Hvordan springer vira fra dyr til mennesker?

se også

Hvad kan forårsage en spontan abort?

Landene med det bedste sundhedsvæsen i verden

Kighostens grimme comeback

Verdens mest dødbringende sygdomme lige nu

Hvad kan dine negle fortælle om dit helbred?

Hævede øjne: Mulige årsager, og hvordan man slipper af med dem!

se igen

0 / 32 Fotos

Vira -

Der er millioner over millioner af vira på jorden. Heldigvis er der kun omkring 1.000, som vi ved, kan inficere mennesker.

1 / 32 Fotos

Zoonotiske vira - Størstedelen af disse vira overføres fra dyr til mennesker. De kaldes zoonotiske vira.

2 / 32 Fotos

COVID-19 -

Nye zoonotiske sygdomme kan dukke op når som helst lige som med COVID-19.

3 / 32 Fotos

Infektion -

Et virus' mål er at inficere cellerne i dens vært og replikere sig.

4 / 32 Fotos

Infektion -

Virussen, også kendt som patogen, kaprer i det væsentlige cellen og tvinger den til at inficere andre celler ved kontinuerlig replikering.

5 / 32 Fotos

Infektion -

Hvis den spreder sig til nok celler, vil værten til sidst få virussen.

6 / 32 Fotos

Virushabitat -

Mange vira findes kun i det habitat, hvor de naturligt udviklede sig. Dette levested kan være et miljø eller en dyreart.

7 / 32 Fotos

Immunitet -

Hvis en virus fx udvikler sig blandt en gruppe svin, kan det være, at svinene aldrig får nogen symptomer eller blive påvirket negativt.

8 / 32 Fotos

Immunitet -

Deres immunsystem kan kontrollere infektionen uden at dræbe virussen. Virussen og grisen lever i en slags harmoni!

9 / 32 Fotos

Mangel på immunitet -

Hvis denne virus springer til en ny art, har de imidlertid ikke den samme immunitet som grisen.

10 / 32 Fotos

Ekstremt sjældent -

Kun et meget lille antal viraer formår at springe ud af dyret.

11 / 32 Fotos

Udfordring -

Dette skyldes, at virussen skal passere adskillige barrierer, før den kan inficere den nye art. Det er ikke nemt.

12 / 32 Fotos

Eksponering -

Der er en større chance for, at dette sker, når de originale bærere af virussen kommer i regelmæssig kontakt med en anden art.

13 / 32 Fotos

Eksponering -

For eksempel vil en gruppe svin på en gård ofte interagere med landmændene. Dette giver virussen mange muligheder for at prøve springet.

14 / 32 Fotos

Transmission -

Virussen har en lang række måder at nå til landmanden.

15 / 32 Fotos

Transmission - De kan nå dem gennem fæces, slagtning, bid eller gennem en formidler som en myg eller flåter.

16 / 32 Fotos

Dem i fare -

Dette giver fx landmænd og slagtehuse og zoologiske medarbejdere en højere risiko for at få vira fra dyr.

17 / 32 Fotos

DNA - Deres risikoniveau afhænger også af visse komplekse genetiske faktorer. Der er identificeret en lang liste med gener, der enten kan gøre en person mere modtagelig eller mindre modtagelig for visse vira.

18 / 32 Fotos

Beskyttelse -

Ud over gener er virussen nødt til at gøre den forbi kroppens immunsystem.

19 / 32 Fotos

Beskyttelse -

Den menneskelige krop har mange niveauer af forsvar mod sygdom. De dræbes af mavesyre, slim, T-celler og antistoffer.

20 / 32 Fotos

Mutation -

Dette er en udfordring for virussen, og den kan muligvis blive nødt til at mutere for at fuldføre sin mission.

21 / 32 Fotos

Mutation -

Når en virus muterer, ændrer den dets genetiske materiale. Dette kan ændre den måde, det inficerer den menneskelige krop på.

22 / 32 Fotos

Mutation - En virus, der angriber et svins fordøjelsessystem, kan for eksempel mutere og angribe et menneskes lunger.

23 / 32 Fotos

Spredning - Selv hvis en virus formår at gøre det gennem alle kroppens forsvar, kan den stadig kun inficere den person.

24 / 32 Fotos

Spredning -

Nogle vira springer muligvis til et menneske og lader det være ved det. Andre kan sprede sig yderligere.

25 / 32 Fotos

COVID-19 -

Nogle spreder sig måske så meget, at de fører til en epidemi eller en pandemi, som med COVID-19.

26 / 32 Fotos

Overlevelse -

Ironisk nok ønsker virussen ikke at dræbe deres værter, fordi de også har brug for værten for at overleve.

27 / 32 Fotos

Faren -

Disse zootoniske vira er så farlige, fordi et menneske ikke har de samme antistoffer som et dyr. Virussen er ofte meget farligere for mennesket end den var for dyret.

28 / 32 Fotos

Uforudsigeligt -

Et andet problem er, at der er millioner af dyrevirus, og ingen måde at forudsige, hvilke der vil gøre springet til mennesker.

29 / 32 Fotos

Stigende risiko -

De enorme krav fra vores voksende befolkning fører til mere og mere farlige interaktioner med dyr gennem masseavl og slagtning, skovrydning, urbanisering og klimaforandringer.

30 / 32 Fotos

Se også - Følg dette link for at finde ud af, hvilke dyr der transmitterede nogle af de værste vira i historien.

31 / 32 Fotos

Shutterstock

0 / 32 Fotos

Vira -

Der er millioner over millioner af vira på jorden. Heldigvis er der kun omkring 1.000, som vi ved, kan inficere mennesker.

