Nogle har temmelig misvisende navne!
Hvordan er det egentlig at komme fra A til B i Europas storbyer? Den Europæiske Kommission har spurgt over 71.000 mennesker i 83 byer om deres oplevelser med offentlig transport. De skulle vurdere fem ting: pris, sikkerhed, hvor nemt det er at bruge, hvor ofte transporten kører, og om man kan regne med den. Resultaterne viser, at offentlig transport har kæmpe betydning for, hvor glade folk er for at bo i deres by. Nogle hovedstæder får flotte karakterer, mens andre halter gevaldigt bagefter. Og det afslører en overraskende stor forskel på tværs af Europa.
Klik dig videre og se, hvor tilfredse borgerne er med deres transport målt i procent.
Roms metrosystem er overraskende lille for en hovedstad og består kun af tre linjer. Overjordisk transport bliver ofte forsinket af trafikkaos og strejker, hvilket tydeligt trækker tilfredsheden ned.
Der er hverken metro eller sporvogne i Tirana, og busnettet er presset og svært at finde rundt i. Byen mangler tydeligt investeringer i moderne infrastruktur.
Montenegros hovedstad har ikke nogen form for bybane og kun et lille og uregelmæssigt busnet. Selvom der findes tog til andre byer, vælger de fleste enten at gå eller tage bilen.
Beograd har mange busser og sporvogne, men systemet er slidt, og byen mangler en metro. Den planlagte undergrund er stadig kun på tegnebrættet.
Hovedstaden på Cypern har ingen sporvogn eller metro og er fuldstændig afhængig af busser. Servicen er begrænset, og bilbrug er meget udbredt, hvilket påvirker tilfredsheden negativt.
Offentlig transport i Skopje består af busser, herunder dobbeltdækkere, men netværket er enkelt, og der er ikke mange afgange, især ikke om aftenen.
Bukarest har en hurtig metro, der dækker centrale områder, men bus- og sporvognsnettet kæmper med tæt trafik og uregelmæssig drift. Forbedringer er dog i gang.
Busser er den eneste offentlige transport i Valletta. De dækker det meste af øen, men i myldretiden er der ofte lange ventetider og forsinkelser.
Reykjavik har hverken tog eller sporvogne og er derfor afhængig af busser. Byen er lille, men de begrænsede ruter og afgange gør det besværligt for både indbyggere og turister.
Ankara har en forholdsvis moderne metro, som løbende udvides. Derudover kører der mange busser, men trafikpropper kan have stor betydning for rejsetiden.
De ikoniske sporvogne i Lissabon giver charme, men er langsomme. Byen har også metro og busser, men de smalle gader og stejle bakker giver udfordringer for punktligheden.
Paris har et af de tætteste metronet i Europa, suppleret af RER-tog, sporvogne og busser. Systemet er stort, men præget af forsinkelser, slidte faciliteter og myldretidskaos.
Dublins transport består af busser, Luas-sporvogne og pendlertrafik. Netværket er under udbygning, men der er stadig problemer med trængsel og manglende pålidelighed.
Vilnius har ikke metro eller sporvogne, men busser og trolleybusser fungerer effektivt. Byen satser stort på e-billetter og realtidssystemer, der gør det nemt at være passager.
Athen kombinerer moderne metrolinjer med ældre eltog, sporvogne og busser. Flere stationer fungerer også som små museer med arkæologiske fund, hvilket giver en helt særlig oplevelse.
Bratislava benytter en blanding af busser, trolleybusser og sporvogne. Servicen er generelt stabil og punktlig, og systemet fungerer godt i forhold til byens størrelse.
Offentlig transport i Riga består af sporvogne, trolleybusser og almindelige busser. Systemet er velfungerende og billigt, selvom infrastrukturen løbende opdateres.
Zagrebs karakteristiske blå sporvogne er byens transportmæssige rygrad. Netværket er ikke stort, men det fungerer, og busserne dækker de ydre områder godt.
Sofias metro er forholdsvis ny og bliver stadig udvidet. Togvognene er moderne og har aircondition, og systemet supplerer et bredt netværk af busser og sporvogne, der dækker næsten hele byen.
