Denne gamle drik hydrerer, giver energi og understøtter sundhed, fokus og lang levetid
Den meget smitsomme H5N1-virus har i månedsvis spredt sig på fjerkræ- og malkegårde, og flere landarbejdere er blevet smittet.
Influenzavirus ændrer sig hele tiden og står bag både sæsonudbrud og mulige globale pandemier.
Billedet viser en mutation af den virus, der giver fugleinfluenza og smitter fugle.
Den 6. januar 2025 bekræftede sundhedsmyndighederne i Louisiana det første dødsfald med fugleinfluenza.
Den afdøde var over 65 år og havde helbredsproblemer – det fik myndighederne til at slå alarm.
Patienten blev smittet efter kontakt med både vilde fugle og en mindre privat hønseflok.
Eksperter advarer om, at fugleinfluenzaen nu udgør en "unik og ny" trussel, da den har udviklet sig til en panzootisk sygdom, som rammer flere arter.
Sygdommen har nu spredt sig til over 48 pattedyrarter – fra bjørne til malkekvæg – og har ført til massevis af dødsfald blandt søløver og sælunger.
En mutation af virusset spredte sig hurtigt blandt søløver, som lever i store flokke. Ifølge argentinske forskere var det første gang, man så smitte fra fugle til søløver i landets historie.
Over 20.000 sydamerikanske søløver er døde i Chile og Peru, mens omkring 17.000 elefantsælunger døde i Argentina – svarende til 96 % af alle unger født i 2023.
H5N1's evne til at smitte, sprede sig og dræbe på tværs af mange arter har fået forskere til at kalde den en panzootisk sygdom.
Begrebet "panzootisk" kombinerer "alle" og "dyr". Ifølge professor Janet Daly har vi før set vira, der smitter mange arter – men ikke med så voldsomme udbrud samtidig.
Da H5N1 ser ud til at udvikle sig i denne retning, gør det den særligt uforudsigelig. "Det er noget unikt og nyt i vores levetid," siger Daly.
Ifølge Ed Hutchinson fra MRC-University of Glasgow er det usædvanligt, at sygdomme krydser mellem arter. "Så når det sker, er det alarmerende," siger han.
FN’s sundhedsorganisationer har udtrykt "alvorlig bekymring" over fugleinfluenzaens potentielle evne til at sprede sig blandt mennesker.
Fra marts 2024 til januar 2025 blev der registreret 66 bekræftede tilfælde af fugleinfluenza hos mennesker i USA – hidtil har de været milde.
Der er i øjeblikket ingen tegn på smitte mellem mennesker, men eksperter overvåger udviklingen nøje.
Forskere understreger, at fugleinfluenza langt fra er enestående – tre ud af fire nye sygdomme kan nemlig smitte mellem dyr og mennesker.
At forstå, hvordan disse sygdomme opstår og spreder sig, er afgørende for at kunne kortlægge dem og beskytte folkesundheden.
Nogle forskere mener, at COVID-19 kan betragtes som en panzootisk sygdom, da den har ramt over 58 ikke-menneskelige arter – heriblandt hjorte, mink og sneleoparder.
I modsætning til fugleinfluenza spreder COVID-19 sig dog ikke let mellem arter eller forårsager massevis af dødsfald – og falder derfor ikke helt ind under definitionen.
COVID-19 har vist, hvor vigtigt det er at holde øje med sygdomme, der kan udvikle sig til panzootiske trusler. Tidlig identifikation kunne have fremskyndet både dyreovervågning og vaccineudvikling.
Ifølge medicinhistoriker Mark Honigsbaum skyldes det i høj grad, hvordan mennesker breder sig ud og bosætter sig i stadig større områder.
Tab af levesteder, faldende biodiversitet og intensivt landbrug skaber perfekte forhold for sygdomme, der kan hoppe mellem arter – og nogle forskere mener, det kan blive en af vor tids største sundhedstrusler.
Biodiversitetstab spiller en nøglerolle i udbrud af nye sygdomme. Skovrydning og klimaforandringer tvinger dyr og mennesker tættere sammen, og samtidig spreder stikmyg og flåter sig til nye områder.
Flere af de sygdomme, som verdenssundhedsmyndighederne holder særligt øje med – som COVID-19, mpox, fugleinfluenza og svineinfluenza – menes at stamme fra vilde dyr.
Dyrlæge og forsker Kim Gruetzmacher påpeger, at "det ikke er dyrene i sig selv, der er farlige – det er vores adfærd og måden, vi møder dem på."
Ved fugleinfluenza lyder rådet fra sundhedsmyndighederne klart: Undgå direkte kontakt med vilde fugle og dyr, der er smittede eller mistænkes for at være det.
Ved andre zoonotiske sygdomme anbefales det at være opdateret med vacciner, beskytte sig mod insektbid, bruge handsker ved dyrekontakt og følge sikre madvaner.
Man bør også undgå kontakt med smittede kropsvæsker, lade være med at spise kød fra vilde dyr og tage forholdsregler mod bid og rifter fra dyr.
Kilder: (The Guardian) (Cleveland Clinic)
Fugleinfluenza, H5N1, zoonotiske sygdomme... lyder det fjernt og lidt teknisk? Det burde det ikke. Forskere advarer nu om en markant stigning i sygdomme, der spreder sig blandt dyr – og som kan ramme os mennesker. Når vi fælder skove, ændrer klimaet og rykker tættere på vilde dyrs leveområder, skaber vi ufrivilligt perfekte forhold for, at nye sygdomme kan opstå og sprede sig.
Og det er ikke længere noget, der kun sker "et andet sted i verden". Men bare rolig – der er faktisk meget, du selv kan gøre for at være på forkant. Vil du vide, hvordan det hele hænger sammen, og hvad du kan gøre for at beskytte dig og dine nærmeste? Klik dig videre og få svarene.
Forskere advarer: Sygdomme smitter oftere på tværs af arter
Her er, hvad du skal vide – og hvordan du beskytter dig selv
sundhed Epidemi
Fugleinfluenza, H5N1, zoonotiske sygdomme... lyder det fjernt og lidt teknisk? Det burde det ikke. Forskere advarer nu om en markant stigning i sygdomme, der spreder sig blandt dyr – og som kan ramme os mennesker. Når vi fælder skove, ændrer klimaet og rykker tættere på vilde dyrs leveområder, skaber vi ufrivilligt perfekte forhold for, at nye sygdomme kan opstå og sprede sig.
Og det er ikke længere noget, der kun sker "et andet sted i verden". Men bare rolig – der er faktisk meget, du selv kan gøre for at være på forkant. Vil du vide, hvordan det hele hænger sammen, og hvad du kan gøre for at beskytte dig og dine nærmeste? Klik dig videre og få svarene.