




























se også
se igen
© Shutterstock
0 / 29 Fotos
Kuldioxid
- Kuldioxid, eller CO2, er den drivhusgas, vi hører allermest om. Og det er ikke uden grund. Størstedelen af den globale opvarmning, vi oplever i dag, skyldes CO2-udledninger fra menneskelige aktiviteter. I USA fx står CO2 for hele 80% af de drivhusgasser, vi slipper ud i atmosfæren.
© Shutterstock
1 / 29 Fotos
Hvordan fungerer det?
- CO2 fungerer lidt som et tæppe omkring Jorden. Når Solens stråler varmer Jorden op, bliver en del af varmen sendt tilbage ud i rummet. Men CO2-molekylerne fanger noget af denne varme, så den ikke kan slippe ud i rummet
© Shutterstock
2 / 29 Fotos
Transport
- En af de største syndere, når det kommer til CO2-udledning, er transportsektoren. Hver gang vi kører bil, tager bussen eller flyver, udleder vi CO2. Jo længere vi kører, og jo større bilen er, jo mere CO2 slipper vi ud.
© Shutterstock
3 / 29 Fotos
Elektricitet
- En anden stor kilde til CO2-udledning er produktionen af elektricitet, som oftest produceres ved at brænde kul, olie eller gas. Det giver også CO2-udledning.
© Shutterstock
4 / 29 Fotos
Industri
- Også industrien spiller en stor rolle i CO2-udledningen. Mange af de produkter, vi bruger hver dag, bliver produceret på fabrikker, og produktion kræver ofte energi. Det gælder bl.a. produktion af cement.
© Shutterstock
5 / 29 Fotos
Skovbrug
- Skovene spiller en vigtig rolle for klimaet. Træer optager CO2 fra atmosfæren og lagrer det i deres træstammer. Men når vi fælder skove, frigives denne lagrede CO2 igen.
© Shutterstock
6 / 29 Fotos
Reducering af kuldioxidemissioner
- Den bedste måde at reducere CO2-udledningen på er ved at stoppe med at brænde fossile brændstoffer. I mange lande er der allerede indført strategier, der gælder for både private hjem, virksomheder, industri og transport.
© Shutterstock
7 / 29 Fotos
Metan
- Den næste drivhusgas på listen er metan, som er en naturlig gas, der i 2022 stod for 12 % af alle drivhusgasudledninger fra menneskelige aktiviteter i USA.
© Shutterstock
8 / 29 Fotos
Hvordan fungerer det?
- Metan bidrager til global opvarmningen ved at absorbere langbølgestråling, som holder på varmen, der ellers ville slippe ud i rummet.
© Shutterstock
9 / 29 Fotos
Dyr
- En stor kilde til metan er dyr som kvæg, svin, får og geder. De producerer alle metan som en del af deres naturlige fordøjelsesproces.
© Shutterstock
10 / 29 Fotos
Jordbrug
- Metanudledninger sker også som følge af visse metoder til jordforvaltning. Det gælder fx når man arbejder med oversvømmede områder som reservoirer.
© Shutterstock
11 / 29 Fotos
Energi og industri
- En anden kilde til metan er produktion og opbevaring af olie og naturgas. Metan frigives under produktionen og opbevaringen af råolie.
© Shutterstock
12 / 29 Fotos
Affald
- Den tredje største kilde til metanudledninger i USA er lossepladser. Her dannes der metan, når affald nedbrydes, og når vand renses.
© Shutterstock
13 / 29 Fotos
Naturlige kilder
- Det er dog vigtigt at huske, at metan også udledes fra flere naturlige kilder. Vådområder udsender fx også metan, når bakterier nedbryder organisk materiale.
© Shutterstock
14 / 29 Fotos
Dinitrogenoxid (N2O)
- Den tredje vigtige drivhusgas er dinitrogenoxid (N2O), som også kaldes lattergas. I 2022 stod det for 6 % af alle drivhusgasudledninger fra menneskelige aktiviteter i USA.
© Shutterstock
15 / 29 Fotos
Kraftfuld
- Lattergas er særligt effektivt i forhold til opvarmning: Et kilo lattergas opvarmer atmosfæren ca. 300 gange mere end et kilo CO2 over en periode på 100 år.
© Shutterstock
16 / 29 Fotos
Landbrug
- Landbrug er en af de vigtigste kilder til lattergas. Forskellige aktiviteter som brug af gødning kan få lattergas til at slippe ud i atmosfæren.
© Shutterstock
17 / 29 Fotos
Brændstoffer
- Lattergas udledes også, når vi forbrænder brændstoffer, men mængden afhænger af brændstoftypen og hvordan forbrændingen sker.
© Shutterstock
18 / 29 Fotos
Industri
- Lattergas produceres også som et biprodukt ved fremstilling af kemikalier som salpetersyre, der bruges til at fremstille kunstgødning.
© Shutterstock
19 / 29 Fotos
Behandling af spildevand
- Sidst men ikke mindst dannes der også lattergas under behandlingen af spildevand fra private husstande.