Budapest har et velfungerende metrosystem, hvor linje 1 er kontinentets ældste og åbnede helt tilbage i 1896. Metroen suppleres af mange busser og sporvogne med høj frekvens og god sammenhæng.
Der er hverken metro eller sporvogne i Ljubljana, men busserne er hyppige og velfungerende. Byen planlægger desuden at introducere elektriske minibusser til det kompakte centrum.
Bruxelles har metro, sporvogne og busser, som alle drives af STIB. Netværket dækker byen godt, men driften påvirkes af forsinkelser og af og til også af strejker.
Madrid har et af verdens længste metronet, som er tæt forbundet med forstadstog og busser. Systemet er kendt for at være pålideligt og nå ud til selv fjerne dele af byen.
Metroen i København er førerløs, moderne og kører med korte intervaller døgnet rundt. Den fungerer sammen med tog, busser og havnebusser og understøtter byens grønne fokus på bæredygtig transport.
Berlins S-Bahn og U-Bahn danner rygraden i et tæt forbundet transportsystem. Sporvogne og busser dækker yderområderne, og man kan let komme rundt, uanset hvor i byen man befinder sig.
Tallinn tilbyder gratis offentlig transport for byens borgere. Systemet er digitalt opdateret med kontaktløse betalinger og realtidsoplysninger, og sporvogne og busser kører ofte og dækker hele byen.
Amsterdams transportsystem er både kompakt og effektivt. Sporvogne, busser og færger dækker hele byen, og forbindelsen til det nationale togsystem gør det let at rejse regionalt fra centrum.
Londons undergrundsbane er verdens ældste og har været i drift siden 1863. Kombineret med busser, tog og flodtransport er det et enormt netværk, som dog ofte kritiseres for at være dyrt og overfyldt.
Warszawas transportsystem består af metro, busser og sporvogne. Metroen er forholdsvis ny og udvides fortsat, mens sporvognene hører til de ældste i Europa og går helt tilbage til 1866.
Stockholms metro er berømt for sine kunstneriske stationer og hænger godt sammen med busser, færger og pendlerlinjer. Systemet er kendt for sin punktlighed og miljøvenlige profil.
Siden 2020 har al offentlig transport i Luxembourg været gratis. Der køres med rene og moderne busser, sporvogne og tog, hvilket gør det nemt og attraktivt at vælge den bæredygtige løsning.
Prag har et effektivt og historisk transportsystem. De mange sporvogne suppleres af busser og en velfungerende metro, og netværket er både brugervenligt og blandt de billigste i Europa.
Offentlig transport i Oslo kører for en stor del på vedvarende energi og omfatter metro, sporvogne og busser. T-banen dækker både byen og forstæder og byder på flotte udsigter undervejs.
Helsinki har et moderne og brugervenligt netværk af sporvogne, busser, metro og færger. Byen prioriterer bæredygtighed og digital adgang, og passagerer har adgang til realtidsinfo og fællesbilletter på tværs af alle transportformer.
Wien er kendt for sit punktlige og rene offentlige transportsystem. U-Bahn, sporvogne og busser er billige, effektive og perfekt integreret, hvilket gør det nemt at komme rundt i byen uden stress.
Kilder: (European Commission) (Euronews)
Hvilke europæiske hovedstæder har den bedste (og værste) offentlige transport?
Særligt i Sydeuropa og Balkan er folk trætte af deres transportmuligheder
rejse Pendling
Hvordan er det egentlig at komme fra A til B i Europas storbyer? Den Europæiske Kommission har spurgt over 71.000 mennesker i 83 byer om deres oplevelser med offentlig transport. De skulle vurdere fem ting: pris, sikkerhed, hvor nemt det er at bruge, hvor ofte transporten kører, og om man kan regne med den. Resultaterne viser, at offentlig transport har kæmpe betydning for, hvor glade folk er for at bo i deres by. Nogle hovedstæder får flotte karakterer, mens andre halter gevaldigt bagefter. Og det afslører en overraskende stor forskel på tværs af Europa.
Klik dig videre og se, hvor tilfredse borgerne er med deres transport målt i procent.