






























se også
se igen
© Getty Images
0 / 31 Fotos
Boom Supersonic's XB-1
- I januar 2025 skrev et amerikansk firma luftfartshistorie, da deres prototypjet brød lydmuren i en testflyvning. Målet? At bane vejen for en ny supersonisk æra – og måske en værdig arvtager til Concorde.
© NL Beeld
1 / 31 Fotos
En historisk milepæl
- XB-1 satte sin milepæl ved Mojave Air & Space Port i Californien. Under testflyvningen steg flyet til 35.000 fod (10.600 m) og accelererede til 844 mph (1.358 km/t) – hele 10 % hurtigere end lydens hastighed!
© NL Beeld
2 / 31 Fotos
En frygtløs testpilot
- Bag styrepinden i XB-1 sad Boom Supersonics chef-testpilot, Tristan "Geppetto" Brandenburg, uddannet fra United States Naval Test Pilot School. Han føjer sig til rækken af legendariske piloter, der har testet eksperimentelle fly på grænsen af det mulige. Men hvad er lydmuren egentlig?
© NL Beeld
3 / 31 Fotos
Hvad er lydmuren?
- Lydmuren er ikke en fysisk barriere, men en pludselig stigning i luftmodstand, der opstår, når et fly nærmer sig lydens hastighed.
© Getty Images
4 / 31 Fotos
Hvor hurtigt er lydens hastighed?
- Lydens hastighed ligger på omkring 768 mph (1.236 km/t) ved havniveau.
© Getty Images
5 / 31 Fotos
Hvor hurtigt flyver passagerfly?
- Til sammenligning ligger de fleste kommercielle passagerfly på en marchhastighed mellem 547 og 575 mph (880–925 km/t).
© Getty Images
6 / 31 Fotos
Hvor hurtigt flyver jagerfly?
- Moderne jagerfly, som f.eks. F-16, er i en helt anden liga. De kan nå tophastigheder på 1.304 mph (2.100 km/t).
© Getty Images
7 / 31 Fotos
Det øredøvende soniske brag
- Når et fly bryder lydmuren, skaber det et sonisk brag – et kraftigt smæld, der markerer overgangen til supersonisk fart.
© Getty Images
8 / 31 Fotos
Den hørbare lydmur
- Det soniske brag lyder som et voldsomt tordenbrag. Det skyldes en supersonisk chokbølge, der ofte kan ses som en hvid sky omkring flyets hale, hvor lufttrykket og temperaturen pludselig falder.
© Getty Images
9 / 31 Fotos
Fysikken bag braget
- Når et fly flyver under lydens hastighed, spreder de trykbølger (lydbølger), det skaber, sig foran flyet, og det gør lyden hørbar længe før, det ankommer.
© Getty Images
10 / 31 Fotos
Gennembruddet
- Men når flyet når lydens hastighed, kan lydbølgerne ikke længere undslippe. Luftfugtigheden kondenserer, og flyet bryder lydmuren i et øredøvende brag.
© Getty Images
11 / 31 Fotos
Andre kilder til soniske brag
- Men fly er ikke de eneste, der kan skabe et sonisk brag. Vulkanudbrud, meteornedslag og jordskælv kan også bryde lydmuren.
© Getty Images
12 / 31 Fotos
Kugler og piskesmæld
- Selv små objekter kan bevæge sig hurtigere end lyden. Et klassisk eksempel er en pisk – det skarpe smæld opstår, når spidsen af pisken bryder lydens hastighed.
© Getty Images
13 / 31 Fotos
Hvordan blev lydmuren første gang brudt?
- Vi forbinder soniske brag med jagerfly, men hvilke historiske begivenheder førte til, at lydmuren blev overvundet for første gang?
© Getty Images
14 / 31 Fotos
Udtrykket "lydens hastighed"
- Begrebet "lydens hastighed" blev først almindeligt brugt under Anden Verdenskrig og beskrev de problemer, piloter oplevede, når de nærmede sig ekstreme hastigheder.
