Musikgenren som gjorde oprør mod mainstreamen
Kort sagt er dirigering kunsten at lede en musikalsk forestilling, typisk under en orkester- eller korkoncert. Dirigenter kommunikerer med deres musikere primært gennem håndbevægelser og normalt ved hjælp af en dirigentpind.
I det 17. århundrede brugte dirigenter sammenrullede stykker af papir til at lede en musikalsk forestilling.
Senere begyndte man at bruge store træstave, som dirigenten bankede i gulvet for at holde takten i musikken. I en berygtet episode skadede den italiensk-franske komponist Jean-Baptiste Lully (1632-1687) sin fod, da han brugte en træstav. Der gik koldbrand i såret, og Lully døde to måneder senere.
I det 18. århundrede fungerede et medlem af koncertensemblet normalt som dirigent. Det var nogle gange koncertmesteren, der kunne bruge sin bue som dirigentpind.
Man mener at en ung Wolfgang Amadeus Mozart var den første dirigent til at bruge en dirigentpind. Han blev ansat af maestroen i 1791 i Wien under premieren på 'Tryllefløjten' på Theater auf der Wieden.
Men hvorfor brugte Mozart en dirigentpind? Og hvorfor har orkestre overhovedet brug for en dirigent?
En musikdirigent er et af de mest synlige jobs i verden. Men for den uindviede ligner det bare en person, der står midt på scenen og vifter med armene. Men skinnet kan bedrage!
En dirigents job starter allerede under prøverne. Deres opgave er at få et orkester til at fungere effektivt og forene hele orkestret i henhold til fortolkningen af musikstykket.
Alle klassiske musikere kan dog læse noder. Nodepapirerne foran dem fortæller dem, hvad de skal spille. Kan de så ikke bare sætte sig ned alle sammen og klare opgaven selv? Det er ikke helt så simpelt.
En del af en dirigentens opgave er at sørge for, at hele orkestret eller koret holder samme takt. Man kan på en måde sige, at en dirigent fungerer som budbringer for komponisten.
Kan et orkester ikke holde takten uden en dirigent? I teorien, jo. Men der er dog masser af plads til fortolkning i partituret. Det gælder fx den relative fremtræden af hver del eller længden af mellemrummene mellem tonerne.
I sidste ende er det dirigentens ansvar at forstå musikken og formidle den gennem fagter så flydende og gennemsigtigt, at musikerne i orkestret forstår den perfekt.
Fair nok! Men hvad er meningen med alle de dramatiske håndbevægelser og den sjove lille pind?
Dirigenten bruger deres hænder og den sjove lille pind (dirigentstaven) til at illustrere faste mønstre og gestus, som kommunikerer nøgletrækkene ved et musikstykke.
Men står det ikke allerede på musikernes partiturer, som fx på disse musiknoder fra Mozart?
Jo, men faktum er, at notation ikke er omfattende eller præcis nok til entydigt at blive omdannet til musik af et orkester. Det er der nogen, der skal gøre.
Derfor er prøverne så vigtige. Under repetition er dirigentens funktion at foreslå frasering, dynamik, artikulation, tempo og så videre. De er der også for at samle op på ting, der går galt. Leonard Bernstein (billedet) var en notorisk streng taskmaster under prøverne.
Husk også, at et normalt orkester kan indeholde helt op til 100 musikere. Værkerne bliver altid spillet af forskellige musikere, som sandsynligvis har hundredvis af forestillinger i rygsækken. Det kan derfor være vanskeligt at fortolke et stykke musik sammen, der er udarbejdet af en komponist, der for længst er død og borte.
Endnu en gang er det her en dirigent kommer ind i billedet. Det kræver en dygtig og dedikeret person at skabe det rigtige mønster og til at gestikulere og udvikle det for at forme musikken.
