© Shutterstock

Hvad er dykkersyge? -

Dykkersyge, også kendt som trykfaldssyge, refererer til skader forårsaget af et hurtigt fald i det luft- eller vandtryk, der omgiver dig.

© Shutterstock

Hvad er dykkersyge? -

Dykkersyge er oftest forbundet med dykning og dybhavsdykkere, der stiger op til overfladen for hurtigt.

© Shutterstock

Hvordan opstår det? -

Under dekompression dannes der opløste gasser som bobler inde i kroppens væv og vaskulære system.

© Shutterstock

Hvad dykkere indånder -

Når dykkere er nedsænket, indånder de komprimeret luft, der indeholder nitrogengas ved samme tryk som det omgivende vand.

© Shutterstock

Farer ved hurtig opstigning -

Hvis en dykker svømmer for hurtigt op til overfladen, eller med andre ord laver en hurtig opstigning, kan nitrogenet danne små bobler i blodet og/eller kropsvævet.

© Shutterstock

Komme op til overfladen for hurtigt -

Hvis en dykker laver en hurtig opstigning, mens han holder vejret, kan den resulterende reduktion i det omgivende tryk ligeledes få lungerne til at overoppuste.

© Shutterstock

Konsekvenser ved dykkersyge -

Dette kan få lungernes små luftsække (alveoler) til at briste, hvilket lade luftbobler komme direkte ind i blodstrømmen.

© Shutterstock

Arteriel gasemboli -

Disse luftbobler kan blokere strømmen af ​​blod til forskellige dele af kroppen, hvilket er en meget alvorlig tilstand kendt som arteriel gasemboli (AGE).

© Shutterstock

Sådan påvirker dykkersyge kroppen -

Eftersom bobler kan migrere til enhver del af kroppen, kan dykkersyge give adskillige symptomer, og dets konsekvenser kan variere fra ledsmerter og udslæt til lammelse og endda død.

© Shutterstock

"Bends" -

Dykkersyge får typisk bobler til at sætte sig i større led som knæ eller albuer, hvilket får den ramte person til at bøje sig i ulidelig smerte, deraf tilstandens almindelige navn, "bends" (bøjninger).

© Shutterstock

Risikofaktorer -

Disse bøjninger udgør omkring 60% til 70% af alle tilfælde af dykkersyge. Og risikoen for trykfaldssyge stiger, hvis man for eksempel har en hjertefejl.

© Shutterstock

Hvornår skal man ikke gå i vandet -

At gå dehydreret i vandet kan fremme begyndelsen af dykkersyge. Og det samme kan det, hvis man er overvægtig.

© Shutterstock

Farer ved træthed og overanstrengelse -

Det er uklogt at dykke, når du er træt. Tilsvarende øges risikoen for dykkersyge, hvis du overanstrenger dig, mens du er neddykket.

© Shutterstock

Aldershensyn -

Der er ingen øvre aldersgrænse for dykning. Men efterhånden som du bliver ældre, vil du have en øget risiko for trykfaldssyge.

© Shutterstock

Dykke i koldt vand -

At dykke i kolde temperaturer udgør en risiko for dykkersyge. Hvor en relativt varm tilstand fremmer elimineringen af inert gas under opstignings- og stopfasen af ​​dit dyk, og dermed reducerer den samlede dekompression, vil koldt vand i denne fase reducere elimineringen af inert gas, hvilket effektivt forlænger og muligvis øger presset fra dekompression.

© Shutterstock

Risici ved at flyve -

Det er farligt at flyve direkte efter en dykning. Ifølge Divers Alert Network (DAN) anbefales et minimum 12-timers overfladeinterval for et enkelt dyk uden dekompression, et minimum 18-timers overfladeinterval for flerdages gentagen dykning og 48 timer efter dykning, der involverer obligatorisk dekompression, eller ved brug af heliox og trimix under mætningsdykning (forklaret senere).

© Shutterstock

Højdegrænser -

Hvis en flyvning involverer en højde på over 300 m, bør flyvning undgås i fire til seks uger for at undgå tilbagevenden af symptomer.