© Getty Images
15 / 31 Fotos
Problemet med komprimering
- I luftfart betyder "komprimering", at luft presses sammen ved høje hastigheder, hvilket skaber aerodynamiske udfordringer, der kan forhindre yderligere acceleration.
© Getty Images
16 / 31 Fotos
En usynlig barriere
- Forskere opdagede, at disse aerodynamiske kræfter tilsyneladende forhindrede fly i at bryde lydmuren. Mange tvivlede på, om et pilotstyret fly nogensinde ville kunne komme igennem den.
© Getty Images
17 / 31 Fotos
Ernst Mach (1838–1916)
- Forholdet mellem et objekts hastighed og lydens hastighed kaldes Mach-tal, opkaldt efter den østrigske fysiker Ernst Mach. En pilot, der opnår Mach 1 (over 750 mph / 1.200 km/t), bryder officielt lydmuren.
© Getty Images
18 / 31 Fotos
De første forsøg - Allerede i 1941 havde briterne sat gang i tophemmelige projekter for at undersøge, om lydmuren kunne brydes. Men det var den amerikanske pilot Ralph Virden, der i november samme år gjorde et af de første dristige forsøg. I en tidlig udgave af Lockheed YP-38 Lightning satte han flyet i et stejlt dyk for at opnå den nødvendige acceleration. Han nåede en hastighed på 535 mph (860 km/t), før flyet gik i stykker – og han omkom på stedet.
© Getty Images
19 / 31 Fotos
Ny hastighedsrekord
- I september 1946 kom Royal Air Force-piloten Edward Donaldson tæt på at bryde lydmuren, da han satte en ny officiel verdensrekord med en hastighed på 615 mph (989 km/t) i en Gloster Meteor F.4.
© Public Domain
20 / 31 Fotos
Endnu et mislykket forsøg
- Samme måned forsøgte Geoffrey de Havilland Jr., søn af den berømte britiske luftfartspioner Geoffrey de Havilland, at nå målet i sin tailløse, swept-wing de Havilland DH 108 Swallow. Han nåede Mach 0,9, men flyet styrtede ned, og hans krop blev først fundet i havet 10 dage senere.
© Getty Images
21 / 31 Fotos
Chuck Yeager (1923–2020)
- Året efter lykkedes det endelig. Den amerikanske testpilot og luftvåbenofficer Chuck Yeager blev den første person nogensinde, der beviseligt brød lydmuren i vandret flyvning.
© Getty Images
22 / 31 Fotos
Bell X-1
- Den 14. oktober 1947 steg Yeager til vejrs i Bell X-1, et eksperimentelt raketfly, som han havde døbt Glamorous Glennis efter sin kone.
© Getty Images
23 / 31 Fotos
Lydmuren bliver brudt
- Over Mojave-ørkenen i Californien, i en højde af 45.000 fod (13.700 m), nåede Yeager Mach 1.05 – og brød dermed lydmuren. Luftfarten var officielt trådt ind i den supersoniske æra.
© Getty Images
24 / 31 Fotos
En ny forståelse af supersonisk flyvning
- Efter Yeagers præstation blev videnskaben bag højhastighedsflyvning bedre forstået. Man indså, at lydmuren ikke var en uovervindelig barriere, men blot en teknisk udfordring. I 1950’erne blev det derfor almindeligt, at militærfly kunne bryde lydmuren i vandret flyvning.
© Getty Images
25 / 31 Fotos
Tupolev Tu-144
- I 1960’erne begyndte udviklingen af supersoniske passagerfly. I december 1968 præsenterede Sovjetunionen Tupolev Tu-144, verdens første supersoniske passagerfly. I maj 1970 blev det det første kommercielle fly til at overstige Mach 2.