© Shutterstock
20 / 29 Fotos
Naturlige kilder
- Det er vigtig at nævne, at lattergas også produceres som en del af kvælstofkredsløbet, som er den naturlige cirkulation af kvælstof mellem atmosfæren, planter, dyr og mikroorganismer.
© Shutterstock
21 / 29 Fotos
Fluorerede drivhusgasser
- Sidst på listen har vi fluorerede drivhusgasser. Disse gasser er specielle, da de ikke har nogen naturlige kilder, men udelukkende dannes ved hjælp af menneskelige aktiviteter.
© Shutterstock
22 / 29 Fotos
Refrigerants
- Fluorerede gasser er en gruppe af gasser, som er menneskeskabte. De bruges i mange forskellige produkter, for eksempel i køleskabe og aircondition.
© Shutterstock
23 / 29 Fotos
Industrielle processer
- Fluorerede gasser kan også opstå som biprodukt ved industrielle processer, som fx i forbindelse emd fremstilling af aluminium og halvledere.
© Shutterstock
24 / 29 Fotos
High global warming potential
- Problemet med fluorerede gasser er, at de er ekstremt effektive til at fange varme. Mange fluorerede gasser har en høj global opvarmningseffekt, hvilket betyder, at de kan påvirke temperaturen på Jorden kraftigt, selv i små mængder.
© Shutterstock
25 / 29 Fotos
Lang levetid i atmosfæren
- Fluorerede gasser har også en lang levetid i atmosfæren. Ligesom andre drivhusgasser, der lever længe, spredes de over hele verden efter at være blevet udledt.
© Shutterstock
26 / 29 Fotos
Hvordan fjernes de?
- Mange fluorerede gasser forsvinder kun fra atmosfæren, når de bliver ødelagt af sollys i de øverste lag af atmosfæren.
© Shutterstock
27 / 29 Fotos
Konklusion
- Samlet set er fluorerede gasser de mest kraftfulde og længstlevende drivhusgasser, der udledes som følge af menneskelige aktiviteter. Kilder: (EPA)
© Shutterstock
28 / 29 Fotos
© Shutterstock
0 / 29 Fotos
Kuldioxid
- Kuldioxid, eller CO2, er den drivhusgas, vi hører allermest om. Og det er ikke uden grund. Størstedelen af den globale opvarmning, vi oplever i dag, skyldes CO2-udledninger fra menneskelige aktiviteter. I USA fx står CO2 for hele 80% af de drivhusgasser, vi slipper ud i atmosfæren.
© Shutterstock
1 / 29 Fotos
Hvordan fungerer det?
- CO2 fungerer lidt som et tæppe omkring Jorden. Når Solens stråler varmer Jorden op, bliver en del af varmen sendt tilbage ud i rummet. Men CO2-molekylerne fanger noget af denne varme, så den ikke kan slippe ud i rummet
© Shutterstock
2 / 29 Fotos
Transport
- En af de største syndere, når det kommer til CO2-udledning, er transportsektoren. Hver gang vi kører bil, tager bussen eller flyver, udleder vi CO2. Jo længere vi kører, og jo større bilen er, jo mere CO2 slipper vi ud.
© Shutterstock
3 / 29 Fotos
Elektricitet
- En anden stor kilde til CO2-udledning er produktionen af elektricitet, som oftest produceres ved at brænde kul, olie eller gas. Det giver også CO2-udledning.
© Shutterstock
4 / 29 Fotos
Industri
- Også industrien spiller en stor rolle i CO2-udledningen. Mange af de produkter, vi bruger hver dag, bliver produceret på fabrikker, og produktion kræver ofte energi. Det gælder bl.a. produktion af cement.
© Shutterstock
5 / 29 Fotos
Skovbrug
- Skovene spiller en vigtig rolle for klimaet. Træer optager CO2 fra atmosfæren og lagrer det i deres træstammer. Men når vi fælder skove, frigives denne lagrede CO2 igen.
© Shutterstock
6 / 29 Fotos
Reducering af kuldioxidemissioner
- Den bedste måde at reducere CO2-udledningen på er ved at stoppe med at brænde fossile brændstoffer. I mange lande er der allerede indført strategier, der gælder for både private hjem, virksomheder, industri og transport.
© Shutterstock
7 / 29 Fotos
Metan
- Den næste drivhusgas på listen er metan, som er en naturlig gas, der i 2022 stod for 12 % af alle drivhusgasudledninger fra menneskelige aktiviteter i USA.
© Shutterstock
8 / 29 Fotos
Hvordan fungerer det?
- Metan bidrager til global opvarmningen ved at absorbere langbølgestråling, som holder på varmen, der ellers ville slippe ud i rummet.
© Shutterstock
9 / 29 Fotos
Dyr
- En stor kilde til metan er dyr som kvæg, svin, får og geder. De producerer alle metan som en del af deres naturlige fordøjelsesproces.
© Shutterstock
10 / 29 Fotos
Jordbrug
- Metanudledninger sker også som følge af visse metoder til jordforvaltning. Det gælder fx når man arbejder med oversvømmede områder som reservoirer.
