Ifølge National Institute of Mental Health er ADHD "en hjerneforstyrrelse kendetegnet ved et vedvarende mønster af uopmærksomhed og/eller impulsiv hyperaktivitet, som forstyrrer funktion eller udvikling.
Selvom ADHD hyppigere diagnosticeres hos mænd, oplever kvinder med tilstanden ofte flere udfordringer, såsom koncentrationsbesvær. Denne kønsforskel kan skyldes både biologiske og sociale faktorer, der påvirker, hvordan ADHD kommer til udtryk hos hver af kønnene.
Det kræver en korrekt og præcis diagnose for at kunne finde de effektive behandlingsmuligheder, der tager hensyn til både langsigtede behov og kortsigtede nødsituationer.
Der er mange andre lidelser, hvor symptomerne minder om symptomerne på ADHD, og derfor er det utrolig vigtigt at få stillet den korrekte diagnose.
Hyperaktivitet er en af de mest kendte træk ved ADHD, og det kan resultere i rastløshed, selv i upassende situationer.
Personer med ADHD kan have svært ved at sidde stille. De rører ofte ved ting og taler meget. Hos voksne kan det vise sig som ekstrem rastløshed.
Personer med ADHD har en tendens til at være impulsive og gøre ting uden at tænke over konsekvenserne eller for at opnå en umiddelbar belønning.
De har ofte svært ved at fokusere eller fuldføre en opgave.
Der er andre ADHD-symptomer, man skal være opmærksom på, som bl.a. indlæringsvanskeligheder.
Et andet symptom er kronisk angst.
Hvis en person ofte udviser ustabil adfærd, kan det også være et tegn på ADHD.
Forskere har endnu ikke fundet de direkte årsager til ADHD, men genetik er muligvis en af de største faktorer.
Det lader også til, at der er større risiko for at et barn udvikler ADHD, hvis en kvinde ryger under graviditeten.
Eksponering for skadelige stoffer i miljøet som fx høje niveauer af bly under graviditeten kan også være en indirekte årsag.
Ifølge National Institute of Mental Health kan lav fødselsvægt også udløse ADHD.
Hjerneskader kan også være en af årsagerne til ADHD, selvom det ikke er en definitiv faktor.
Ifølge National Institute of Mental Health findes der ingen kur mod ADHD. Der findes dog behandlinger, som kan lindre symptomerne.
Medicin kan hjælpe med at reducere hyperaktivitet og impulsivitet samt forbedre personens evne til at fokusere og lære. Men medicin alene er ikke nok til at opnå gode resultater.
Der er flere behandlingsmuligheder, som kan anvendes samtidigt, herunder psykoterapi, uddannelse og træning.
Støttegrupper kan hjælpe forældre og familier med at komme i kontakt med andre med lignende problemer.
Forældre bør også gennemgå adfærdstræning, så de kan lære de nødvendige færdigheder til at håndtere deres børns behov.
Adfærdsterapi er en form for psykoterapi, der hjælper folk med at ændre deres adfærd. Det kan inkludere praktisk hjælp, som at organisere opgaver eller fuldføre lektier, men det kan også hjælpe med at bearbejde særligt følelsesmæssige situationer.
Stresshåndtering kan hjælpe forældre med at håndtere den frustration, de måske oplever i forbindelse med håndtering af deres børns til tider ustabile adfærd.
Både forældre og lærere kan hjælpe ADHD-børn med at holde sig organiseret. For eksempel er det en god idé at have en fast rutine og et skema fra morgen til sengetid.
Forældre skal holde deres adfærd klart og konsekvent, da ADHD-børn har brug for faste regler, de kan forstå og følge.
Det anbefales også, at forældre belønner deres børn, når de følger reglerne, da ADHD-børn ofte bliver kritiseret og derfor ofte forventer, at det eneste, de får, er kritik og modgang.
Kilder: (National Institute of Mental Health)
Alkohol- og stofmisbrug under graviditeten er også risikofaktorer.
Depression er også et symptom, der kan vise sig hos personer med ADHD.
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og på dansk kaldes det ´Hyperkinetisk forstyrrelse´. Man mener, at der i Danmark er ca. 1-3 % af voksne og 2-3 % af børn, som lider af ADHD, men tallet kan faktisk være meget højre, da diagnosen stilles på baggrund af en vurdering, og det er ikke alle, der kender symptomerne. Hyperaktivitet, uopmærksomhed og impulsivitet er nogle af de mest almindelige adfærdstræk, som personer med ADHD kan opleve. En korrekt diagnose er vigtig, så problemet kan håndteres på den bedst mulige måde.
Læs videre og lær mere om, hvordan du identificerer ADHD-symptomer ifølge National Institute of Mental Health.
ADHD: sådan identificerer du symptomerne
En tidlig diagnose kan hjælpe med at behandle ADHD mere effektivt
rejse Symptomer
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og på dansk kaldes det ´Hyperkinetisk forstyrrelse´. Man mener, at der i Danmark er ca. 1-3 % af voksne og 2-3 % af børn, som lider af ADHD, men tallet kan faktisk være meget højre, da diagnosen stilles på baggrund af en vurdering, og det er ikke alle, der kender symptomerne. Hyperaktivitet, uopmærksomhed og impulsivitet er nogle af de mest almindelige adfærdstræk, som personer med ADHD kan opleve. En korrekt diagnose er vigtig, så problemet kan håndteres på den bedst mulige måde.
Læs videre og lær mere om, hvordan du identificerer ADHD-symptomer ifølge National Institute of Mental Health.