© Getty Images

Hvem rammes af Graves’ sygdom? -

Graves’ sygdommen kan ramme både mænd og kvinder, men der er ca. 5 gange så mange kvinder, der rammes af lidelsen.

© Shutterstock

Det kan dukke op på forskellige stadier i livet -

Sygdommen dukker som regel op i 30-50-års alderen, men den kan også ramme både børn og ældre.

© Shutterstock

Hvem har større risiko for at få Graves' sygdom? -

Hvis nogen i din familie lider af skjoldbruskkirtelproblemer, eller hvis du er ryger, er der større risiko for at få Graves’ sygdom.

© Shutterstock

Graves’ sygdom og andre sygdomme -

Hvis du allerede har en autoimmun sygdom som diabetes, lupus, leddegigt, cøliaki eller vitiligo, er der også større chance for, at du får Graves’ sygdom.

© Shutterstock

Hvor udbredt er Graves’ sygdom? -

Graves’ sygdom er den mest almindelige årsag til for højt stofskifte. I Danmark er der ca. 5.000 nye tilfælde af forhøjet stofskifte om året og ca. 40 % skyldes Graves’ sygdommen. Op mod hver 10. dansker vil få en stofskiftesygdom på et eller andet tidspunkt i livet, og der er som sagt flere kvinder end mænd der rammes af stofskiftesygdomme.

© Shutterstock

Hvordan påvirker Graves’ sygdom kroppen? -

Skjoldbruskkirtlen er en sommerfugleformet kirtel, der sidder på halsen under adamsæblet, og når den bliver overaktiv, kan det medføre mange forskellige symptomer som fx hjertebanken.

© Shutterstock

The development of symptoms -

Symptomerne på Graves’ sygdom kommer ofte snigende, og det kan tage flere uger eller måneder, før du bemærke noget.

© Shutterstock

Almindelige symptomer -

For højt stofskifte gør, at kroppen kommer på overarbejde. Det kan bl.a. føre til vægttab, uro, nervøsitet, rastløshed, svedtendens, rysten på hænder, hårtab, træthed, udmattelse og ændringer i menstruationen samt søvnproblemer.

© Shutterstock

Graves’ øjensygdom -

Øjnene kan også blive påvirket af Graves’ sygdom. Det kan give hævede øjenlåg, lysfølsomhed, røde øjne, udstående øjne og synsforstyrrelser.

© Shutterstock

Hudproblemer -

I nogle tilfælde kan huden på skinnebenene blive tyk og rød. Det er heldigvis ikke så almindeligt og gør som regel ikke ondt.

© Shutterstock

Hvad er årsagen til Graves’ sygdom? -

Man ved endnu ikke præcist, hvorfor nogle mennesker udvikler Graves’ sygdom.

© Shutterstock

Hvad sker der i kroppen? -

Graves’ sygdom forekommer, når noget får kroppens immunforsvar til at danne antistoffer, der efterligner hormonet TSH, som er det hormon, der stimulerer produktionen af stofskiftehormonerne T3 (triiodthyronin) og T4 (thyroxin). Det vil sige at skjoldbruskkirtlen bliver overaktiv, og at alle celler i kroppen dermed bliver overstimuleret.

© Shutterstock

Mulige årsager -

Det kan skyldes en kombination af arvelige faktorer og ydre påvirkninger som virusinfektioner, stress eller graviditet.

© Shutterstock

Hvordan stilles diagnosen? -

Din lægen vil spørge om dine symptomer og din familiehistorie. Derudover tages der blodprøver for at måle dine stofskiftehormoner.

© Shutterstock

Blodprøver -

Blodprøver kan måle dine niveauer af TSH-hormonet og de andre stofskiftehormoner. Ved Graves’ sygdom er dit TSH-tal ofte lavere, mens de andre hormoner er højere.

© Shutterstock

Andre blodprøver -

Blodprøver kan også vise de antistoffer, der forårsager Graves’ sygdom. Hvis du ikke har dem i blodet, skyldes dit forhøjede stofskifte muligvis noget andet.