© Shutterstock
11 / 29 Fotos
Energi og industri
- En anden kilde til metan er produktion og opbevaring af olie og naturgas. Metan frigives under produktionen og opbevaringen af råolie.
© Shutterstock
12 / 29 Fotos
Affald
- Den tredje største kilde til metanudledninger i USA er lossepladser. Her dannes der metan, når affald nedbrydes, og når vand renses.
© Shutterstock
13 / 29 Fotos
Naturlige kilder
- Det er dog vigtigt at huske, at metan også udledes fra flere naturlige kilder. Vådområder udsender fx også metan, når bakterier nedbryder organisk materiale.
© Shutterstock
14 / 29 Fotos
Dinitrogenoxid (N2O)
- Den tredje vigtige drivhusgas er dinitrogenoxid (N2O), som også kaldes lattergas. I 2022 stod det for 6 % af alle drivhusgasudledninger fra menneskelige aktiviteter i USA.
© Shutterstock
15 / 29 Fotos
Kraftfuld
- Lattergas er særligt effektivt i forhold til opvarmning: Et kilo lattergas opvarmer atmosfæren ca. 300 gange mere end et kilo CO2 over en periode på 100 år.
© Shutterstock
16 / 29 Fotos
Landbrug
- Landbrug er en af de vigtigste kilder til lattergas. Forskellige aktiviteter som brug af gødning kan få lattergas til at slippe ud i atmosfæren.
© Shutterstock
17 / 29 Fotos
Brændstoffer
- Lattergas udledes også, når vi forbrænder brændstoffer, men mængden afhænger af brændstoftypen og hvordan forbrændingen sker.
© Shutterstock
18 / 29 Fotos
Industri
- Lattergas produceres også som et biprodukt ved fremstilling af kemikalier som salpetersyre, der bruges til at fremstille kunstgødning.
© Shutterstock
19 / 29 Fotos
Behandling af spildevand
- Sidst men ikke mindst dannes der også lattergas under behandlingen af spildevand fra private husstande.
© Shutterstock
20 / 29 Fotos
Naturlige kilder
- Det er vigtig at nævne, at lattergas også produceres som en del af kvælstofkredsløbet, som er den naturlige cirkulation af kvælstof mellem atmosfæren, planter, dyr og mikroorganismer.
© Shutterstock
21 / 29 Fotos
Fluorerede drivhusgasser
- Sidst på listen har vi fluorerede drivhusgasser. Disse gasser er specielle, da de ikke har nogen naturlige kilder, men udelukkende dannes ved hjælp af menneskelige aktiviteter.
© Shutterstock
22 / 29 Fotos
Refrigerants
- Fluorerede gasser er en gruppe af gasser, som er menneskeskabte. De bruges i mange forskellige produkter, for eksempel i køleskabe og aircondition.
© Shutterstock
23 / 29 Fotos
Industrielle processer
- Fluorerede gasser kan også opstå som biprodukt ved industrielle processer, som fx i forbindelse emd fremstilling af aluminium og halvledere.
© Shutterstock
24 / 29 Fotos
High global warming potential
- Problemet med fluorerede gasser er, at de er ekstremt effektive til at fange varme. Mange fluorerede gasser har en høj global opvarmningseffekt, hvilket betyder, at de kan påvirke temperaturen på Jorden kraftigt, selv i små mængder.
© Shutterstock
25 / 29 Fotos
Lang levetid i atmosfæren
- Fluorerede gasser har også en lang levetid i atmosfæren. Ligesom andre drivhusgasser, der lever længe, spredes de over hele verden efter at være blevet udledt.
© Shutterstock
26 / 29 Fotos
Hvordan fjernes de?
- Mange fluorerede gasser forsvinder kun fra atmosfæren, når de bliver ødelagt af sollys i de øverste lag af atmosfæren.
© Shutterstock
27 / 29 Fotos
Konklusion
- Samlet set er fluorerede gasser de mest kraftfulde og længstlevende drivhusgasser, der udledes som følge af menneskelige aktiviteter. Kilder: (EPA)
© Shutterstock
28 / 29 Fotos
De forskellige drivhusgasser og deres påvirkning
Fra CO2 til metan
© Shutterstock
Som navnet antyder, fungerer drivhusgasser lidt på samme måde som et drivhus. De fanger nemlig varmen i atmosfæren og gør, at vores planet bliver varmere. Der findes flere forskellige typer drivhusgasser, og de påvirker klimaet på hver deres måde. Og det er faktisk vores egne aktiviteter, der er skyld i, at de bliver udledt.
Er du nysgerrig efter at vide mere? Klik videre i dette galleri for at lære mere om de forskellige drivhusgasser, hvordan de påvirker planeten.
vi anbefaler dig




































mest læste
- i sidste nyt
- sidste time
- sidste uge
© 2025 Stars Insider. alle rettigheder forbeholdes.