





























se også
se igen
© Getty Images
0 / 30 Fotos
National Prayer Event
- Den 21. januar 2025 blev den traditionsrige nationale bønsdag afholdt i Washington National Cathedral, som en afslutning på præsidentens indsættelse – en ceremoni, der har været afholdt i mere end 100 år.
© Getty Images
1 / 30 Fotos
Biskop Mariann Budde
- Med Trump på forreste række tog biskop Mariann Budde mod til sig for at tale – en opgave, der ikke blev lettere af hendes tidligere kritik af præsidentens handlinger gennem årene.
© Getty Images
2 / 30 Fotos
En stor opgave
- "Det er en enorm opgave," sagde Budde, med en ydmyghed der afspejlede hendes ord. Hun betonede vigtigheden af ærlighed, ydmyghed og respekt som grundlag for enhed i nationen.
© Getty Images
3 / 30 Fotos
Budde beder om barmhjertighed
- Direkte henvendt til præsident Trump opfordrede Budde til medfølelse og barmhjertighed over for de mest udsatte grupper i samfundet som bl.a. immigranter, asylansøgere og LGBTQ+-personer.
© Getty Images
4 / 30 Fotos
Medfølelse
- Buddes appel om medfølelse blev ledsaget af et brev fra kirken, som opfordrede Trump til at se immigranter som "gode naboer" og at genoverveje hans hårde politik.
© Getty Images
5 / 30 Fotos
Biskop Sean Rowe
- I brevet mindede biskop Sean Rowe om Bibelens historie om folkeslag, der flygter fra undertrykkelse, og opfordrede Kongressen til at modsætte sig deportationer af immigranter og asylansøgere.
© Getty Images
6 / 30 Fotos
Trumps svar
- Trump afviste efterfølgende gudstjenesten og kaldte den "dårlig". På sociale medier beskyldte han Budde for at være "uforskammet" og "usmart" i sine udtalelser.
© Getty Images
7 / 30 Fotos
Woodrow Wilson
- Kirken og præsidenterne har længe haft spændinger. I 1919 tog Woodrow Wilson (på billedet til højre ved Paris Versailles-fredskonference) uventet til Vatikanet og mødte pave Benedict XV under sin rejse gennem Europa.
© Getty Images
8 / 30 Fotos
Strategisk besøg
- Wilson søgte med sit besøg at få støtte fra de voksende katolske befolkningsgrupper i USA. Men besøget tog en uventet drejning, der skabte en akavet stemning.
© Getty Images
9 / 30 Fotos
Hvor er katolikkerne?
- Ved afslutningen af mødet bad en assistent paven om at velsigne gruppen. Wilson, der var presbyterianer, spurgte blot sine medarbejdere: "Hvem af jer er katolik?"
© Getty Images
10 / 30 Fotos
Wilson forblev stående
- Mens de katolske medlemmer af Wilsons stab knælede foran paven for at blive velsignet, blev Wilson stående – en gestus, der skabte opmærksomhed.
© Getty Images
11 / 30 Fotos
Pavebesøg i USA
- Det første pavebesøg i USA fandt sted i 1960’erne under Lyndon B. Johnsons præsidentskab (som ses her på billedet i New York). Først i 1979 besøgte en pave Det Hvide Hus.
© Getty Images
12 / 30 Fotos
Johannes Paul II's mange besøg
- Pave Johannes Paul II mødte i sine 27 år som pave amerikanske præsidenter over et dusin gange. Her ses han med Jimmy Carter.
© Getty Images
13 / 30 Fotos
Jimmy Carter
- Jimmy Carter identificerede sig som genfødt kristen og sydstatsbaptist, men dette skabte spændinger i en tid, hvor evangelikalismen endnu ikke var bredt kendt.
© Getty Images
14 / 30 Fotos
Kirken ændrede sig
- Carter oplevede, hvordan hans kirkes holdninger blev mere konservative og modarbejdede hans progressive politik, især på områder som integration og LGBTQ+-rettigheder.
