Det er næsten ikke til at tro, at det er 40 år siden, filmen ‘Breakfast Club’ fik premiere – men filmens store indflydelse lever stadig i bedste velgående. Den satte fokus på teenagelivets op- og nedture, grupperinger og overraskende venskaber og blev hurtigt en 80’er-klassiker.
I dette galleri kan du se, hvordan skuespillerne har forandret sig gennem tiden – og få et par sjove facts, som selv de mest hardcore fans ikke kender.
Klik videre og tag et nostalgisk smut tilbage til 80’erne!
Den legendariske film fra 1985 følger fem teenagere, der har meget lidt til fælles, som en lørdag ender med at samles i skolens bibliotek til eftersidning. De fem unge opbygger et helt særligt bånd efter masser af grin, konflikter og ærlige snakke. Klik videre og se, hvordan skuespillerne så ud dengang – og hvordan de ser ud i dag!
Efter ‘Breakfast Club’ gik Anthony Michael Hall målrettet efter at spille mange forskellige roller for ikke at blive sat i bås. Allerede som 17-årig kom han med i SNL og spillede senere med i bl.a. ‘Edward Saksehånd’ (1990), ‘En ukendt ven’ (1993) og tv-serien ‘Dead Zone’.
I nyere tid har han bl.a. haft en rolle i ‘Halloween Kills’ (2021). Han blev gift med skuespilleren Lucia Oskerova i 2020, og i 2023 blev de forældre for første gang. I 2016 kom han dog i mediernes søgelys efter en retssag, hvor han var anklaget for at have overfaldet en nabo.
Efter roller i ‘Outsideren’ (1983) og ‘Breakfast Club’ medvirkede Emilio Estevez i film som ‘Kliken fra St. Elmo’ (1985), ‘Young Guns’ (1988) og ‘Champions’ (1992). Han har også selv stået bag kameraet og instrueret film som ‘Wisdom & Co.’ (1986), ‘Vi ta’r skraldet’ (1990) og ‘Bobby’ (2006).
Han var gift med Paula Abdul fra 1992-1994 og har to børn, Taylor og Paloma, med sin tidligere kæreste Carey Salley. I dag holder han en mere lav profil og lever et roligere liv uden for rampelyset.
Ally Sheedy spillede igen sammen med sine Breakfast Club-kolleger i ‘Kliken fra St. Elmo’ (1985) og senere i ‘Dead Zone’ (2003). Hun har også haft roller i ‘Nr. 5 lever’ (1986), den anmelderroste ‘High Art’ (1998) og musicalen ‘Hedwig and the Angry Inch’ (1999) off-Broadway.
I nyere tid har hun haft gæsteoptrædener i serier som ‘CSI’, ‘Kyle XY’ og ‘Psych’, og i 2022 vendte hun tilbage i tv-serien ‘Single Drunk Female’. Hun har sønnen Beckett sammen med sin eksmand David Lansbury.
Molly Ringwald blev kendt fra ‘The Facts of Life’ og en række John Hughes-klassikere som ‘Abefest for viderekomne’ (1984) og ‘Pretty in Pink’ (1986), hvor hun for alvor fik sin status som teen-idol i 80’erne.
Efter en pause fra spotlightet vendte hun tilbage i bl.a. ‘The Secret Life of the American Teenager’, ‘Riverdale’ og ‘Dahmer’ (2022). Hun har tre børn sammen med sin mand Panio Gianopoulos og har tidligere været gift med Valery Lameignère.
Efter ‘Breakfast Club’ medvirkede Judd Nelson i ‘Kliken fra St. Elmo’ (1985) sammen med Estevez og Sheedy. Han spillede også mod Sheedy i ‘Blue City’ (1986) og havde hovedrollen i miniserien ‘Billionaire Boys Club’ (1987).
I 2000’erne dukkede han op i en række populære tv-serier som ‘Suddenly Susan’, ‘CSI’, ‘Psych’ og ‘Empire’ og viste, at han stadig kan mestre mange forskellige typer roller.
Paul Gleason, der spillede rektor Vernon i ‘Breakfast Club’, var også med i ‘Die Hard’ (1988), ‘Bossen og bumsen’ (1993) og havde roller i serier som ‘Boy Meets World’ og ‘Dawson’s Creek’. Han døde i 2006 af mesotheliom (lungehindekræft) i en alder af 67 år.