© Getty Images
26 / 31 Fotos
Concorde
- Kun et år senere, den 2. marts 1969, lettede Concorde for første gang fra Toulouse. Det britisk-franske supersoniske passagerfly kunne flyve mere end dobbelt så hurtigt som lyden og satte rekord, da det tilbagelagde ruten mellem New York og London på kun 2 timer, 52 minutter og 59 sekunder.
© Getty Images
27 / 31 Fotos
Tu-144 bliver sat på jorden
- Trods sin imponerende hastighed led Tu-144 under tekniske problemer. Efter et tragisk styrt under Paris Air Show i 1973, hvor seks besætningsmedlemmer mistede livet, faldt tilliden til flyet. I 1978 opstod endnu et uheld, hvor et brændstoflækage førte til en brand i luften, og Tu-144 blev derefter taget ud af drift.
© Getty Images
28 / 31 Fotos
Concordes endeligt
- Concorde blev anset for at være teknologisk overlegen, men den 25. juli 2000 indtraf katastrofen: Air France Flight 4590 styrtede ned kort efter afgang fra Paris. Ulykken satte en stopper for Concordes æra, og tre år senere blev flyet pensioneret – hvilket efterlod en usikker fremtid for supersonisk passagerflyvning.
© Getty Images
29 / 31 Fotos
En ny supersonisk æra?
- Nu, mere end to årtier efter Concordes sidste flyvning, ser supersonisk rejse ud til at gøre comeback – takket være Boom Supersonics succesfulde testflyvning med XB-1. Kilder: (Boom Supersonic) (AP News) (Air Force) (San Diego Air & Space Museum) (National Geographic)
© NL Beeld
30 / 31 Fotos
© Getty Images
0 / 31 Fotos
Boom Supersonic's XB-1
- I januar 2025 skrev et amerikansk firma luftfartshistorie, da deres prototypjet brød lydmuren i en testflyvning. Målet? At bane vejen for en ny supersonisk æra – og måske en værdig arvtager til Concorde.
© NL Beeld
1 / 31 Fotos
En historisk milepæl
- XB-1 satte sin milepæl ved Mojave Air & Space Port i Californien. Under testflyvningen steg flyet til 35.000 fod (10.600 m) og accelererede til 844 mph (1.358 km/t) – hele 10 % hurtigere end lydens hastighed!
© NL Beeld
2 / 31 Fotos
En frygtløs testpilot
- Bag styrepinden i XB-1 sad Boom Supersonics chef-testpilot, Tristan "Geppetto" Brandenburg, uddannet fra United States Naval Test Pilot School. Han føjer sig til rækken af legendariske piloter, der har testet eksperimentelle fly på grænsen af det mulige. Men hvad er lydmuren egentlig?
© NL Beeld
3 / 31 Fotos
Hvad er lydmuren?
- Lydmuren er ikke en fysisk barriere, men en pludselig stigning i luftmodstand, der opstår, når et fly nærmer sig lydens hastighed.
© Getty Images
4 / 31 Fotos
Hvor hurtigt er lydens hastighed?
- Lydens hastighed ligger på omkring 768 mph (1.236 km/t) ved havniveau.
© Getty Images
5 / 31 Fotos
Hvor hurtigt flyver passagerfly?
- Til sammenligning ligger de fleste kommercielle passagerfly på en marchhastighed mellem 547 og 575 mph (880–925 km/t).
© Getty Images
6 / 31 Fotos
Hvor hurtigt flyver jagerfly?
- Moderne jagerfly, som f.eks. F-16, er i en helt anden liga. De kan nå tophastigheder på 1.304 mph (2.100 km/t).
© Getty Images
7 / 31 Fotos
Det øredøvende soniske brag
- Når et fly bryder lydmuren, skaber det et sonisk brag – et kraftigt smæld, der markerer overgangen til supersonisk fart.
© Getty Images
8 / 31 Fotos
Den hørbare lydmur
- Det soniske brag lyder som et voldsomt tordenbrag. Det skyldes en supersonisk chokbølge, der ofte kan ses som en hvid sky omkring flyets hale, hvor lufttrykket og temperaturen pludselig falder.