© Getty Images
15 / 30 Fotos
Kristen nationalisme hos baptister
- Som baptistkirkerne blev mere nationalistiske og ekskluderende, voksede kløften mellem Carters tro og hans politiske værdier.
© Getty Images
16 / 30 Fotos
Carter forlod kirken
- I 2000 brød Carter med kirken, da den forbød kvinder i præstegerningen. For ham handlede kristendom om menneskerettigheder, ikke fundamentalisme.
© Getty Images
17 / 30 Fotos
Komplekst forhold til Israel
- Carter skabte vrede blandt evangelikale, da han kritiserede jødisk fundamentalisme som en forhindring for fred mellem Israel og Palæstina.
© Getty Images
18 / 30 Fotos
George W. Bush
- Bush oplevede også udfordringer med kirken, da pave Benedict XVI besøgte Det Hvide Hus og kritiserede Irak-krigen og skandalen om Abu Ghraib.
© Getty Images
19 / 30 Fotos
Joe Biden
- Joe Biden, som den første katolske præsident i over 60 år, har også haft sine egne konflikter med sin kirke i Delaware.
© Getty Images
20 / 30 Fotos
Modstand
- Som katolsk præsident har Biden ofte mødt kritik, især fra konservative grupper, på grund af sine synspunkter om abort.
© Getty Images
21 / 30 Fotos
"Apostat"
- Ærkebiskop Joseph F. Naumann (billedet) opfordrede Biden til at undlade at kalde sig praktiserende katolik, mens kardinal Burke beskrev ham som en "frafalden".
© Getty Images
22 / 30 Fotos
Hån og skældsord
- Biden blev ved messer ofte mødt med råb og beskyldninger fra kritikere, der kaldte ham "falsk katolik" og beskyldte ham for at begå blasfemi.
© Getty Images
23 / 30 Fotos
Indsigt i amerikansk politik
- Præsidenternes forhold til kirken afslører, hvordan kristendommen spiller en central rolle i amerikansk politik – og ikke kun som historiske anekdoter.
© Getty Images
24 / 30 Fotos
Evangeliske kristne støttede Trump
- I 2020 stemte hele 85 % af de evangeliske kirkegængere på Trump – en tendens, der fortsatte ved hans genvalg.
© Getty Images
25 / 30 Fotos
Fundamentalistisk indflydelse
- Selvom flere amerikanere ikke længere identificerer sig med religion, er fundamentalistiske kristne grupper stadig yderst magtfulde.
© Getty Images
26 / 30 Fotos
Modsætning
- Der er ofte en klar modsætning mellem kirkens ledelse og dens vælgere, især under pave Frans, som regnes for mere progressiv end sine forgængere.
© Getty Images
27 / 30 Fotos
Ærkebiskoppen i Washington, D.C.
- I januar 2025 blev kardinal Robert McElroy, en skarp kritiker af Trump, udnævnt til ærkebiskop i Washington, D.C.
© Getty Images
28 / 30 Fotos
En stemme til modstand
- Trumps valg af Brian Burch som repræsentant for USA ved Vatikanet har skabt debat. Burch er kendt som en skarp kritiker af pave Frans’ støtte til progressive sager. Ifølge Massimo Faggioli, teologiprofessor ved Villanova University, er pavens udnævnelse af McElroy derimod “en stemme for modstanden mod Trump". Kilder: (The Washington Post) (NPR) (The New York Times) (Politico) (The Economist) (Sight Magazine)
© Getty Images
29 / 30 Fotos
© Getty Images
0 / 30 Fotos
National Prayer Event
- Den 21. januar 2025 blev den traditionsrige nationale bønsdag afholdt i Washington National Cathedral, som en afslutning på præsidentens indsættelse – en ceremoni, der har været afholdt i mere end 100 år.
© Getty Images
1 / 30 Fotos
Biskop Mariann Budde
- Med Trump på forreste række tog biskop Mariann Budde mod til sig for at tale – en opgave, der ikke blev lettere af hendes tidligere kritik af præsidentens handlinger gennem årene.
