Images

Jean-Michel Basquiat (1960–1988) -

Basquiat var en amerikansk kunstner af haitisk og puertoricansk afstamning. For en kort stund dominerede han kunstverdenen med sine graffitiværker i neo-ekspressionistiske streetart-stil. Han døde af en heroinoverdosis i alder af kun 27 år gammel. I 2017 blev et af hans værker solgt på en auktion for 110,5 millioner amerikanske dollars.

© Getty Images

Nelson Mandela (1918–2013) -

Den sydafrikanske forkæmper for anti-apartheid sad fængslet i 27 år, før han i 1990 endelig blev løsladt. Billedet er fra dagen, hvor han blev løsladt. Senere blev han Sydafrikas præsident, og blev dermed landets første sorte statsoverhoved. Han bliver betragtet af mange som en af ​​de mest indflydelsesrige og beundrede offentlige skikkelser i nyere tid.

© Getty Images

Optøjerne i L.A. -

Videooptagelser, som viser hvordan Rodney King blev voldsomt slået af politibetjente i  Los Angeles, og betjentenes efterfølgende frikendelse i anklagerne om overdreven magtanvendelse, udløste optøjerne i LA. De civile uroligheder stod på i seks dage og efterlod 63 mennesker døde samt over 2.000 sårede. 

© Getty Images

Den første afroamerikaner, der vinder Nobelprisen i litteratur -

Forfatter Toni Morrison (1931–2019) vandt den prestigefyldte pris i 1993 for sin trilogi med romaner om kærlighed og afroamerikansk historie.

© Getty Images

Ken Saro-Wiwas død -

Den nigerianske forfatter og miljøaktivist Ken Saro-Wiwa var en frittalende kritiker af Nigerias olieindustri og skaderne forårsaget af olieudforskning. Saro-Wiwa blev uskyldigt anklaget for mord af landets militære styre, og han blev hængt den 10. november 1995. Hans død vækkede en international skandale som resulterede i Nigerias suspension af Commonwealth.

© Getty Images

Million Man March -

I oktober 1995 var hundredtusinder afroamerikanske mænd samlet i Washington, D.C., til det der blev kendt som Million Man March. Ud over at have henblik på at fremme ånden og opmuntre til at støtte selvforsyningen i det sorte samfund, forsøgte begivenheden også at fjerne den negative opfattelse af racestereotyperne af afroamerikanere, som blev skildret i de amerikanske medier og i popkulturen.

© Getty Images

Condoleezza Rice og Colin Powell -

I 2001 blev Colin Powell den første afroamerikanske statssekretær, og i 2006 blev Condoleezza Rice den første afroamerikanske kvindelige udenrigsminister.

© Getty Images

Den første afroamerikanske kvindelige milliardær -

Oprah Winfrey opnåede denne økonomiske milepæl i 2003. Fire år senere blev hun rangeret som en af ​​de mest indflydelsesrige kvinder i verden.

© Getty Images

USA's første afroamerikanske præsident -

Barack Obama blev i 2008 valgt til præsident, og blev dermed den første afroamerikansk præsident i USA's historie.

© Getty Images

Den mest nominerede kvinde i Grammy-prisens historie -

Beyoncé er, med sine 24 Grammy-priser, den mest nominerede og pristildelte kvinde i musikbranchen nogensinde.

Se også: Beyoncés historie frem til nu.

© Getty Images