Hvem havde Skims undertøj på under Blue Origin-rummissionen?
Eartha Kitt var en international sangstjerne, der udmærkede sig inden for musik, film, tv, teater og kabaret. Hun var også en engageret social aktivist.
Hun var kendt for sin katteagtige karisma og meget unikke vokalstil, og hun gik hun fra ekstrem fattigdom til at blive en af 1950’ernes og 60’ernes største entertainere. Men selvom hendes sensuelle stemme gjorde hende berømt, straffede underholdningsbranchen hende også for at sige sin mening. Samtidig igangsatte CIA en smædekampagne, der resulterede i, at hun nærmest blev forvist fra USA i næsten 10 år. Men hvad sagde Eartha Kitt egentlig, siden hun mødte så voldsom modstand?
Klik dig videre i galleriet og lær mere om den unikke amerikanske sangerinde og skuespiller.
Eartha Mae Kitt blev født den 17. januar 1927 i den lille by North i South Carolina. Hendes mor var af Cherokee- og afrikansk afstamning, mens hendes far, som hun aldrig mødte, var hvid.
Eartha Kitt voksede op i fattigdom og blev for det meste opdraget af forskellige slægtninge, efter at hendes mor forlod hende. Hendes blandede baggrund betød, at hun ikke blev accepteret af det sorte samfund, og hendes tidlige barndom var præget af misbrug.
Efter hun flyttede til Harlem i New York for at bo hos sin tante, blev Eartha Kitt optaget på New York School of Performing Arts. Hendes naturtalent for dans sikrede hende et stipendium til at studere hos Katherine Dunham, og senere blev hun en del af Dunhams dansekompagni. Hun turnerede i USA, Mexico, Sydamerika og Europa, før hun slog sig ned i Paris.
I Paris blev Eartha Kitt en populær natklubsanger og danser og lærte samtidig at tale fransk. Det var også her, hun blev opdaget af skuespilleren og instruktøren Orson Welles.
I 1950 gav Welles hende rollen som Helena fra Troja i sin opsætning af Dr. Faustus. Han beskrev hende senere som "den mest spændende kvinde i live."
Tilbage i USA to år senere fik Eartha Kitt sin første store Broadway-rolle i revyen New Faces of 1952.
I forestillingen sang hun Monotonous, en sang, der mange stadig forbinder med hende den dag i dag. Hendes imponerende optræden banede vejen for hendes musikkarriere i USA.
I begyndelsen af 1950’erne indspillede hun flere numre, som bl.a. Uska Dara, C'est si bon, I Want to Be Evil og juleklassikeren Santa Baby, der alle var med til at gøre hende til en stjerne.
Eartha Kitts succes fortsatte med optrædener på natklubber og teatre over hele landet. Det varede ikke længe, før Hollywood også fik øje på hende.
Eartha Kitt havde faktisk haft sin filmdebut allerede i 1948 som ukrediteret danser i Lokkeduen. Hendes første hovedrolle kom i 1957 i Under falkens mærke, hvor hun spillede sammen med Sidney Poitier. Filmen var en af de første Hollywood-produktioner, hvor sorte skuespillere spillede hovedroller.
Året efter spillede hun med i St. Louis Blues sammen med jazz- og blueslegender som Nat "King" Cole, Pearl Bailey, Cab Calloway og Ella Fitzgerald.
Samme år spillede Eartha Kitt hovedrollen sammen med Sammy Davis Jr. i Anna Lucasta - pigen fra havnen. Det var Davis' første store dramatiske filmrolle, og filmen førte til et livslangt venskab mellem dem.
Mellem sine filmroller fortsatte Eartha Kitt med at turnere i Europa, særligt i Storbritannien. Det britiske billedmagasin Picture Post bragte en artikel om hende i 1956, hvilket gjorde hende endnu mere populær blandt det engelske publikum.
I løbet af 1950’erne arbejdede Eartha Kitt både som sanger, filmskuespiller, tv-stjerne og natklubperformer. Hun vendte også tilbage til Broadway.
I juni 1960 blev Eartha Kitt gift med ejendomsinvestoren John William McDonald. De kom fra vidt forskellige verdener: McDonald var forretningsmand, mens Eartha Kitt levede et glamourøst liv i showbusinessverdenen.
Parret fik datteren Kitt sammen, men Eartha Kitts travle karriere og McDonalds forretningsforpligtelser lagde pres på forholdet. De sociale normer og racemæssige fordomme gjorde ikke situationen nemmere dengang. Parret blev separerede i 1963 og blev skilt i 1964.