© Getty Images
9 / 31 Fotos
Fysikken bag braget
- Når et fly flyver under lydens hastighed, spreder de trykbølger (lydbølger), det skaber, sig foran flyet, og det gør lyden hørbar længe før, det ankommer.
© Getty Images
10 / 31 Fotos
Gennembruddet
- Men når flyet når lydens hastighed, kan lydbølgerne ikke længere undslippe. Luftfugtigheden kondenserer, og flyet bryder lydmuren i et øredøvende brag.
© Getty Images
11 / 31 Fotos
Andre kilder til soniske brag
- Men fly er ikke de eneste, der kan skabe et sonisk brag. Vulkanudbrud, meteornedslag og jordskælv kan også bryde lydmuren.
© Getty Images
12 / 31 Fotos
Kugler og piskesmæld
- Selv små objekter kan bevæge sig hurtigere end lyden. Et klassisk eksempel er en pisk – det skarpe smæld opstår, når spidsen af pisken bryder lydens hastighed.
© Getty Images
13 / 31 Fotos
Hvordan blev lydmuren første gang brudt?
- Vi forbinder soniske brag med jagerfly, men hvilke historiske begivenheder førte til, at lydmuren blev overvundet for første gang?
© Getty Images
14 / 31 Fotos
Udtrykket "lydens hastighed"
- Begrebet "lydens hastighed" blev først almindeligt brugt under Anden Verdenskrig og beskrev de problemer, piloter oplevede, når de nærmede sig ekstreme hastigheder.
© Getty Images
15 / 31 Fotos
Problemet med komprimering
- I luftfart betyder "komprimering", at luft presses sammen ved høje hastigheder, hvilket skaber aerodynamiske udfordringer, der kan forhindre yderligere acceleration.
© Getty Images
16 / 31 Fotos
En usynlig barriere
- Forskere opdagede, at disse aerodynamiske kræfter tilsyneladende forhindrede fly i at bryde lydmuren. Mange tvivlede på, om et pilotstyret fly nogensinde ville kunne komme igennem den.
© Getty Images
17 / 31 Fotos
Ernst Mach (1838–1916)
- Forholdet mellem et objekts hastighed og lydens hastighed kaldes Mach-tal, opkaldt efter den østrigske fysiker Ernst Mach. En pilot, der opnår Mach 1 (over 750 mph / 1.200 km/t), bryder officielt lydmuren.
© Getty Images
18 / 31 Fotos
De første forsøg - Allerede i 1941 havde briterne sat gang i tophemmelige projekter for at undersøge, om lydmuren kunne brydes. Men det var den amerikanske pilot Ralph Virden, der i november samme år gjorde et af de første dristige forsøg. I en tidlig udgave af Lockheed YP-38 Lightning satte han flyet i et stejlt dyk for at opnå den nødvendige acceleration. Han nåede en hastighed på 535 mph (860 km/t), før flyet gik i stykker – og han omkom på stedet.
© Getty Images
19 / 31 Fotos
Ny hastighedsrekord
- I september 1946 kom Royal Air Force-piloten Edward Donaldson tæt på at bryde lydmuren, da han satte en ny officiel verdensrekord med en hastighed på 615 mph (989 km/t) i en Gloster Meteor F.4.
© Public Domain
20 / 31 Fotos
Endnu et mislykket forsøg
- Samme måned forsøgte Geoffrey de Havilland Jr., søn af den berømte britiske luftfartspioner Geoffrey de Havilland, at nå målet i sin tailløse, swept-wing de Havilland DH 108 Swallow. Han nåede Mach 0,9, men flyet styrtede ned, og hans krop blev først fundet i havet 10 dage senere.
© Getty Images
21 / 31 Fotos
Chuck Yeager (1923–2020)
- Året efter lykkedes det endelig. Den amerikanske testpilot og luftvåbenofficer Chuck Yeager blev den første person nogensinde, der beviseligt brød lydmuren i vandret flyvning.
