© Shutterstock 

Solen -

Solen er stjernen i midten af ​​vores solsystem. Denne næsten perfekte sfære med varmt plasma, som ligger 150 millioner km væk, er den vigtigste energikilde for livet på Jorden. Nogle dage ser det næsten ud og føles som om, at den bare sidder på himlen...  og det kan være både godt og skidt.

© Shutterstock 

Ultraviolet stråling -

Sollys rammer jorden i form af ultraviolette (UV) stråler. Sollys har både positive og negative virkninger på vores sundhed.

© Shutterstock 

D-Vitamin -

UV i sollys er en vigtigste kilde til D-vitamin. Når din hud udsættes for sollys, dannes der D-vitamin fra kolesterol. D-vitamin, kendt som solvitamin, har mange vigtige roller i din krop og er afgørende for et optimalt helbred.

© Shutterstock 

Calcium- og fosfatbalancen -

D-vitamin hjælper med at regulere mængden af ​​calcium og fosfat i kroppen. Disse faktorer er vigtige for at opretholde sunde knogler og muskler. D-vitamin kan også beskytte mod luftvejsinfektioner, kognitiv tilbagegang, demens og mere.

© Shutterstock 

Humør-boost -

En anden fordel ved UV-strålerne er at de hjælper med at forbedre humøret. Solens stråler giver varme og lys, der forbedrer din generelle følelse af velvære. Sollys kan også stimulere blodcirkulationen, hvilket øger energiniveauet.

© Shutterstock 

Hvor meget sol? -

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplyser, at 5 til 15 minutters sollys på hænder, ansigt og arme, to til tre gange om ugen i sommermånederne, skulle være tilstrækkeligt til at opretholde en høj mængde af D-vitamin i din krop.

© Shutterstock 

Døgnrytmen -

Mængden af sollys vi udsættes for er forbundet med dannelsen af Melatonin. Melatonin er et hormon, der regulerer, hvornår vi er vågne, og hvornår vi sover. Derfor er sollys altså også ansvarlig for at kunne opretholde af en normal og sund døgnrytme, som er en naturlig, intern proces, der regulerer hvornår vi sover og hvornår vi er vågne. Denne cyklus gentages omtrent hver 24. time.

© Shutterstock 

Sollys kan hjælpe med at forebygge overvægt -

Det er ikke kun D-vitamin, som kroppen får fra UV-strålerne i sollys. De er også en vigtig kilde til nitrogenoxid, som har en afgørende betydning for at den menneskelige krop kan regulere vigtige fysiologiske processer, som blodcirkulation og stofskifte. Den rette mængde af nitrogenoxid fra solen hjælper med at holde dit stofskifte kørende og forhindre overspisning.

© Shutterstock 

Nedsat risiko for årstidsbestemte lidelser -

Regelmæssigt sollys kan reducere risikoen for årstidsbestemte lidelser, også kaldet SAD (Seasonal Affective Disorder).

© Shutterstock 

Hvad er årstidsbestemte lidelser? -

SAD er en humørforstyrrelse - en sæsondepression eller vinterdepression, hvis symptomer normalt forekommer i efteråret og vintermånederne, når der er mindre sollys.

© Shutterstock 

Vinterdepression -

Vinterdepression, eller SAD, er blevet knyttet til en biokemisk ubalance i hjernen som en følge af kortere dage og mindre sollys om vinteren. Symptomerne, som inkluderer at sove for meget, have lidt eller ingen energi og overspisning, kan være bekymrende og overvældende og kan forstyrre den daglige funktion. Tilstanden om sommeren kan omfatte øget angst.

© Shutterstock 

Depression -

Ifølge undersøgelser, er der 200% større sandsynlighed for at kvinder udvikler SAD end mænd. Gennemsnitsalderen for ​​SAD ligger mellem 18 og 30 år. Interessant nok er SAD næsten ikkeeksisterende hos mennesker over 60 år.

© Shutterstock 

Behandling af vinterdepression -

Behandlinger af klassisk vinterdepression inkluderer lysterapi (vist på billedet), som går ud på at sidde foran et lysterapiapparat, der udsender meget stærkt lys (uden de skadelige UV-stråler). Det kræver normalt minimum 20 minutter om dagen, typisk om morgenen i vinterperioden.

© Shutterstock 

Sund solbadning? -

Sund solbadning? Det er der ikke noget der hedder! Mens du steger på stranden, producerer din hud et mørkfarvet pigment kaldet melanin, som fungerer som et skjold mod yderligere skader fra UV-strålerne. Det er dog ikke noget, der kan forsvare dig mod UV-skader på længere sigt, såsom hudkræft. Det kan godt være, at en solbrun farve ser godt og sundt ud, men det er faktisk intet andet end et tegn på, at din hud er blevet skadet og har forsøgt at beskytte sig selv.

© Shutterstock 

Farerne ved at være udsat for sollys over længere tid -

Det er bevist, at det at være udsat for sollys over længere tid er forbundet med en række negative sundhedsmæssige problemer.

© Shutterstock 

Hudkræft -

Hudkræft er kræft, som opstår i huden, og mere end 90% af tilfældene skyldes UV-stråling fra solen.

© Shutterstock 

Modermærkekræft -

Den mest sjældne, men farligste, hudkræftstype er modermærkekræft. Den primære årsag til modermærkekræft er, når de med en lavere mængde af hudpigmentet melanin udsættes for UV-stråler. Personer med mange modermærker og dårligt immunforsvar har en højere risiko for at udvikle hudkræft. Arvelige forhold kan også spille en rolle.

