De sidste 20 år har der ikke været meget at skrive hjem om, når det gælder fly, der flyver hurtigere end lydens hastighed. Selvom idéen om et supersonisk passagerfly har eksisteret i årtier, har der ikke været et civilt, bemandet fly i luften siden 2003 – i hvert fald ikke indtil nu.
Men nu, hvor testflyet Boom Supersonics XB-1 har gennemført sin første flyvning, er der for alvor ved at ske noget.
Er du nysgerrig efter at vide mere? Klik videre i dette galleri og find ud af, om de supersoniske fly vender tilbage.
I starten af 2025 nåede den amerikanske virksomhed Boom Supersonic en vigtig milepæl, da deres XB-1 supersoniske testfly gik på vingerne.
Det var første gang siden Concordes sidste flyvning i 2003, at et civilt, bemandet fly fløj hurtigere end lydens hastighed.
Flyvningen med XB-1 var et vigtigt skridt på Boom Supersonics vej mod at gøre supersoniske passagerfly klar til kommerciel drift i 2029.
Det er dog ikke alle, der er overbeviste om, at projektet vil lykkes – eller om Boom Supersonics vision overhovedet giver mening.
Lad os starte med at kigge lidt nærmere på, hvad supersonisk flyvning egentlig betyder. Kort sagt handler det om fly, der bevæger sig hurtigere end lydens hastighed.
Når eksperter taler om supersonisk flyvning, nævner de ofte flyets "Mach-tal". Det er kort og godt flyets hastighed divideret med lydens hastighed i luften.
Fly, der bryder lydmuren – altså flyver hurtigere end lyden – har et Mach-tal på over 1.
For at forstå Mach-tallets betydning skal man først vide, at når et fly skaber forstyrrelser foran sig, når det bevæger sig gennem luften.
Disse forstyrrelser bevæger sig med lydens hastighed, og når et fly når supersonisk fart, mødes de og danner chokbølger omkring flyet.
Chokbølgerne omkring flyet fanger den lyd, det laver, og du vil først høre flyet, når chokbølgerne når det sted, hvor du står på jorden.
Den helt store fordel ved supersoniske fly er, at de kan rejse meget hurtigere end traditionelle passagerfly. Virksomheder, der arbejder med teknologien, lover markant kortere rejsetider.
Boom har fx planer om at bygge et passagerfly kaldet Overture, der kan flyve med Mach 1,7. Til sammenligning flyver de fleste almindelige passagerfly med omkring Mach 0,8.
Ifølge Boom vil Overture kunne flyve fra New York til Rom på blot 4 timer og 40 minutter – i stedet for de nuværende 8 timer.
Spike Aerospace er et andet amerikansk firma, der også arbejder med supersoniske fly. Deres projekt fokuserer på et luksuriøst supersonisk privatfly.
Projektets slogan er "delivering the world in half the time", der på dansk kan oversættes til "leverer verden på den halve tid", og det opsummerer kort og præcist fordelene ved supersoniske passagerfly.
Det er dog ikke første gang, flyselskaber har bygget supersoniske passagerfly. Faktisk har de eksisteret siden det 20. århundrede.
Det mest kendte supersoniske passagerfly var Concorde, som blev drevet af British Airways og Air France fra 1976-2003.
Concorde fløj med Mach 2 og havde plads til 128 passagerer, der som regel var kendte eller velhavende rejsende. Ruten fra London til New York tog kun 3 timer.
I mange år troede folk, at Concorde var fremtiden for kommerciel luftfart. Men projektet faldt til jorden af flere grunde.
Selvom Concorde var designet til at flyve effektivt ved supersoniske hastigheder, brugte den enorme mængder brændstof ved start og landing.
Flyet fik hurtigt ry for at være en "brændstofsluger", og det blev den største ulempe forbundet med teknologien.
En anden grund til, at Concorde fejlede, var, at den amerikanske regering i 1970’erne forbød supersoniske passagerfly over land.
Forbuddet blev indført på grund af de høje lydbrag, der opstår, når et supersonisk flys chokbølger rammer jorden.
I ekstreme tilfælde kan disse brag knuse vinduer og skade bygninger. Håndtering af det problem er en af de største udfordringer for supersonisk luftfart.
Hvis virksomheder i dag vil opnå succes med supersoniske passagerfly, skal de først finde en løsning på lydproblemet.
NASA og Lockheed Martin arbejder på Quesst-projektet, der skal bevise, at brag kan dæmpes til et acceptabelt lydniveau.
Quesst mener, at X-59-flyets specielle design – blandt andet flyets ekstra lang næse – kan reducere lydbraget til et svagt "bump".
Som en del af projektet vil X-59 flyve over amerikanske byer, hvor borgerne får mulighed for at give deres mening til kende.
For at løse udfordringen med brændstofforbrug mener man, at fremtidens supersoniske fly kan drives af bæredygtigt flybrændstof.
Boom Supersonic har fx planer om at bruge 100% bæredygtigt brændstof til Overture for at reducere CO2-udledningen og minimere flyets klimaaftryk.
Kilder: (CNN)
Supersoniske fly vender tilbage: Hvad betyder det for passagererne?
Gør Concorde et comeback
rejse Luftfart
De sidste 20 år har der ikke været meget at skrive hjem om, når det gælder fly, der flyver hurtigere end lydens hastighed. Selvom idéen om et supersonisk passagerfly har eksisteret i årtier, har der ikke været et civilt, bemandet fly i luften siden 2003 – i hvert fald ikke indtil nu.
Men nu, hvor testflyet Boom Supersonics XB-1 har gennemført sin første flyvning, er der for alvor ved at ske noget.
Er du nysgerrig efter at vide mere? Klik videre i dette galleri og find ud af, om de supersoniske fly vender tilbage.