• berømtheder
  • TV
  • livsstil
  • rejse
  • film
  • musik
  • sundhed
  • mad
  • mode
  • messages.DAILYMOMENT
▲

Skotlands moderne musikscene fortsætter med at overraske og glæde. Landet har længe været anerkendt for at producere nogle af de dygtigste sangere og sangskrivere i musikbranchen. Der er tale om musikere, som har haft en enorm indflydelse på verdens musikscene, enten som indflydelsesrige soloartister eller som medlemmer af ikoniske rockbands.

Lyder det spændende? Tag et kig på denne enestående liste over skotske sangere og se, hvor fantastisk det lyder nord for grænsen.

▲

Kunstneren kommer fra Glasgow og er uden tvivl det største skotske talent i øjeblikket. Den unge sanger er den store stemme bag hits som "Someone You Loved" og "Before You Go".

▲

Annie Lennox er født i Aberdeen, og hun opnåede international berømmelse som den ene halvdel af ​​den succesrige duo Eurythmics, før hun kastede sig ud i en lige så succesfuld solokarriere. Hun er blevet kaldt "Den største nulevende hvide soulsanger" af VH1 og en af ​​"de 100 største sangere nogensinde" af Rolling Stone.

▲

Lulu er født Marie McDonald McLaughlin Lawrie i Lennoxtown, Stirlingshire. Hun var blot15 år, da hun i 1964 med en kraftig og hæs stemme leverede en coverversion af Isley Brothers "Shout". Hun strøg ind som nummer 7 på de britiske hitlister.

▲

De Glasgow-fødte brødre Malcolm og Angus Young dannede gruppen AC/DC i Sydney, Australien i 1973. Den originale vokalist Bon Scott døde i 1980 og blev erstattet af Brian Johnson. Malcolm Young døde i 2017.

▲

Simple Minds var det mest kommercielt succesfulde skotske band i 1980'erne. Jim Kerr er født i Glasgow, og er bandets frontmand. Bandets største hits inkluderer "Alive and Kicking" og "Don't You (Forget About Me)" fra soundtracket til filmen "Breakfast Club" fra 1985. Kerr var gift med forsanger af The Pretenders, Chrissie Hynde fra 1984 til 1990.

▲

Den skotske rockduo The Proclaimers består af tvillingebrødrene Craig og Charlie Reid fra Leith-området i Edinburgh. De er især kendt for deres hits "Letter from America" og "I'm Gonna Be (500 Miles)."

▲

Kate Victoria (KT) Tunstall kommer fra Edinburgh. Hun opnåede succes i 2004 med nummeret "Black Horse and the Cherry Tree". Hun har siden udgivet seks albums internationalt og komponeret musik til flere filmsoundtracks.

▲

Snow Patrol er et nordirsk-skotsk rockband, der blev dannet i Dundee i Skotland i 1994. Bassisten Paul Wilson, som er født i Kinlochleven i det skotske højland, er den eneste indfødte skotte i gruppen.

▲

Shirley Manson er forsangeren i det alternative rockband Garbage. Hun er født i Edinburgh, og tilbringer sin tid i Madison, Wisconsin (hvor bandet blev dannet), Los Angeles og den skotske hovedstad.

▲

Det skotske rockband Franz Ferdinand blev dannet i Glasgow i 2002. Bandets navn kommer fra Ærkehertug Franz Ferdinand fra Østrig, hvis mord i 1914 blev starten på den første verdenskrig.

▲

Susan Boyle's gengivelse af "I Dreamed a Dream" fra "Les Misérables" blev set af 10 millioner seere under Britain's Got Talent tilbage i 2009. Siden da har sangeren fra Blackburn, West Lothian optrådt over hele verden på nogle af de mest prestigefyldte musikspillesteder.

▲

Han kommer fra Glasgow, men flyttede med sin familie til Adelaide i Australien. Han har haft en lang karriere både som soloartist og som forsanger i rockbandet Cold Chisel. Han er en af ​​Australiens mest succesfulde musikere.

▲

Bay City Rollers er et populært drengeband fra 1970'erne. De var kendt som "tartan teen sensations from Edinburgh" (Den skotskternede teenager-sensation fra Edinburgh). Det originale band bestod af guitaristerne Eric Faulkner og Stuart Wood, sangeren Les McKeown, bassisten Alan Longmuir og trommeslageren Derek Longmuir.

▲

Cocteau Twins blev dannet i Grangemouth i 1981 og var faktisk en trekløver: Robin Guthrie, Will Heggie (senere erstattet af Simon Raymonde) og Elizabeth Fraser. Bandet opnåede stor ros hos musikanmeldere for deres karakteristiske æteriske lyd og Frasers sopranvokal.

