© Getty Images

Camorraens oprindelse -

Selvom der findes myter om, at Camorraen opstod fra spanske hemmelige selskaber i 1500-tallet eller sicilianske forbindelser i 1800-tallet, mener de fleste historikere, at gruppen blev dannet i napolitanske fængsler lige før Italiens samling i 1861.

© Public Domain

Fra fængsel til magt -

Efter løsladelsen udnyttede de tidligere fanger tidens politiske uro til at påvirke lokale valg. Gennem landevejsrøverier og afpresning skaffede de sig de nødvendige ressourcer til at opbygge en magtbase og etablere deres kontrol.

© Getty Images

Navnet -

Historikere er uenige om, hvor navnet "Camorra" egentlig stammer fra. En populær teori forbinder det med spillet "morra" og ordet "capo" (boss), hvilket muligvis henviser til de betalinger, der blev opkrævet af dem, der overvågede spillet.

© Getty Images

Camorraens overlevelse under fascismen -

I 1920'erne forsøgte Italiens fascistiske regering at slå hårdt ned på mafiaen ved at forfølge dissidenter og anarkister – og det gjaldt også Camorraen. I 1930 blev gruppen erklæret udryddet, men flere klaner lå bare i dvale og ventede på det rette øjeblik, hvor de kunne vende tilbage.

© Getty Images

Krig og nye muligheder -

Efter 2. Verdenskrig udnyttede Camorra-klanerne de sorte markeder i Napoli og den ødelæggelse, som de allieredes bombardementer havde forårsaget. I 1943 indgik de aftaler med amerikanske styrker om at levere efterretninger og beskytte skibsværfter, hvilket gav dem mulighed for at blomstre midt i kaosset.

© Getty Images

Camorraens storhedstid -

I slutningen af 1960'erne blev Napoli et centrum for international smugling af tobak, hvilket førte til en voldsom vækst for Camorraen. I 1970’erne omsatte organisationen for det, der svarer til 215 millioner dollars hvert år, og beskæftigede mellem 40.000-60.000 mennesker i Campania.

© Getty Images

Narko og mord -

I slutningen af 1970’erne udvidede Camorraen deres aktiviteter til handel med kokain og heroin, hvilket forvandlede Syditalien til et knudepunkt for narkohandel. 1980’erne var præget af vold og drab, hvor  flere politiske personer og dommere, der forsøgte at bekæmpe Camorraen, blev myrdet.

© Getty Images

Raffaele Cutolo og dannelsen af Nuova Camorra Organizzata -

Raffaele Cutolo forsøgte at samle de splittede Camorra-klaner under sin ledelse. Han skabte Nuova Camorra Organizzata for at styrke gruppens kontrol over territorier og smuglerruter, hvilket markerede et vigtigt skridt mod centralisering af magten.

© Getty Images

Camorraens interne krig -

Cutolos forsøg på at samle Camorraen under én ledelse mødte hård modstand fra andre klanledere. Konflikten eskalerede til en blodig borgerkrig, der splittede organisationen yderligere og førte til en bølge af voldelige interne opgør i gruppen.

© Getty Images

En ny generation tager over -

Den stigende vold betød, at både myndigheder og befolkningen begyndte at reagere. I 1990’erne blev korrupte politikere og højtstående Camorra-medlemmer arresteret. Men i takt med at gamle ledere blev fængslet eller dræbt, opstod der magtvakuumer, som hurtigt blev udfyldt  af en ny generation af Camorra-medlemmer.

© Getty Images

Camorraens greb om Napoli -

I dag kontrollerer Camorraen stadig store dele af Napolis fattigste kvarterer. De rekrutterer unge narkohandlere og opretholder deres magt ved at udnytte lokalsamfundets sociale og økonomiske sårbarheder.

© Getty Images

En decentraliseret magtstruktur -

I modsætning til de hierarkisk opbyggede Cosa Nostra og 'Ndrangheta fungerer Camorraen som et løst netværk af uafhængige klaner, der hver kontrollerer deres eget territorium i og omkring Napoli. Der findes omkring 180 klaner, der enten samarbejder eller kæmper mod hinanden afhængigt af deres interesser.

© Getty Images

Sådan overlever Camorraen -

På trods af massive politiaktioner, beslaglæggelser og anholdelser af ledere formår Camorraen at overleve. Hver klan ledes af sin egen capo, og nye ledere står altid klar til at tage over, hvis en af lederne træder af, hvilket sikrer gruppens fortsatte eksistens.

© Getty Images

Hvidvaskning af penge -

Camorraen tjener vanvittig mange penge på narkohandel, kopivarer, afpresning og hvidvaskning af penge. En stor del af overskuddet investeres i lovlige virksomheder, især restauranter, der fungerer som en facade for de ulovlige aktiviteter.