I 1960’erne begyndte Eartha Kitt at arbejde mere med tv. I 1965 spillede hun en kabaretsanger, der var stofmisbruger, i en episode af I Spy, hvilket gav hende en Emmy-nominering.
Hendes mest berømte tv-rolle var dog som Catwoman i Batman-serien (1966–1968).
Med sin slanke figur og karakteristiske katteagtige stemme gjorde Eartha Kitt rollen som Catwoman til sin helt egen.
Gennem hele sin karriere var Eartha Kitt engageret i sociale sager. Hun kæmpede især for de svagest stillede i bymiljøer.
I 1956 udgav hun sin selvbiografi Thursday’s Child, hvor hun beskrev sin barske opvækst i Syden. Eartha Kitt havde stor viden om filosofi, politik og kultur.
I 1966 grundlagde hun Eartha Kittsville Youth Foundation, en velgørenhedsorganisation for udsatte unge i Los Angeles. Hun støttede også Rebels with a Cause, en ungdomsgruppe i Washington, D.C., og var medlem af Kvinders Internationale Liga for Fred og Frihed.
På grund af sit arbejde med unge blev Eartha Kitt i 1968 inviteret til frokost i Det Hvide Hus af præsidentfruen Lady Bird Johnson for at diskutere ungdomskriminalitet.
Under frokosten spurgte præsidentfruen Eartha Kitt om hendes holdning til Vietnamkrigen. Eartha Kitt svarede: "I sender landets bedste unge ud for at blive skudt og lemlæstet. Selvfølgelig protesterer de. De tager stoffer og dropper ud af skolen, for de ved, de alligevel bliver tvunget til Vietnam."
Hendes direkte svar fik angiveligt Lady Bird Johnson til at bryde ud i gråd. CIA reagerede ved at kalde Eartha Kitt for "en sadistisk nymfoman" og begyndte at overvåge hende. De lækkede senere private oplysninger om hendes liv til The New York Times.
Selvom mange støttede hende, gik det hårdt ud over Eartha Kitts karriere i USA efter episoden. Pludselig var hun ikke længere velkommen i underholdningsbranchen.
Eartha Kitt blev utrolig skuffet og vred, og hun beskrev situationen som "afskyelig." Hun tilbragte de næste 10 år med at optræde i Europa og Asien.
I januar 1978 blev Kitt inviteret tilbage til Det Hvide Hus af præsident Jimmy Carter for at deltage i 10-årsdagen for restaureringen af Ford's Theatre, stedet hvor Abraham Lincoln blev myrdet.
Later that year, Kitt made her triumphant Broadway return in the musical 'Timbuktu!,' garnering a Tony Award nomination for her efforts.
Eartha Kitt vendte tilbage til musikken i 1984 og modtog endelig anerkendelse for sit arbejde i underholdningsbranchen med Daytime Emmy Awards (2007 og 2008) for at lægge stemme til den udspekulerede Yzma i det populære børne-tv-program Kejserens nye skole. Selv efter sin død blev Eartha Kitt hædret med en Emmy-pris i 2010 for sin medvirken i "Wonder Pets!".
Eartha Kitt tilbragte sine senere år med at optræde med sit kabaretshow på Café Carlyle i New York (som vist på billedet). Hun fortsatte med at begejstre sit publikum, som hun havde gjort i mange årtier, da hun var en af de store stjerner i Paris. Den 25. december 2008 døde Eartha Kitt. Hun blev 81 år gammel..
Kilder: (Biography) (Britannica) (The New Yorker) (Regeneration: Black Cinema) (Eartha Kitt) (Europeana)
Hvem var Eartha Kitt, og hvorfor blev hun rakket ned af CIA?
Den amerikanske sangerinde og skuespiller talte frit fra leveren – men ikke helt uden konsekvenser
berømtheder Tilbageblik
Eartha Kitt var en international sangstjerne, der udmærkede sig inden for musik, film, tv, teater og kabaret. Hun var også en engageret social aktivist.
Hun var kendt for sin katteagtige karisma og meget unikke vokalstil, og hun gik hun fra ekstrem fattigdom til at blive en af 1950’ernes og 60’ernes største entertainere. Men selvom hendes sensuelle stemme gjorde hende berømt, straffede underholdningsbranchen hende også for at sige sin mening. Samtidig igangsatte CIA en smædekampagne, der resulterede i, at hun nærmest blev forvist fra USA i næsten 10 år. Men hvad sagde Eartha Kitt egentlig, siden hun mødte så voldsom modstand?
Klik dig videre i galleriet og lær mere om den unikke amerikanske sangerinde og skuespiller.