© Shutterstock

Undersøgelse af skjoldbruskkirtlens optagelse af jod -

Denne undersøgelse bruger små mængder radioaktivt jod til at se, hvor meget jod din skjoldbruskkirtel kan optage fra blodet. Kroppen bruger normalt jod til at danne stofskiftehormoner, dvs. at hvis den optager meget af det radioaktive jod, er det et tegn på, at den er på overarbejde.

© Shutterstock

Skanning af skjoldbruskkirtlen -

En scanning viser, hvor det radioaktive jod ender i din skjoldbruskkirtel. Hvis det spreder sig over hele skjoldbruskkirtlen, tyder det på, at du har Graves’ sygdom.

© Shutterstock

Behandling -

Selvom Graves’ sygdom er en kronisk sygdom, kan behandlingen holde dine stofskiftehormoner i balance.

© Shutterstock

Radioaktiv jodbehandling -

Her får du en anden form for radioaktiv jod i form af tabletter. Joden optages i skjoldbruskkirtlen, og hæmmer nogle af de celler, der producerer for meget stofskiftehormon.

© Shutterstock

Medicin mod forhøjet stofskifte -

Medicin kan få skjoldbruskkirtlen til at producere mindre mængder stofskiftehormon. Det er ikke en permanent løsning, men kan bruges i længere perioder.

© Shutterstock

Betablokkere -

Betablokkere bruges normalt mod forhøjet blodtryk, men kan også lindre visse symptomer på forhøjet stofskifte som bl.a. rysten på hænder, hjertebanken og angst.

© Shutterstock

Operation -

Operation er en mindre almindelig behandlingsmetode, men kan være et godt valg, hvis du har en forstørret skjoldbruskkirtel eller er gravid og ikke kan tage medicin mod forhøjet stofskifte. Ved operationen fjerner man en del af eller hele skjoldbruskkirtlen.

© Shutterstock

Graves’ sygdom og graviditet -

Graves’ sygdom kan gøre det sværere at blive gravid, fordi det ændrer menstruationscyklussen. Hvis du bliver gravid, kan dine symptomer blive værre de første tre måneder og derefter blive bedre.

© Shutterstock

Behandling under graviditet -

Din læge kan anbefale medicin mod forhøjet stofskifte i stedet for radioaktiv jodbehandling, da strålingen kan påvirke din graviditet og dit ufødte barn.

© Shutterstock

Kan Graves’ sygdom helbredes? -

Graves’ sygdommen er kronisk og kan ikke helbredes, men nogle mennesker kan slippe helt af med symptomerne ved hjælp af behandling og kostomlæggelse. Det betyder at sygdommen er gået i ro, men den kan dog blusse op igen senere i livet.

© Shutterstock

Et liv med Graves’ sygdom -

Der er nu om dage gode behandlingsmuligheder og -resultater for Graves’ sygdommen. Kontakt din læge, hvis du oplever nye symptomer eller bliver gravid, da behandlingsplanen muligvis skal ændres.

© Shutterstock

Kost og livsstil -

Da Graves' sygdommen er en kronisk betændelsestilstand i skjoldbugskirtlen, har kost og livsstil også stor betydning for din livskvalitet. Tal med din læge om din kost og livsstil for at håndtere dine symptomer og mindske risikoen for komplikationer.

© Shutterstock

cooking8 -

Skjoldbruskkirtlen har brug for jod til at danne stofskiftehormoner. På grund af udbredt jodmangel og mange tilfælde af struma (forstørret skjoldbruskkirtel) tilbage i 90'erne, indførte Danmark i 2000 et krav om at tilsætte jod til alt salt, der sælges til husholdninger og bruges i fødevareproduktion. Hvis du lider af Graves’ sygdom, skal du dog være opmærksom på dit jodintag fra mad og kosttilskud. For meget jod kan nemlig potentielt forværre dine symptomer.

Kilder: (Medical News Today) (Mayo Clinic) (WebMD) (Cleveland Clinic) 

Se også: Deadly diseases and infections with a 24-hour window

© Shutterstock