© Getty Images

Mætningsdykning -

Dykkersyge kan skyldes andre årsager til trykaflastning. Disse omfatter dekompression fra mætning. Mætningsdykning, som udføres af fagfolk, involverer dykning på ekstreme dybder i lange perioder.

© Shutterstock

Farer ved kommerciel dykning -

Dykkerens blodbane er mættet med en omhyggeligt sammensat blanding af gasser, for eksempel heliox og trimix, der gør det muligt for dem at modstå trykket fra det omgivende vand og undgå trykfaldssyge. Slutningen af ​​et mætningsdyk signalerer begyndelsen på en omhyggeligt planlagt dekompressionsprocedure, der, hvis den ikke følges omhyggeligt, kan resultere i dykkersyge.

© Shutterstock

Tegn på dykkersyge -

Symptomerne på trykfaldssyge kan opstå hurtigt. Træthed, svaghed og smerter i muskler og led er tidlige tegn.

© Shutterstock

Årsager og konsekvenser -

Hovedpine, uklarhed eller svimmelhed og en forvirret sindstilstand er også tegn på dykkersyge.

© Shutterstock

Andre almindelige symptomer -

Andre almindelige symptomer på dykkersyge omfatter synsproblemer, såsom dobbeltsyn, mave- eller brystsmerter, chok og svimmelhed.

© Shutterstock

Førstehjælp -

Dykkere med mistanke om dykkersyge bør opholde sig liggende fladt og gives 100% ilt, hvis det er tilgængeligt. Ved at holde den tilskadekomne vandret forhindres det, at tilstanden forværres med bobler, der bevæger sig til hjernen.

© Shutterstock

Hyperbar iltbehandling -

Den optimale behandling for dykkersyge er rekompressionsterapi ved hjælp af et hyperbarisk trykkammer.

© Shutterstock

Rekompressionsterapi -

Hyperbar iltbehandling, også kendt som rekompressionsterapi, involverer at patienten anbringes inde i et forseglet kammer, hvor lufttrykket er tre gange højere end normalt.

© Getty Images

Hvad gør rekompressionsterapi? -

Hyperbar iltbehandling gør fire ting: Den komprimerer (krymper) boblerne; øger hastigheden, hvormed nitrogen fjernes fra kroppen; reducerer inflammationen skabt af boblerne; og forbedrer ilttilførslen til kropsvæv og det vaskulære system. Denne proces udføres gradvist over et antal dage.

© Shutterstock

Sådan forebygger man dykkersyge -

For at forhindre trykfaldssyge gør de fleste dykkere et sikkerhedsstop i et par minutter, før de stiger op til overfladen, og overholder de strenge dekompressionstider. Mætningsdykkere gør brug af et nedsænkbart hyperbarisk trykkammer for at undgå at holde pause under deres opstigning.

© Shutterstock

Dykkersyge kan opstå pludseligt -

Det er vigtigt at bemærke, at dykkersyge kan forekomme, selvom en person dykker inden for grænserne af deres dykkercomputer eller dekompressionstabeller, og selvom de gennemfører et sikkerhedsstop.

© Shutterstock

Træningsrutine -

Udover at være opmærksomme på risikofaktorerne forbundet med dykkersyge, skal dykkere opretholde et vist niveau af fysisk form. For eksempel bør regelmæssig aerob træning være en del af en dykkers rutine, før de ankommer til deres fysiske dyk og efterfølgende dykning.

© Shutterstock

Man skal være i form for at dykke -

Faktisk påhviler det enhver dykker at sikre sig, at han er rigeligt fysisk og mentalt i form til at dykke ned i vandet.

© Shutterstock

Ned i havets dybde -

Ved at følge grundlæggende regler og træffe beslutninger om, hvad der er en acceptabel risiko, kan en dykker nyde en problemfri undersøisk oplevelse.

Kilder: (PADI) (DAN) (National Institutes of Health) (Harvard Health) (CDC) (Healthline) (Scubanomics)

© Shutterstock