©

Getty Images

Sommersolhvervet -

Sommersolhvervet er den dag i året, hvor der har flest timer med dagslys og den korteste nat.

©

Getty Images

Sommersolhvervet -

På den nordlige halvkugle forekommer den mellem 20. og 22. juni.

©

Getty Images

Sommersolhvervet -

På den sydlige halvkugle finder den sted mellem 20. og 22. december.

©

Getty Images

Forhistorisk tid - Man tror, at mennesker måske har genkendt og fejret sommersolverv allerede fra tiden omkring stenalderen.

© iStock

Forhistorisk tid -

Neolitiske mennesker brugte oprindeligt solen som en indikator for at finde det bedste tidspunkt at plante deres afgrøder.

©

Getty Images 

Det gamle Egypten -

I det gamle Egypten forekom sommersolhvervet omkring samme tid, som Nilen ville stige. Som sådan hjalp sommersolhvervet dem med at forudsige årlige oversvømmelser.

©

Getty Images

Oprindelse - Det engelske ord for sommersolhverv er "solstice", hvilket kommer fra det latinske "sol" (som betyder sol) og "stitium" (stillestående eller stoppet).

© Getty Images

Det gamle Grækenland -

De gamle grækere bemærkede, at solen stoppede med at bevæge sig nordpå på himlen ved sommersolhverv og begyndte at bevæge sig sydpå igen.

©

Getty Images 

Det gamle Grækenland - Nogle antikke græske kalendere antyder, at sommersolhverv markerede begyndelsen på deres nytår.

© Shutterstock

Det gamle Grækenland -

De fejrede også "Kronia" på dette tidspunkt. Det var en vild fejring af Chronus, guden for landbrug, hvor de ellers strenge samfundsnormer ville blive vendt på hovedet.

©

Getty Images

Det gamle Grækenland -

Slaver deltog i festlighederne med deres mestre og blev måske endda betjent af dem.

©

Getty Images

Antikkens Rom -

I det antikke Rom tilbad de Vesta, der var gudinde for ildstedet. Hendes tempel indeholdt den hellige flamme, der repræsenterede Roms enorme velstand. Det blev holdt brændende på alle tidspunkter.

©

Getty Images

Antikkens Rom -

Festivalen Vestalia blev fejret i dagene før sommersolvervet. Gifte kvinde efterlader ofringer i Vesta-templet og beder om velsignelser for deres familier.

©

Getty Images

Oldtidens Kina -

Sommersolhverv var også forbundet med feminine kræfter i det gamle Kina, kendt som "yin". Jorden og "yin-styrkerne" blev fejret i løbet af denne tid.

©

Getty Images

Indianske stammer -

Indianske stammer (også nogle gange kaldt indfødte amerikanere) havde også deres egne festlighederne. Sioux udførte en ceremoniel soldans omkring et træ i symbolske farver.

©

Getty Images

Indianske stammer - Forskere mener, at Big Horn Medicine Wheel i Wyoming blev bygget af Plains indianere for hundredvis af år siden som stedet for deres årlige soldans.

© Shutterstock

Midsommer -

Hedningerne her i det nordlige og centrale Europa fejrede midtsommer, en festival, som vi jo stadig fejrer den dag i dag herhjemme og i mange andre lande.

© iStock

Midsommer - I gamle dage hilste de solen velkommen med bål og troede, at de ville øge solens energi, så det kunne give gode afgrøder til sommeren.

© Francisco Hoffmann

Midsommer -

Bål var også forbundet med magi, og man mente, at det kunne forvise dæmoner. Magi blev antaget at være stærkest omkring sommersolverv.

© Getty Images

Midsommer -

Man troede desuden, at asken fra et bål lavet omkring sommersolverv ville beskytte mod ulykke eller bringe en god høst, hvis man dryssede det ud over jorden.

© Istock Photo

Midsommer -

I følge hedenske folklore ville forskellige ånder dukke op til sommersolverv. Folk ville bære beskyttende kranse lavet af urter og blomster for at afværge det onde.

©

Getty Images

Dagen for Sankt Johannes - Den mest kraftfulde plante blev kaldt "chase evil" (jage det onde). I dag er det kendt som prikbladet perikum eller Johannesurt på grund af dets tilknytning til Sankt Johannes' Dag, en anden af sommersolvervets fejringer.

© Istock Photo

Dagen for Sankt Johannes -

Da kristendommen spredte sig til de hedenske lande, blev sommerens fejring i mange lande blandet med Sankt Johannes Dag, festdagen for Johannes Døberen.

©

Getty Images

Dagen for Sankt Johannes -

De kristne påtog sig mange af de gamle hedenske ritualer og begyndte at kalde bålene Sankt Johannes-brande. På trods af denne blanding af traditioner var festivalens hedenske historie aldrig rigtig tabt.

©

Getty Images

Dagen for Sankt Johannes -

Mange lande fejrer stadig Sankt Johannes' aften - selvfølgelig på samme festdagen. Den holdes ofte med udendørs fester, bål og fyrværkeri.

© iStock

Arkæologi -

Konstruktion og placering af nogle arkæologiske steder antages at indikere en forståelse af sommersolhverv.

©

Getty Images

Arkæologi -

I Egypten viser en udsigt fra sfinksen selve solnedgangen direkte mellem de to store pyramider i Khufu og Khafre, når det er sommersolhverv.

©

Getty Images

Arkæologi -

Stonehenge i England, den mest berømte neolitiske struktur, er på linje med solopgangen om selve morgenen for sommersolhverv.

© iStock

Arkæologi -

Arkæologer har drøftet dens formål i århundreder. Mange har en teori om, at det er stedet for hedenske ritualer omkring sommersolhverv, men der er ikke meget bevis, der støtter op omkring dette.

©

Getty Images

Arkæologi -

På trods af dette har hedninger og druider fortsat med at fejre sommersolhverv på stedet i hundredvis af år.

© Getty Images

Skøreste festivaler for sommersolhverv rundt om i verden - Hvis du gerne vil lære om de utrolige festivaler omkring sommersolhvervet, der forekommer overalt i verden - også i moderne tid - så følg dette link.

© iStock