© Getty Images
2 / 30 Fotos
En stor opgave
- "Det er en enorm opgave," sagde Budde, med en ydmyghed der afspejlede hendes ord. Hun betonede vigtigheden af ærlighed, ydmyghed og respekt som grundlag for enhed i nationen.
© Getty Images
3 / 30 Fotos
Budde beder om barmhjertighed
- Direkte henvendt til præsident Trump opfordrede Budde til medfølelse og barmhjertighed over for de mest udsatte grupper i samfundet som bl.a. immigranter, asylansøgere og LGBTQ+-personer.
© Getty Images
4 / 30 Fotos
Medfølelse
- Buddes appel om medfølelse blev ledsaget af et brev fra kirken, som opfordrede Trump til at se immigranter som "gode naboer" og at genoverveje hans hårde politik.
© Getty Images
5 / 30 Fotos
Biskop Sean Rowe
- I brevet mindede biskop Sean Rowe om Bibelens historie om folkeslag, der flygter fra undertrykkelse, og opfordrede Kongressen til at modsætte sig deportationer af immigranter og asylansøgere.
© Getty Images
6 / 30 Fotos
Trumps svar
- Trump afviste efterfølgende gudstjenesten og kaldte den "dårlig". På sociale medier beskyldte han Budde for at være "uforskammet" og "usmart" i sine udtalelser.
© Getty Images
7 / 30 Fotos
Woodrow Wilson
- Kirken og præsidenterne har længe haft spændinger. I 1919 tog Woodrow Wilson (på billedet til højre ved Paris Versailles-fredskonference) uventet til Vatikanet og mødte pave Benedict XV under sin rejse gennem Europa.
© Getty Images
8 / 30 Fotos
Strategisk besøg
- Wilson søgte med sit besøg at få støtte fra de voksende katolske befolkningsgrupper i USA. Men besøget tog en uventet drejning, der skabte en akavet stemning.
© Getty Images
9 / 30 Fotos
Hvor er katolikkerne?
- Ved afslutningen af mødet bad en assistent paven om at velsigne gruppen. Wilson, der var presbyterianer, spurgte blot sine medarbejdere: "Hvem af jer er katolik?"
© Getty Images
10 / 30 Fotos
Wilson forblev stående
- Mens de katolske medlemmer af Wilsons stab knælede foran paven for at blive velsignet, blev Wilson stående – en gestus, der skabte opmærksomhed.
© Getty Images
11 / 30 Fotos
Pavebesøg i USA
- Det første pavebesøg i USA fandt sted i 1960’erne under Lyndon B. Johnsons præsidentskab (som ses her på billedet i New York). Først i 1979 besøgte en pave Det Hvide Hus.
© Getty Images
12 / 30 Fotos
Johannes Paul II's mange besøg
- Pave Johannes Paul II mødte i sine 27 år som pave amerikanske præsidenter over et dusin gange. Her ses han med Jimmy Carter.
© Getty Images
13 / 30 Fotos
Jimmy Carter
- Jimmy Carter identificerede sig som genfødt kristen og sydstatsbaptist, men dette skabte spændinger i en tid, hvor evangelikalismen endnu ikke var bredt kendt.
© Getty Images
14 / 30 Fotos
Kirken ændrede sig
- Carter oplevede, hvordan hans kirkes holdninger blev mere konservative og modarbejdede hans progressive politik, især på områder som integration og LGBTQ+-rettigheder.
© Getty Images
15 / 30 Fotos
Kristen nationalisme hos baptister
- Som baptistkirkerne blev mere nationalistiske og ekskluderende, voksede kløften mellem Carters tro og hans politiske værdier.
© Getty Images
16 / 30 Fotos
Carter forlod kirken
- I 2000 brød Carter med kirken, da den forbød kvinder i præstegerningen. For ham handlede kristendom om menneskerettigheder, ikke fundamentalisme.
© Getty Images
17 / 30 Fotos
Komplekst forhold til Israel
- Carter skabte vrede blandt evangelikale, da han kritiserede jødisk fundamentalisme som en forhindring for fred mellem Israel og Palæstina.