© Shutterstock 

Mørklødet hud? -

Mennesker med en mørkere hudfarve er stadig nødt til at være forsigtige i solen. Mennesker med mørkere hud har en meget lavere risiko for at udvikle modermærkekræft eller andre former for hudkræft, end mennesker med lysere hud. De kan klare relativt høje UV-strålinger uden at blive forbrændte. Men ifølge råd fra WHO er der stadig risiko for øjenskader og skadelige påvirkninger af immunforsvaret uanset hudfarve.

© Shutterstock 

Ældning af huden -

For meget sol er forbundet med ældning af huden, en proces, der teknisk betegnes som photoaging. Hvis man udsættes for overdrevet UV-stråling over længere tid, ses de tidlige tegn på fotoaging i form af ​​rynker omkring øjne, mund og pande og tab af farve og fylde i læberne.

© Shutterstock 

Nedsat immunforsvar -

En af de mest markante følger hvis man udsættes for solens stråler i længere tid er nedsat immunforsvar (UV-induced immunosuppression), som forårsager en defekt immunrespons udløst af UV-stråling. Det vil først ramme huden og derefter resten af kroppen.

© Shutterstock 

Grå stær -

Selv om grå stær for det meste skyldes alderdom, kan for meget ubeskyttet eksponering for solens stråler gøre skade på linsen i øjet og dermed medføre nedsat syn. (Foto: Wikimedia/CC BY-SA 3.0)

© Wikimedia/Creative Commons 

Lysfølsomhed -

En lille procentdel af befolkningen har en hudlidelse, der gør dem særlig følsomme over for solens UV-stråler. Denne tilstand, som kaldes lysfølsomhed eller fotofobi, betyder, at selv en meget lille dosis UV-stråling er nok til at udløse en allergisk reaktion, som giver udslæt eller alvorlige forbrændinger. Soleksem er en mere almindelig tilstand, hvor der opstår udslæt på huden på grund af udsættelse for sollys eller kunstigt UV-lys.

© Shutterstock 

Solskoldning -

Det mest åbenlyse resultat af for meget UV-stråling fra solen er solskoldning. Tegn og symptomer inkluderer rødme og smerter, ømhed og kløe. Længevarende eksponering kan forårsage hævelse og dannelse af blærer på huden. Hovedpine, feber, kvalme og træthed kan forekomme, hvis der er tale om en alvorlig solskoldning.

© Shutterstock 

Undgå solskoldning -

Solbeskyttelse, herunder solcreme og tildækning kan generelt hjælpe til med at forhindre solskoldning og nogle former for hudkræft. Børn er specielt udsatte, når det kommer til solskoldning, og det er vigtigt altid at anvende beskyttelse for at forebygge skader.

© Shutterstock 

Sneblindhed -

Stærkt sollys kan fremkalde sneblindhed eller svejseøjne. Dette er en smertefuld øjenlidelse, der kommer af for meget ubeskyttet eksponering for UV-stråler, enten fra stærkt sollys eller kunstige lyskilder som f.eks. et svejselys. Reflektionen af solens stråler på sne og is øger intensiteten af ​​UV-strålerne.

© Shutterstock 

Sundhedsfarerne ved ikke at få nok sollys -

Mangel på sollys kan føre til en mangel på D-vitamin. Dette kan medføre en lang række sundhedsmæssige problemer, herunder øget risiko for knogleskørhed, hjertesygdomme, nogle kræfttyper, infektionssygdomme og sågar influenza, ifølge Harvard School of Public Health.

© Shutterstock 

Hjertesygdom -

Undersøgelser foreslår, at D-vitaminmangel hos mænd forårsaget af for lidt sollys giver dem dobbelt så stor en risiko for at udvikle hjertesygdomme.

© Shutterstock 

Mangel på sollys kan forringe børns syn -

Børn, der tilbringer mere tid udenfor, reducerer deres risiko for at udvikle nærsynethed eller myopia. Nærsynethed udvikler sig hos børn, når linsen i øjet stopper med at kompensere for den kontinuerlige vækst i øjet. Mennesker, der er blevet udsat for højere mængder af UV-stråling - en faktor, der er tæt knyttet til, hvor meget tid en person tilbringer udendørs og er udsat for sollys - er mindre tilbøjelige til at udvikle nærsynethed i deres teenageår eller som unge voksne. De mennesker har altså en mindre chance for at være nærsynet i en alder af 65 år end dem, der har været udsat for lavere mængder af UV-stråling.

© Shutterstock 

Stedet på Jorden med mindst sollys -

FNs klimaregistreringer viser, at Færøernes hovedstad og største by Tórshavn har et årligt gennemsnit på kun 840 timers solskin om året, hvilket gør det til det mindst solrige sted på Jorden.

© Shutterstock 

Det mest solrige sted på Jorden -

Ifølge den meteorologiske verdensorganisation er Yuma (på billedet) i Arizona det mest solrige sted på Jorden. Yuma har i alt 11 timers sollys om vinteren og op til 13 om sommeren. Dette betyder, at Yuma i gennemsnit oplever 4.015 solskinstimer om året.

Se også: Udforsk verdens mest dystre og soloplyste byer.

© Shutterstock