▲

Den tidligere frontmand i gruppen Talking Heads kommer oprindeligt fra Dumbarton, men da han var to år gammel, flyttede hans familie til Canada og derefter til Maryland i USA. Byrne betragtes i dag som en af ​​de store banebrydere indenfor amerikansk new wave-musik.

▲

Mark Knopfler blev født i Glasgow, men skabte bandet Dire Straits sammen med sin yngre bror David i London i 1977. Han er kendt for sit virtuose fingerspil på guitaren og var frontmanden i bandet, da de blev en af ​​verdens mest solgte musikgrupper.

▲

Ian Anderson er en multiinstrumentalist og forsanger i det legendariske band Jethro Tull. Han betragtes hovedsageligt som en fløjtenist. Han blev født i Dunfermline og tilbragte sine tidlige år i Blackpool i England.

▲

Jack Bruce er et af de store legendariske navne i rockhistorien. Han opnåede berømmelse som medforsanger og basgitarist i det britiske rockband Cream, der optrådte sammen med Eric Clapton og Ginger Baker. Han blev født i Bishopbriggs i Lanarkshire og døde af en leversygdom i 2014.

▲

Selvom han døde, før de blev berømte er Stuart Sutcliffe stadig en ubønhørlig del af Beatles-legenden. Sutcliffe er født i Edinburgh. Bandets originale bassist forlod Beatles i 1961 for at forfølge en karriere som kunstner. Han døde i 1962 af hjerneblødning, blot 21 år gammel. Han ses her på billedet (til højre) sammen med Pete Best, John Lennon, George Harrison og Paul McCartney (på klaver) på scenen i Top Ten-klubben i Hamborg.

▲

Midge Ure er født i Cambuslang nær Glasgow. Han havde stor succes i 1970'erne og 80'erne i bands som Slik, Thin Lizzy, Rich Kids og Visage, og specielt som forsanger for Ultravox. I 1984 skrev han velgørenhedssinglen "Do They Know It's Christmas?" sammen med Bob Geldof, og han var med til at arrangere Live Aid-koncerten i 1985.

▲

Joe Egan og Jerry Rafferty er begge fra Paisley. De dannede bandet Stealers Wheel i 1972 og fik et kæmpe hit året efter med "Stuck in the Middle with You". Sangen blev brugt i Quentin Tarantinos debutfilm fra "Håndlangerne" fra 1992. Rafferty opnåede stor succes som soloartist, især med nummeret "Baker Street" fra 1978. Han døde i 2011.

▲

Sanger og sangskriver Brian Connolly var født i Glasgow. Fra 1968 til 1979 var han forsanger i det britiske glamrockband The Sweet, et af epokens mest succesfulde bands. Han sprang senere ud i en solokarriere, men kæmpede med alkoholisme og dårligt helbred resten af ​​sit liv. Han døde i 1997.

▲

Den skotske sanger blev født Donovan Philips Leitch i Glasgow. Han er kendt for at blande genrerne folk, jazz, pop og psykedelia og producerede en række hits tilbage i 1960'erne, bl.a. "Catch the Wind", "Sunshine Superman" og "Mellow Yellow".

▲

Den skotske musikduo Benny Gallagher og Graham Lyle underskrev oprindeligt kontrakt med Beatles i 1968 for at skrive sange til Apple Records kunstnere. De er kendt for deres egne numre "Breakaway" og "Heart on My Sleeve". Nogle af de største navne i musikbranchen har indspillet Gallagher og Lyles sange, bl.a. Bryan Ferry og Tina Turner, som sang Lyles "What's Love Got to Do With It"- Tina Turners mest succesfulde single!

▲

Før han blev fejret internationalt som en standupkomiker og skuespiller, var den Glasgow-fødte Billy Connolly en succesfuld folkesanger. Han spillede i folk-rockbandet The Humblebums sammen med vennerne Gerry Rafferty og Tam Harvey, som han blev sammen med indtil 1974, hvor han gik solo.

▲

Femmandsbandet Travis blev dannet i Glasgow i 1990 og opnåede succes i 1999 med deres andet album "The Man Who". Bandets navn kommer fra Harry Dean Stantons karakter Travis Henderson fra filmen "Paris, Texas". Efter bandet Texas, var de det andet skotske band, som hentede inspiration fra Wim Wenders film fra 1984.

▲

Texas er et skotsk pop-rockband fra Glasgow, som blev dannet i 1986 af Johnny McElhone og Sharleen Spiteri. Debutsinglen "I Don't Want a Lover" blev et internationalt hit.

▲

Stuart Murdoch er fra Clarkston i East Renfrewshire og forsanger i indie-popbandet Belle & Sebastian, som blev dannet i Glasgow i 1994. I januar 2005 blev Belle & Sebastian valgt som Skotlands største band i en meningsmåling fra digital kunst og underholdningsguiden The List. De slog blandt andet Simple Minds, Travis, Franz Ferdinand og The Proclaimers.