© Getty Images
18 / 30 Fotos
George W. Bush
- Bush oplevede også udfordringer med kirken, da pave Benedict XVI besøgte Det Hvide Hus og kritiserede Irak-krigen og skandalen om Abu Ghraib.
© Getty Images
19 / 30 Fotos
Joe Biden
- Joe Biden, som den første katolske præsident i over 60 år, har også haft sine egne konflikter med sin kirke i Delaware.
© Getty Images
20 / 30 Fotos
Modstand
- Som katolsk præsident har Biden ofte mødt kritik, især fra konservative grupper, på grund af sine synspunkter om abort.
© Getty Images
21 / 30 Fotos
"Apostat"
- Ærkebiskop Joseph F. Naumann (billedet) opfordrede Biden til at undlade at kalde sig praktiserende katolik, mens kardinal Burke beskrev ham som en "frafalden".
© Getty Images
22 / 30 Fotos
Hån og skældsord
- Biden blev ved messer ofte mødt med råb og beskyldninger fra kritikere, der kaldte ham "falsk katolik" og beskyldte ham for at begå blasfemi.
© Getty Images
23 / 30 Fotos
Indsigt i amerikansk politik
- Præsidenternes forhold til kirken afslører, hvordan kristendommen spiller en central rolle i amerikansk politik – og ikke kun som historiske anekdoter.
© Getty Images
24 / 30 Fotos
Evangeliske kristne støttede Trump
- I 2020 stemte hele 85 % af de evangeliske kirkegængere på Trump – en tendens, der fortsatte ved hans genvalg.
© Getty Images
25 / 30 Fotos
Fundamentalistisk indflydelse
- Selvom flere amerikanere ikke længere identificerer sig med religion, er fundamentalistiske kristne grupper stadig yderst magtfulde.
© Getty Images
26 / 30 Fotos
Modsætning
- Der er ofte en klar modsætning mellem kirkens ledelse og dens vælgere, især under pave Frans, som regnes for mere progressiv end sine forgængere.
© Getty Images
27 / 30 Fotos
Ærkebiskoppen i Washington, D.C.
- I januar 2025 blev kardinal Robert McElroy, en skarp kritiker af Trump, udnævnt til ærkebiskop i Washington, D.C.
© Getty Images
28 / 30 Fotos
En stemme til modstand
- Trumps valg af Brian Burch som repræsentant for USA ved Vatikanet har skabt debat. Burch er kendt som en skarp kritiker af pave Frans’ støtte til progressive sager. Ifølge Massimo Faggioli, teologiprofessor ved Villanova University, er pavens udnævnelse af McElroy derimod “en stemme for modstanden mod Trump". Kilder: (The Washington Post) (NPR) (The New York Times) (Politico) (The Economist) (Sight Magazine)
© Getty Images
29 / 30 Fotos
Den komplekse samspil mellem amerikanske præsidenter og kirken
Fra Woodrow Wilson til Donald Trump – de mest akavede øjeblikke
© Getty Images
Donald Trump er tilbage i Det Hvide Hus, og som altid følger kontroverserne med. Denne gang handler det om en tværreligiøs gudstjeneste i Washington National Cathedral, som fik medierne til at gløde. Under sin indsættelsestale den 20. januar 2025 erklærede Trump, at hans præsidentskab var et resultat af guddommelig indgriben – med henvisning til et angiveligt attentatforsøg mod ham. Han sagde: "Gud reddede mig for at gøre Amerika fantastisk igen".
Men det blev ikke taget lige godt imod af alle. Ved den nationale bønsdag dagen efter opfordrede biskop Mariann Edgar Budde præsidenten til at vise "barmhjertighed" over for de mest udsatte grupper i samfundet. Det faldt ikke i god jord hos Trump-administrationen.
Men det er langt fra første gang, at en præsident og en religiøs leder har stået på hver sin side af skyttegraven. Klik videre for at dykke ned i historien om præsidenternes ofte turbulente forhold til kirken.
vi anbefaler dig




































mest læste
- i sidste nyt
- sidste time
- sidste uge
© 2025 Stars Insider. alle rettigheder forbeholdes.