© Shutterstock

Sommerens afslutning -

Sommertiden slutter officielt søndag den 31. oktober i Storbritannien og Europa. I USA og Canada slutter den den første søndag i november.

© Shutterstock

Sommerens afslutning -

Europa, Storbritannien, Canada og USA er faktisk undtagelsen. De fleste lande har nemlig droppet sommertid. Faktisk er det kun omkring en tredjedel af verdens lande, der stadig bruger det!

© Shutterstock

Krav om afskaffelse af sommertid -

Flere forskere kræver et farvel til sommertid og mener, at det både er dårligt for vores helbred og økonomi.

© Shutterstock

Time Use Initiative -

Faktisk er afskaffelsen af sommertiden inden 2026 en af de 12 forslag i EU’s manifest om tidsrelateret politik, lavet af Time Use Initiative.

© Shutterstock

Et politisk spørgsmål -

I USA er emnet til stor debat. Ifølge National Conference of State Legislatures kæmper de stadig med de mange udfordringer ved at ændre uret to gange om året.

© Shutterstock

Kronobiologens synspunkt -

Britiske eksperter, der forsker i biologiske rytmer, mener, at selv en lille tidsændring på en time kan have store konsekvenser. De kræver derfor et farvel til sommertiden.

© Shutterstock

Problemet med tiden -

Er det bare spild af tid at stille uret frem og tilbage? Eksperterne mener, at vores indre ur – døgnrytmen – spiller en central rolle i denne debat.

© Shutterstock

Døgnrytmer -

Døgnrytmer, også kendt som vores indre ur, styrer vigtige funktioner i kroppen. De hjælper os med at mærke, hvornår vi er sultne, tørstige eller trætte.

© Shutterstock

Vores indre ur -

Vores døgnrytme regulerer også kroppens temperatur og hormonproduktion.

© Shutterstock

Søvn-vågen-cyklus -

Søvn-vågen-cyklussen er den mest kendte døgnrytme hos mennesker. Hvis denne cyklus forstyrres, kan det påvirke vores søvnkvalitet og daglige funktion.

© Shutterstock

Ude af rytme -

Forskere påpeger, at når vi stiller urene frem, kan det forstyrre vores søvnrytme og skabe en række problemer.

© Shutterstock

Kræftrisici -

Det er blandt andet blevet kædet sammen med en øget risiko for visse kræfttyper, når vi ændrer uret hvert år.

© Shutterstock

Risikoniveauer i tidszoner -

En undersøgelse fra USA’s National Cancer Institute antyder, at risikoen for visse kræfttyper kan være højere afhængigt af, hvor i tidszonen man bor. Jo længere mod vest, desto større er risikoen for bl.a. leukæmi og brystkræft.

© Shutterstock

Døgnrytmeforstyrrelser -

Ud over kræftrisici er en forstyrret døgnrytme også forbundet med øget risiko for hjertesygdomme, diabetes og fedme.

© Shutterstock

Psykiske helbredsproblemer -

Forstyrrelser i døgnrytmen kan også føre til psykiske problemer som depression, bipolar lidelse, skizofreni og opmærksomhedsforstyrrelser.

© Shutterstock

Biologisk ubalance -

Mere generelt kan en forstyrret døgnrytme påvirke appetit, spisevaner og stofskiftet negativt.

© Shutterstock

Forstyrret arbejdsflow -

Forstyrrelser i døgnrytmen forbindes også med nedsat præstation på arbejdspladsen.

© Shutterstock

Farlig kurs -

Ifølge en undersøgelse kan risikoen for dødsulykker i trafikken stige med op til 6 % lige efter, at vi stiller urene frem om foråret.

© Shutterstock

Tilbage i tiden -

At tilpasse sig solens rytme er ikke noget nyt. Gamle civilisationer delte også dagen op i 12 timer uanset årstid, og romerne brugte endda et vandur som en slags sommertid.

© Getty Images

Det første forslag om sommertid -

Den moderne sommertid blev foreslået af George Hudson (1867–1946) fra New Zealand i 1895, så vi kunne udnytte to ekstra timer af dagslyset.

© Public Domain

Solrige byer -

I 1908 blev Port Arthur og Fort William i Ontario, Canada, de første byer i verden til at indføre sommertid for at nyde en ekstra time sol.

© Public Domain

En metode til energibesparelse -

Otte år senere indførte det tyske kejserrige og Østrig-Ungarn sommertid for at spare på energien under Første Verdenskrig.

© Getty Images

Britisk sommertid -

Englænderen William Willett (1856–1915) promoverede ideen om britisk sommertid, så morgenerne fik en time mindre dagslys, og aftenerne en time mere. Det blev indført i 1916.

© Getty Images

Standard Time Act -

I USA blev sommertid indført med Standard Time Act i 1918 for at tilføje flere lyse timer og spare på energien under krigen.

© Getty Images

Britisk sommertid -

At stille urene frem om foråret er kendt for at være hårdt for vores helbred. Men hvad sker der egentlig, når vi stiller dem tilbage?

© Shutterstock

Mindre søvn -

Selvom vi undgår noget af morgenmørket, når urene stilles tilbage, påvirkes vores døgnrytme alligevel.

© Shutterstock

En times forskel -

Selvom vækkeuret ringer kl. 8, siger din indre ur, at klokken kun er 7. Det kan forstyrre kroppen og skabe problemer.

© Shutterstock

Tristhed mandag morgen -

At det så lige skal være mandag, gør ikke sagen lettere. Især dem med forhøjet blodtryk, kolesterol eller diabetes er ekstra sårbare.

© Shutterstock

Ingen grund til bekymring -

Er du sund og rask og får nok søvn? Så behøver du ikke bekymre dig alt for meget om tidsændringen.

© Shutterstock

Tips til bedre søvn -

Et tip er at gå i seng og stå op 20 minutter senere et par dage inden skiftet. Så bliver det lettere at komme op mandag morgen.

Kilder: (Pew Research Center) (Time Use Initiative) (NCSL) (Sleep Health Foundation) (NCI) (Association for Psychological Science) (Northern Ontario Travel) (Daily Mail) (British Sleep Society)

© Shutterstock