▲

Deres debutalbum "Psychocandy" fra 1985, som modtog stor anerkendelse fra musikanmeldere, etablerede bandet The Jesus and Mary Chain som et af Skotlands mest talentfulde alternative rockbands. Brødrene Jim og William Reid er fra East Kilbride og stiftede bandet sammen i 1983.

▲

Det sensationelle Alex Harvey Band med den excentriske Alex Harvey som forsanger blev dannet i Glasgow i 1972. Bandet vil altid være kendt for deres cover af Tom Jones’ ''Delilah'', som blev et stort hit i England og Europa. Harvey døde af hjertesvigt i 1982.

▲

Pop/new wave bandet Aztec Camera blev dannet af Roddy Frame fra East Kilbride i South Lanarkshire. Bandet opnåede stor succes i 1980'erne med hits som "Oblivious" og "Somwhere in My Heart".

▲

Average White Band er et skotsk funk- og R&B-ensemble fra Dundee. De er bedst kendt for deres million-solgte instrumentalnummer "Pick Up the Pieces" og deres albummer "AWB" og "Cut the Cake".

▲

Post-punk og new wave-bandet The Associated blev dannet i Dundee i 1979 af sangeren Billy MacKenzie og guitaristen Alan Rankine. De opnåede stor succes med albummet "Sulk" og singlerne "Party Fears Two" og "Club Country". Billy MacKenzie begik selvmord i 1997.

▲

Skønt han var født i Manchester, var Stuart Adamsons forældre skotske, og da han var fire år gammel, flyttede familie til Dunfermline i Fife. Adamson dannede det skotske art-punk-band Skids, før han dannede Big Country. Han var en vanvittig dygtig guitarist og blev engang beskrevet af den indflydelsesrige britiske DJ John Peel som "den nye Jimi Hendrix". Adamson begik selvmord i 2001.

▲

I de tidlige 1980'erne var den Glasgow-fødte sanger Clare Grogan forsanger i det skotske new wave/post-punk band Altered Images. Hun skiftede karriere og blev film- og tv-skuespillerinde.

▲

Primal Scream, som var en vigtig del af 1980'ernes indie pop-scene, blev dannet i 1982 i Glasgow af Bobby Gillespie og Jim Beattie. Robert "Throb" Young spillede på alle albums indtil han i 2006 forlod bandet. I september 2014 blev han fundet død, tilsyneladende på grund af stof-eller alkoholmisbrug.

▲

Den Glasgow-fødte Jimmy Somerville var frontmanden i Bronski Beat og The Communards i 1980'erne, inden han påbegyndte en solokarriere. Somerville, som er meget åben omkring homoseksualitet, er kendt for sine tekster, der ofte indeholder politiske kommentar på homoseksuelle problemer.

▲

Det skotske alternative rockband The Vaselines, der blev dannet i Glasgow i 1986, havde en stor indflydelse på Nirvanas Kurt Cobain. Her ses han på Reading Festivalen sammen med Vaselines Eugene Kelly.

Se også: Over 65 sjældne vintage billeder af kunstnere bag scenen.

Den bedste musik fra Skotland

Flere årtier med skotske talenter

15/08/23 por StarsInsider

musik Skotland

Skotlands moderne musikscene fortsætter med at overraske og glæde. Landet har længe været anerkendt for at producere nogle af de dygtigste sangere og sangskrivere i musikbranchen. Der er tale om musikere, som har haft en enorm indflydelse på verdens musikscene, enten som indflydelsesrige soloartister eller som medlemmer af ikoniske rockbands.

Lyder det spændende? Tag et kig på denne enestående liste over skotske sangere og se, hvor fantastisk det lyder nord for grænsen.

  • Næste

vi anbefaler dig

Musikgenren som gjorde oprør mod mainstreamen

Punkrockens betydning for popkulturen

Nogle af dem har skabt store hits inden for forskellige genrer

Legendariske producere, der ændrede musikhistorien for altid

Uventede duetter, der tog hitlisterne med storm

De bedste country-pop-samarbejder nogensinde

Livet fortalt gennem Elton Johns sangtekster

Elton Johns lyriske liv

Fra spansk til japansk, og alt derimellem

Sange på engelsk, der er blandet med andre sprog

Tag med på en rejse tilbage til en tid med beatleshår og Twist and Shout

Beatles: Et kig tilbage på de fire fyre fra Liverpool

Kunstnere som Celine Dion slår fast: Det er ikke mig!

Kunstig intelligens begynder at imitere vores yndlingsmusikere

  • berømtheder BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • TV BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • livsstil BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • rejse BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • film BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • musik BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • sundhed BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • mad BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • mode BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL

  • messages.DAILYMOMENT BAIXADO ATUALIZAÇÃO DISPONÍVEL