Har du planer om at tage på en rejse til foråret? Er du stadig i tvivl om, hvor du skal tage hen? Smuk natur og behageligt vejr er et must. Men hvor finder du det? I dette galleri kan du se nogle af de bedste destinationer til den tid på året og finde inspiration til dit forårseventyr!
På de Amerikanske Jomfruøer, som frem til 1917 hed de dansk-vestindiske øer, er højsæsonen er om vinteren, men i foråret samles både lokale og turister for at fejre karneval. Festlighederne finder sted i april, og vejret er som regel dejligt.
Vejret i Marrakech er langt mere behageligt i april og maj, hvor sommerens hede endnu ikke har sat ind. Byens farverige markeder og en tur i ørkenen er blandt de bedste oplevelser.
Douro-dalen er en af Portugals smukkeste regioner og et fantastisk sted at besøge i marts, da foråret ankommer tidligt her. Nyd den betagende natur og smag nogle af verdens bedste vine.
April er det ideelle tidspunkt at besøge Lisse. Her springer mere end syv millioner blomster ud fra slutningen af marts til april og skaber et virkelig smukt landskab.
Vil du have Maltas strande næsten for dig selv? Så rejs dertil om foråret! Temperaturen er allerede høj nok til at nyde solen uden de store turistmængder.
Besøg New York om foråret. Du slipper for vinterens kulde, sommerens kvælende varme og de store turistflokke.
I marts og april er vejret i Valencia perfekt til at gå rundt i en t-shirt og tage en tur til stranden. Oplev den flotte arkitektur, mens du nyder en let forårsbrise.
London er skøn året rundt, men foråret byder på behagelige temperaturer, der gør det lettere at udforske byen. På den måde undgår du sommerens store turistmængder.
Madrid er billigere at besøge i foråret, og det er langt mere behageligt at gå rundt i byen, når temperaturen er mildere. Oplev den fantastiske arkitektur og de spændende museer.
Hangzhou har længe været et populært feriemål for kinesiske turister om foråret, men nu strømmer der besøgende til fra hele verden. De smukke landskaber og en gåtur ved West Lake er noget, du ikke må gå glip af.
Vinteren i Reykjavik byder på endeløse nætter, men om foråret bliver dagene længere, så du får mere dagslys til at udforske byen.
Monaco er fantastisk om foråret, men hvis du besøger byen inden maj, kan du undgå de store menneskemængder til Formel 1-løbet Monaco Grand Prix.
Macon er verdens hovedstad, når det kommer til kirsebærblomster. I marts og april springer mere end 350.000 træer ud og skaber et imponerende syn.
En af Kyotos store attraktioner i april er kirsebærblomstringen. Byen er en romantisk destination for dem, der vil opleve noget særligt om foråret.
For at få bedre priser og stadig nyde milde temperaturer er april det bedste tidspunkt at besøge København. Undgå trængslen og oplev byen i dit eget tempo.
Om foråret bliver Washington D.C. dækket af lyserøde nuancer, når kirsebærtræerne springer ud. Det forvandler hele byen og skaber en magisk stemning.
I slutningen af maj blomstrer de vidunderlige marker i Piano Grande i Umbrien. Det gør regionen til en af Europas smukkeste på den tid af året.
Foråret er en fantastisk tid at besøge Belgien. Den middelalderlige by Brugge får fx en særlig farve og bliver endnu mere romantisk.
Paris bliver endnu mere levende og farverig om foråret – især langs Seinen. Samtidig er hotellerne billigere sammenlignet med sommer- og vintersæsonerne.
Hvis du elsker musik, er Barcelona det perfekte rejsemål om foråret. Byen summer af festivaler og udendørs markeder, og det gode vejr indbyder til en picnic i en af byens parker.
Forårets milde temperaturer gør det langt mere behageligt at opleve Rom. Undgå sommerens hede og nyd byens historiske charme, der kun bliver smukkere med alle de blomstrende træer.
Ruslands vintre er barske, så det er bedst at besøge Sankt Petersborg om foråret. Så er det lettere at gå rundt og opleve byens enestående arkitektur.
Tag på en forårstur gennem Genève og oplev byens smukke parker og spændende museer. Det er også en god måde at undgå højsæsonen med de mange turister.
Foråret forvandler Berlin fuldstændigt. Det er den perfekte sæson til at nyde byens flotte pladser og grønne parker.
De bedste destinationer at besøge i foråret
Oplev verdens bedste steder til en forårsferie
rejse årstider
Har du planer om at tage på en rejse til foråret? Er du stadig i tvivl om, hvor du skal tage hen? Smuk natur og behageligt vejr er et must. Men hvor finder du det? I dette galleri kan du se nogle af de bedste destinationer til den tid på året og finde inspiration til dit forårseventyr!