Lær, hvordan autisme manifesterer sig forskelligt hos kvinder
Luftforurening er længe blevet forbundet med en række sundhedsproblemer – alt fra kræft til lavere fødselsrater. Men kan dårlig luftkvalitet faktisk også føre til demens? Forskning peger på, at der kan være en sammenhæng, men forskerne mangler stadig at kortlægge de præcise mekanismer, der udløser denne svækkende tilstand, som hænger sammen med flere neurodegenerative sygdomme.
Så kan vi virkelig risikere at udvikle demens bare ved at trække vejret i forurenet luft? Klik dig videre og opdag, hvilke forureningskilder der kan øge risikoen for demens.
Kan luftforurening virkelig være med til at udløse demens? En gruppe forskere tror på det. Høje niveauer af PM2.5, en type finpartikelforurening, er nemlig sat i forbindelse med flere demenstilfælde over tid.
Luftforurening udgør en væsentlig trussel mod helbredet. Undersøgelser viser, at den bidrager til kræft, hjertesygdomme, diabetes, lavere fødselsrater og en lang række andre sundhedsproblemer.
Forskere fra University of Michigan har i 2023 undersøgt, hvordan forskellige former for PM2.5-partikler kan spille en rolle i udviklingen af demens.
PM2.5 er betegnelsen for små partikler i luften, som kan trænge dybt ind i lungerne og give gener som irritation i øjne, næse og hals samt vejrtrækningsbesvær.
University of Michigan’s store undersøgelse af 27.000 personer viste, at hele 15 % udviklede demens i løbet af opfølgningsperioden.
Undersøgelsen viste, at personer med demens ofte er fra lavere sociale lag, har mindre uddannelse og bor i områder med høje PM2.5-niveauer.
Forskerne har undersøgt ni forskellige kilder til PM2.5-forurening.
Røg fra landbrugsbrande, hvor høstrester brændes af, er blevet identificeret som en væsentlig kilde til PM2.5.
Udstødningsgasser fra vejtrafik bidrager også markant til mængden af PM2.5 i luften.
Køretøjer i industrien og landbruget, samt maskiner uden for vejnettet, udgør også en betydelig kilde til PM2.5-forurening.
Forbrænding af kul på kraftværker bidrager væsentligt til de små luftpartikler i vores atmosfære.
Hjemmets brændeovn er faktisk en af de største kilder til PM2.5 – især åbne ildsteder uden udluftning udleder flere partikler end vejstøv og naturbrande.
Røg fra naturbrande forværrer luftkvaliteten betydeligt og er en vigtig kilde til PM2.5.
Støv, der blæses op fra land og veje, bidrager også til høje PM2.5-niveauer.
Pollen bidrager også til luftforurening og er en kendt kilde til allergi.
Forskerne konkluderede, at især PM2.5 fra landbrug og naturbrande øger risikoen for demens.
Røg fra naturbrande er en voksende trussel – nye studier tyder på, at 12.000 flere mennesker dør om året på grund af denne forurening. Næsten 100.000 dødsfald i 2010’erne skyldtes partikler fra naturbrande.
I 2024 iværksatte forskere ved Francis Crick Institute i London en lignende undersøgelse som den i Michigan. Målet: at afdække om luftforurening kan føre til demens.
Projektet "Rapid," finansieret af Race Against Dementia og Rosetrees Trust, undersøger de præcise mekanismer, der kan føre til demens som følge af luftforurening.
PM2.5 består af partikler mindre end 2,5 milliontedele meter – 30 gange finere end et menneskehår.
Forskerne mener, at PM2.5 trænger ind i hjernen via olfaktoriske pære, et væv i næsehulen, der bearbejder lugte.
Når PM2.5 først er i hjernen, kan partiklerne binde sig til immunceller og med tiden fremkalde neurodegeneration. Præcis hvordan, undersøges stadig af Rapid-projektet.
Forskerne ved Crick mener, at PM2.5 muligvis fremskynder samlingen af proteiner i hjernen, hvilket kan føre til Alzheimers.
Et andet muligt scenarie er, at PM2.5 hæmmer kroppens evne til at rense celler, så sygdomsfremkaldende proteiner ikke ryddes væk.
En tredje teori er, at PM2.5 aktiverer hjernens immunceller, mikroglia, hvilket skaber inflammation, der kan drive demensudviklingen.
Mens forskningen fortsætter, lever over 55 millioner mennesker med demens. Ifølge Alzheimer’s Disease International vil dette tal næsten fordobles hvert 20. år.
WHO vurderer, at antallet af personer over 65 år, der er mest udsat for demens, vil være fordoblet til 2,1 milliarder i 2050.
Demens er en global sundhedskrise. I 2020 offentliggjorde The Lancet 12 faktorer, der kan påvirke risikoen for demens, bl.a. alder, lav uddannelse, rygning og fedme.
Listen tæller også fysisk inaktivitet, diabetes, lav social kontakt og luftforurening.
Med hensyn til luftforurening rådes der til at "tage forebyggende foranstaltninger for at reducere luftforurening og indføre adfærdsmæssige indgreb for at reducere folks eksponering for forurenende stoffer," anbefaler en 2024-undersøgelse offentliggjort af BioMed Central (BMC).
Kilder: (National Institutes of Health) (The Guardian) (Alzheimer's Society) (News-Medical) (BMC) (Nature Climate Change) (Alzheimer's Disease International)
Kan luftforurening give os demens?
Forskere mener, at forurenet luft kan skade vores hjerner
sundhed Medicinsk videnskab
Luftforurening er længe blevet forbundet med en række sundhedsproblemer – alt fra kræft til lavere fødselsrater. Men kan dårlig luftkvalitet faktisk også føre til demens? Forskning peger på, at der kan være en sammenhæng, men forskerne mangler stadig at kortlægge de præcise mekanismer, der udløser denne svækkende tilstand, som hænger sammen med flere neurodegenerative sygdomme.
Så kan vi virkelig risikere at udvikle demens bare ved at trække vejret i forurenet luft? Klik dig videre og opdag, hvilke forureningskilder der kan øge risikoen for demens.