Shutterstock

1 / 32 Fotos

Zoonotiske vira - Størstedelen af disse vira overføres fra dyr til mennesker. De kaldes zoonotiske vira.

2 / 32 Fotos

COVID-19 -

Nye zoonotiske sygdomme kan dukke op når som helst lige som med COVID-19.

Getty Images

3 / 32 Fotos

Infektion -

Et virus' mål er at inficere cellerne i dens vært og replikere sig.

Shutterstock

4 / 32 Fotos

Infektion -

Virussen, også kendt som patogen, kaprer i det væsentlige cellen og tvinger den til at inficere andre celler ved kontinuerlig replikering.

5 / 32 Fotos

Infektion -

Hvis den spreder sig til nok celler, vil værten til sidst få virussen.

Shutterstock

6 / 32 Fotos

Virushabitat -

Mange vira findes kun i det habitat, hvor de naturligt udviklede sig. Dette levested kan være et miljø eller en dyreart.

7 / 32 Fotos

Immunitet -

Hvis en virus fx udvikler sig blandt en gruppe svin, kan det være, at svinene aldrig får nogen symptomer eller blive påvirket negativt.

Getty Images

8 / 32 Fotos

Immunitet -

Deres immunsystem kan kontrollere infektionen uden at dræbe virussen. Virussen og grisen lever i en slags harmoni!

Shutterstock

9 / 32 Fotos

Mangel på immunitet -

Hvis denne virus springer til en ny art, har de imidlertid ikke den samme immunitet som grisen.

Shutterstock

10 / 32 Fotos

Ekstremt sjældent -

Kun et meget lille antal viraer formår at springe ud af dyret.

Shutterstock

11 / 32 Fotos

Udfordring -

Dette skyldes, at virussen skal passere adskillige barrierer, før den kan inficere den nye art. Det er ikke nemt.

Shutterstock

12 / 32 Fotos

Eksponering -

Der er en større chance for, at dette sker, når de originale bærere af virussen kommer i regelmæssig kontakt med en anden art.

13 / 32 Fotos

Eksponering -

For eksempel vil en gruppe svin på en gård ofte interagere med landmændene. Dette giver virussen mange muligheder for at prøve springet.

Getty Images

14 / 32 Fotos

Transmission -

Virussen har en lang række måder at nå til landmanden.

15 / 32 Fotos

Transmission - De kan nå dem gennem fæces, slagtning, bid eller gennem en formidler som en myg eller flåter.

16 / 32 Fotos

Dem i fare -

Dette giver fx landmænd og slagtehuse og zoologiske medarbejdere en højere risiko for at få vira fra dyr.

Getty Images

17 / 32 Fotos

18 / 32 Fotos

Beskyttelse -

Ud over gener er virussen nødt til at gøre den forbi kroppens immunsystem.

Shutterstock

19 / 32 Fotos

Beskyttelse -

Den menneskelige krop har mange niveauer af forsvar mod sygdom. De dræbes af mavesyre, slim, T-celler og antistoffer.

Shutterstock

20 / 32 Fotos

Mutation -

Dette er en udfordring for virussen, og den kan muligvis blive nødt til at mutere for at fuldføre sin mission.

Shutterstock

21 / 32 Fotos

Mutation -

Når en virus muterer, ændrer den dets genetiske materiale. Dette kan ændre den måde, det inficerer den menneskelige krop på.

Shutterstock

22 / 32 Fotos

Mutation - En virus, der angriber et svins fordøjelsessystem, kan for eksempel mutere og angribe et menneskes lunger.

23 / 32 Fotos

Spredning - Selv hvis en virus formår at gøre det gennem alle kroppens forsvar, kan den stadig kun inficere den person.

24 / 32 Fotos

Spredning -

Nogle vira springer muligvis til et menneske og lader det være ved det. Andre kan sprede sig yderligere.

25 / 32 Fotos

COVID-19 -

Nogle spreder sig måske så meget, at de fører til en epidemi eller en pandemi, som med COVID-19.

Reuters

26 / 32 Fotos

Overlevelse -

Ironisk nok ønsker virussen ikke at dræbe deres værter, fordi de også har brug for værten for at overleve.

Shutterstock

27 / 32 Fotos

Faren -

Disse zootoniske vira er så farlige, fordi et menneske ikke har de samme antistoffer som et dyr. Virussen er ofte meget farligere for mennesket end den var for dyret.

Getty Images

28 / 32 Fotos

Uforudsigeligt -

Et andet problem er, at der er millioner af dyrevirus, og ingen måde at forudsige, hvilke der vil gøre springet til mennesker.

Shutterstock

29 / 32 Fotos

Stigende risiko -

De enorme krav fra vores voksende befolkning fører til mere og mere farlige interaktioner med dyr gennem masseavl og slagtning, skovrydning, urbanisering og klimaforandringer.

Shutterstock

30 / 32 Fotos

Se også - Følg dette link for at finde ud af, hvilke dyr der transmitterede nogle af de værste vira i historien.

31 / 32 Fotos

Hvordan springer vira fra dyr til mennesker?

Den farlige proces, der fører til ting som coronavirus

04/01/21 | StarsInsider

sundhed Virus

Mennesker og dyr lever tættere end nogensinde før. Kravene til dyreindustrien og miljøet intensiveres generelt takket være vores stadigt voksende befolkning. Pandemien rejser spørgsmål om denne praksis, og hvordan de kan have bidraget til denne globale krise.

Når du undersøger, hvad det kræver for en dyrevirus at springe til et menneske, er det ganske klart, at vi øger risikoen for at fange vira som coronavirus. Klik videre i følgende galleri for at se, hvordan det hele fungerer.