© Getty Images

"Pizza Circo" – et eksempel på hvidvaskning -

Den populære pizzakæde "Pizza Circo" var ét eksempel på Camorraens brug af restauranter til hvidvaskning. Indtægter fra afpresning og andre forbrydelser blev sluset ind i forretningen, der spredte sig til Spanien, Storbritannien og Kina, indtil ejerne blev anholdt i 2014.

© Getty Images

Moccia-klanen og Roms restauranter -

I september 2020 beslaglagde de italienske myndigheder 14 restauranter i Rom, der var ejet af Moccia-klanen fra Afragola. En af klanens medlemmer blev aflyttet, mens han pralede: "De har en hel hær der... Restauranterne i Rom er alle deres! Alle sammen! Helt umulige at spore!"

© Getty Images

Rekruttering af nye medlemmer -

Camorraen rekrutterer ofte familiemedlemmer af eksisterende klanledere. Derudover rekrutterer gruppen unge fra udsatte miljøer og lokker dem ud i kriminalitet.

© Shutterstock

En brutal rekrutteringsproces -

De unge rekrutter starter typisk som narkohandlere eller småkriminelle. Dem, der ikke følger ordrer, risikerer at blive slået ihjel. Med tiden bliver de mere involveret i organisationens voldelige og ulovlige aktiviteter.

© Getty Images

Sociale medier som rekrutteringsværktøj -

Camorraen bruger i stigende grad sociale medier til at tiltrække nye medlemmer. De deler videoer, der viser en luksuriøs livsstil, hvilket får mange unge til at drømme om at blive en del af miljøet.

© Getty Images

Camorraens globale rækkevidde -

Camorraen opererer ikke kun i Italien, men også i Luxembourg, USA, Storbritannien og Montenegro. De samarbejder med grupper som Al-Qaeda og albanske kriminelle netværk om bl.a. narkohandel og våbensmugling.

© Getty Images

Camorraens globale rækkevidde -

Som nævnt tidligere, investerer Camorraen sine ulovligt tjente penge i lovlige forretninger, især i Vesteuropa. Disse investeringer fungerer ikke kun som hvidvaskning, men giver også gruppen indflydelse i den legitime økonomi, hvor kriminalitet og forretning smelter sammen.

© Getty Images

Fremtiden for Camorraen -

Efterhånden som flere klanledere bliver anholdt, står en ny generation af camorristi klar til at tage over. Det kan potentielt betyde, at sociale medier og digitale platforme får en større rolle i narkohandel og hvidvaskning, hvilket kan markere begyndelsen på en mere digitalt orienteret mafia.

© Getty Images

Fremtiden for Camorraen -

Camorraen har en stærk magtbase i Italien og er en stor udfordring for myndighederne. De rekrutterer og oplærer konstant nye medlemmer til at overtage ledelsen, og organisationen vil sandsynligvis fortsætte med at vokse og styrke sin position i den kriminelle underverden.

© Getty Images

Kampen mod Camorraen -

Flere myndigheder bekæmper Camorraen, og Anti-Mafia Distriktsdirektoratet spiller en afgørende rolle i Campania. Især sektor III, der fokuserer på økonomisk kriminalitet, arbejder målrettet på at afsløre hvidvaskning og andre finansielle forbrydelser knyttet til organisationen.

© Getty Images

Kampen mod Camorraen -

Interforce Anti-Mafia-grupperne, der koordineres af statslige myndigheder, spiller en vigtig rolle i at forhindre Camorraen i at trænge ind i den lovlige økonomi. De overvåger, indsamler og analyserer vigtig information for at forstyrre organisationens ulovlige aktiviteter.

© Getty Images

Lokale initiativer mod Camorraen -

Lokale organisationer har haft stor betydning i kampen mod Camorraen. Siden 2012 har Nuova Cooperazione Organizzata (NCO), en organisation med et navn, der ironisk refererer til Raffaele Cutolos Nuova Camorra Organizzata, arbejdet for at tage jord tilbage fra mafiaens kontrol. De bruger socialt landbrug til at styrke lokalsamfundet og skabe en ny fremtid for området.

© Getty Images

Behov for national opmærksomhed -

At udrydde Camorraen fra Campania og resten af Italien er en lang og svær kamp. Giovanni Melillo, Napolis chefanklager og national anti-mafia-leder, mener, at kriminaliteten i Napoli ikke får nok opmærksomhed i den nationale debat. Han opfordrer til større fokus på problemet.

© Getty Images

Det gælder om at bekæmpe de grundlæggende årsager -

Det store antal Camorra-klaner gør det svært at udrydde organisationen helt. For at svække dens greb om samfundet er det ikke nok kun at bekæmpe kriminaliteten – man skal også tage hånd om korruption og fattigdom. Ved at skabe bedre muligheder for enkeltpersoner og virksomheder kan man mindske Camorraens magt.

Kilder: (ACAMS Today) (Grey Dynamics) (University of Bath)

© Getty Images