Den 12. april 2025 mødtes castet igen ved Chicago Comic & Entertainment Expo for at fejre filmens 40-års jubilæum. Det var første gang, alle fem hovedroller var samlet siden filmens premiere. Panelet bød på minder fra optagelserne, snakke om John Hughes og filmens betydning i dag.
En af filmens mest rørende scener, hvor teenagerne åbner op om deres hemmeligheder, var faktisk slet ikke planlagt. Scenen opstod spontant under optagelserne og gjorde filmen endnu mere ægte.
Filmen var faktisk tænkt som starten på en hel serie, hvor man ville følge karaktererne i deres liv fremover – men serien blev aldrig til noget.
En slettet scene viste Allison i en drøm, hvor de andre figurer optrådte i sjove roller: Andrew som en viking, Bender som fange, Claire som brud, Brian som astronaut – og Allison selv som vampyr. Scenen blev dog klippet ud af den endelige version.
Emilio Estevez blev oprindeligt castet som Bender, men da Hughes ikke kunne finde den rette til rollen som Andrew, byttede de om på rollerne. Judd Nelson blev derefter valgt som den rebelske Bender.
Molly Ringwald blev oprindeligt tilbudt rollen som den mystiske Allison, men hun ville hellere spille Claire (som dengang hed Cathy). Efter lidt overtalelse gik John Hughes med til det.
Alderen på skuespillerne varierede en del under optagelserne i 1984. Anthony Michael Hall og Molly Ringwald var kun 16 år gamle, mens Emilio Estevez var 22, Ally Sheedy 23 og Judd Nelson var 26 år.
Der var flere kendte skuespillere, som prøvede lykken under audition. Robin Wright, Jodie Foster og Laura Dern gik efter rollen som Claire, mens John Cusack og Nicolas Cage blev overvejet til rollen som Bender.
Instruktøren John Hughes har en lille birolle i slutningen af filmen, hvor han spiller Brians far, der henter ham efter eftersidningen.
Som mange af John Hughes’ film foregår ‘Breakfast Club’ i den fiktive forstad Shermer i Illinois. Det er en slags hjemstavn for mange af hans fortællinger, som bl.a. ‘En vild pjækkedag’, ‘Tast mig, jeg er din’, ‘Abefest for viderekommende’, 'Pretty in Pink' (1986) og 'Fars fede ferie' (1983)
I scenen hvor Allison drysser “sne” fra sit hår, brugte man faktisk revet parmesanost – ikke skæl, som filmen antyder!
Som minde fra optagelserne gav John Hughes hver af skuespillerne et stykke af gelænderet fra biblioteket – en unik souvenir fra filmens ikoniske location.
Ally Sheedys karakter siger ikke ét eneste ord i de første 33 minutter af filmen. Det er temmelig længe for en film, der varer 97 minutter! Det bidrager til hendes karakteristiske mystik.
I scenen hvor de ryger “hash”, brugte produktionen faktisk tørret oregano som erstatning for den ægte vare.
John Hughes havde egentlig troet, at ‘Breakfast Club’ skulle være hans første film som instruktør, men filmselskabet besluttede at starte med ‘Abefest for viderekommende’ (1984) i stedet.
I 1985 spillede Emilio Estevez, Judd Nelson og Ally Sheedy både gymnasieelever i ‘Breakfast Club’ og universitetsuddannede i ‘Kliken fra St. Elmo’ – to betydningsfulde roller inden for det samme år.
‘Breakfast Club’ er blevet en ikonisk film fra 80’erne, da den ærligt viser, hvordan det er at være ung. Den rammer stadig noget i publikum i dag – uanset alder – med sine relaterbare karakterer og stærke følelser.
Kilder: (Us Weekly) (Mental Floss) (Business Insider)
40 år senere: Skuespillerne fra 'Breakfast Club' dengang og nu
Se, hvor stjernerne er i dag og sjove fakta om filmklassikeren fra 1985
film 1980'erne
Det er næsten ikke til at tro, at det er 40 år siden, filmen ‘Breakfast Club’ fik premiere – men filmens store indflydelse lever stadig i bedste velgående. Den satte fokus på teenagelivets op- og nedture, grupperinger og overraskende venskaber og blev hurtigt en 80’er-klassiker.I dette galleri kan du se, hvordan skuespillerne har forandret sig gennem tiden – og få et par sjove facts, som selv de mest hardcore fans ikke kender.Klik videre og tag et nostalgisk smut tilbage til 80’erne!