Herbert von Karajan (1908-1989) betragtes som en af de største dirigenter i det 20. århundrede, og han havde en ekstraordinær fornemmelse for musik. Han brugte nemlig psykologi, kropssprog, historieviden og en suveræn følsomhed over for alt, der gør os mennesker til at opnå virtuose præstationer fra orkestret.
Interessant nok har undersøgelser vist, at jo større indflydelse dirigenten har på musikerne, jo mere æstetisk bliver musikken.
Faktisk har dirigentjobbet gennem årene udviklet sig til noget, der primært er kunstnerisk. Evnen til at integrere de musikalske fortolkninger af alle musikere på scenen og samle det større billede gjort at nogle af disse mennesker et blevet til kendte stjerner. Det gælder bl.a. Sir Simon Rattle (billedet).
Dirigenter for klassisk musik i verden er stadig meget domineret af mænd. Stillingen ses som traditionel diktatorisk, elitær og klassisk. Men der findes en række kvindelige dirigenter, der sparker denne stereotype ned i orkestergraven.
I 2018 udvævnte Tysklands Staatskapelle Halle den franske dirigent Ariane Matiakh som dens nye Generalmusikdirektorin (General Music Director). Hun er den første kvindelige dirigent, der nogensinde er blevet udnævnt til posten.
I 2019 blev den Grammy-prisbelønnede amerikanske dirigent JoAnn Falletta, som beskrives af sine jævnaldrende som "en af de fineste dirigenter af sin generation", kåret som årets klassiske kvinde af det klassiske musikradioprogram 'Performance Today'.
Den litauiske dirigent Mirga Gražinytė-Tyla fik stillingen som musikalsk leder af City of Birmingham Symphony Orchestra og underskrev en eksklusiv langtidsindspilningskontrakt med Deutsche Grammophon. Hun er den første kvindelige dirigent, der nogensinde har opnået dette.
Og den amerikanske dirigent Marin Alsop var den første kvinde, der blev udnævnt til musikdirektør for det store amerikansk orkester Baltimore Symphony.
Så næste gang du ser en dirigent på arbejde – mand eller kvinde – så fokuser på deres håndværk og se, hvordan de er forbundet med alle deres musikere.
Kilder: (Mozart: New Documents) (NPR)
Har du nogensinde spekuleret på, hvad en dirigents rolle helt præcist er? Ved første øjekast ser denne person ud til at være overflødig. En person, der holder en pind og vifter med armene, som tilsyneladende opfordrer et orkester til at udføre det, de allerede spiller – et stykke klassisk musik. Det er et job, der forvirrer mange, og et af de mest stillede spørgsmål er, om orkestret overhovedet har brug for en dirigent.
Klik videre for at finde svaret og for at finde ud af, hvorfor en dirigent i virkeligheden er absolut nødvendig.
Har du nogensinde spekuleret på, hvad en dirigents rolle helt præcist er? Ved første øjekast ser denne person ud til at være overflødig. En person, der holder en pind og vifter med armene, som tilsyneladende opfordrer et orkester til at udføre det, de allerede spiller – et stykke klassisk musik. Det er et job, der forvirrer mange, og et af de mest stillede spørgsmål er, om orkestret overhovedet har brug for en dirigent.
Klik videre for at finde svaret og for at finde ud af, hvorfor en dirigent i virkeligheden er absolut nødvendig.
Hvad er meningen med en dirigent for klassisk musik?
Er denne profession virkelig nødvendig?
musik Orkester
Har du nogensinde spekuleret på, hvad en dirigents rolle helt præcist er? Ved første øjekast ser denne person ud til at være overflødig. En person, der holder en pind og vifter med armene, som tilsyneladende opfordrer et orkester til at udføre det, de allerede spiller – et stykke klassisk musik. Det er et job, der forvirrer mange, og et af de mest stillede spørgsmål er, om orkestret overhovedet har brug for en dirigent.
Klik videre for at finde svaret og for at finde ud af, hvorfor en dirigent i virkeligheden er absolut nødvendig.