© Getty Images
22 / 31 Fotos
Bell X-1
- Den 14. oktober 1947 steg Yeager til vejrs i Bell X-1, et eksperimentelt raketfly, som han havde døbt Glamorous Glennis efter sin kone.
© Getty Images
23 / 31 Fotos
Lydmuren bliver brudt
- Over Mojave-ørkenen i Californien, i en højde af 45.000 fod (13.700 m), nåede Yeager Mach 1.05 – og brød dermed lydmuren. Luftfarten var officielt trådt ind i den supersoniske æra.
© Getty Images
24 / 31 Fotos
En ny forståelse af supersonisk flyvning
- Efter Yeagers præstation blev videnskaben bag højhastighedsflyvning bedre forstået. Man indså, at lydmuren ikke var en uovervindelig barriere, men blot en teknisk udfordring. I 1950’erne blev det derfor almindeligt, at militærfly kunne bryde lydmuren i vandret flyvning.
© Getty Images
25 / 31 Fotos
Tupolev Tu-144
- I 1960’erne begyndte udviklingen af supersoniske passagerfly. I december 1968 præsenterede Sovjetunionen Tupolev Tu-144, verdens første supersoniske passagerfly. I maj 1970 blev det det første kommercielle fly til at overstige Mach 2.
© Getty Images
26 / 31 Fotos
Concorde
- Kun et år senere, den 2. marts 1969, lettede Concorde for første gang fra Toulouse. Det britisk-franske supersoniske passagerfly kunne flyve mere end dobbelt så hurtigt som lyden og satte rekord, da det tilbagelagde ruten mellem New York og London på kun 2 timer, 52 minutter og 59 sekunder.
© Getty Images
27 / 31 Fotos
Tu-144 bliver sat på jorden
- Trods sin imponerende hastighed led Tu-144 under tekniske problemer. Efter et tragisk styrt under Paris Air Show i 1973, hvor seks besætningsmedlemmer mistede livet, faldt tilliden til flyet. I 1978 opstod endnu et uheld, hvor et brændstoflækage førte til en brand i luften, og Tu-144 blev derefter taget ud af drift.
© Getty Images
28 / 31 Fotos
Concordes endeligt
- Concorde blev anset for at være teknologisk overlegen, men den 25. juli 2000 indtraf katastrofen: Air France Flight 4590 styrtede ned kort efter afgang fra Paris. Ulykken satte en stopper for Concordes æra, og tre år senere blev flyet pensioneret – hvilket efterlod en usikker fremtid for supersonisk passagerflyvning.
© Getty Images
29 / 31 Fotos
En ny supersonisk æra?
- Nu, mere end to årtier efter Concordes sidste flyvning, ser supersonisk rejse ud til at gøre comeback – takket være Boom Supersonics succesfulde testflyvning med XB-1. Kilder: (Boom Supersonic) (AP News) (Air Force) (San Diego Air & Space Museum) (National Geographic)
© NL Beeld
30 / 31 Fotos
Hvad er lydmuren – og hvordan bryder man den?
Kan du flyve hurtigere end lyden?
© Getty Images
I januar 2025 skrev det amerikanske firma Boom Supersonic luftfartshistorie. Deres testfly, XB-1, gennemførte sin første supersoniske flyvning over Californien – og brød lydmuren ved at flyve 10 gange hurtigere end lydens hastighed. Det er en milepæl, der kan bane vejen for selskabets kommende supersoniske passagerfly, Overture – det første af sin slags siden Concorde blev taget ud af drift for over 20 år siden. Men hvad vil det egentlig sige at bryde lydmuren? Hvordan fungerer det – og hvorfor er det så svært?
I dette galleri tager vi dig med på en rejse gennem luftfartens mest hæsblæsende øjeblikke fra de første testpiloter til de nyeste gennembrud.
vi anbefaler dig




































mest læste
- i sidste nyt
- sidste time
- sidste uge
© 2025 Stars Insider. alle rettigheder forbeholdes.