Æsler bliver ofte misforstået som bare stædige, men i virkeligheden er de både intelligente, kærlige og utroligt hårdføre dyr med en fascinerende historie og helt særlige egenskaber. De stammer fra tørre egne og har i tusindvis af år været trofaste hjælpere og følgesvende for mennesker.
Med deres høje skryden, udtryksfulde ører og imponerende hukommelse gemmer æsler på langt mere, end man skulle tro.
Vilde æsler lever i ørkener og savanner i Nordafrika, Mellemøsten og på Den Arabiske Halvø. De er bygget til at klare sig i tørre, barske områder med meget lidt mad og vand.
Tamme æsler findes over hele kloden. De trives bedst i varme, tørre egne og bruges ofte til at bære byrder, vogte husdyr og levere mælk i landområder.
Forskellige lande har deres egne æselracer. Det abyssinske æsel (billedet) opdrættes i Etiopien, mens det anatolske er almindeligt i Tyrkiet. Racernes størrelse, farve og temperament varierer meget.
Æsler er sociale dyr, der lever i flok. I modsætning til stærkt knyttede dyrearter er deres flokke mere løse og skifter medlemmer, når det passer gruppen bedst.
I vilde flokke er det som regel en dominerende han, der leder. Han parrer sig med flere hunner, men nogle flokke inkluderer også fredelige underordnede hanner.
Æsler hviler midt på dagen, når solen er stærkest. De er mest aktive ved solopgang og solnedgang, hvor de bevæger sig rundt og græsser i den kølige luft.
Æsler lever primært af græs, buske og tørketålende planter. De bruger læberne til at hive planterne til sig og tygger dem med flade tænder, som passer til en grov og sej kost.
Et æsel kan spise op til 2.700 kilo om året. Vilde æsler kan overgræsse og true lokale økosystemer ved at æde store mængder af den oprindelige vegetation.
Æsler kan få afkom med både heste og zebraer. Det fører til hybrider som muldyr (billedet), hinny og zonkey. Disse blandinger er som regel sterile og kan ikke selv få unger.
Hunæsler er drægtige i omkring 12 måneder. De får typisk ét føl ad gangen, som ofte står op allerede en halv time efter fødslen.
Føl dier i cirka fem måneder og er kønsmodne som toårige. Ved fødslen vejer de mellem 8,5 og 13,5 kilo og begynder at die næsten med det samme.
Tamme æsler kan trænes til at vogte får og geder. De knytter sig til deres flok og forsvarer den aggressivt mod rovdyr som hunde og prærieulve.
Når æsler føler sig truet, kan de skrige, stampe eller endda bide. Det gør dem til effektive vagter for mindre husdyr, især når de går frit på marken.
Æsler har mindre og mere opretstående hove end heste. Deres stærke fødder gør dem i stand til at bevæge sig sikkert over ujævnt og stenet terræn.
Æsler kommunikerer med deres høje skryden, som kan høres op til 97 kilometer væk. De bruger det til at udtrykke ubehag, genkende andre og kalde på flokken.
Æslernes store ører forbedrer ikke bare hørelsen, de hjælper også med at regulere kropsvarmen. Blodkarrene i ørerne fungerer som naturlige køleelementer i varme klimaer.
Æsler virker måske stædige, men det er oftest fordi de tænker sig om. De bevæger sig ikke blindt fremad, men vurderer situationen, før de handler, især hvis noget virker farligt.
Æsler har en bemærkelsesværdig hukommelse. De kan genkende steder, opgaver og endda personer og dyr – selv efter flere år.
Æsler er som regel rolige og nysgerrige. Med venlig og tålmodig omgang bliver de tillidsfulde og knytter tætte bånd til deres menneskelige omsorgspersoner.
Både vilde og tamme æsler ruller sig i støv og jord for at holde parasitter væk, køle sig ned og lindre kløe. Det er en sund og naturlig del af deres plejeadfærd.
Æsler kan opfange menneskelige følelser og reagere roligt på personer i nød. Derfor bruges de ofte i terapi og som støtte for mennesker med psykiske udfordringer.
Æsler bruger deres ansigt til at vise både humør og smerte. Forskere har endda udviklet en "grimasskala" til at identificere, når et æsel ikke har det godt.
Æsler er mestre i at holde på væsken. De kan hurtigt genoprette væskebalancen efter at have drukket og klarer sig i egne, hvor andre dyr ville tørste ihjel.
Miniatureæsler, der stammer fra Sicilien og Sardinien, bliver kun op til 91 cm høje. Den laveste målte, Ottie, var blot 48 cm, men det er dog ikke officielt anerkendt som rekord.
Kiangen, et nært beslægtet æsel, lever i højderne i Kina, Nepal, Bhutan og det nordlige Pakistan, hvor den græsser på sparsom bjergvegetation.
Poitou-æselet fra 1700-tallets Frankrig er kendt for sin lange, dreadlock-lignende pels. Racen var tæt på at uddø, men er nu på vej tilbage takket være bevaringsindsatser.
Æsler kan blive mellem 25 og 30 år gamle. Med god pleje, ordentligt foder og ly for vejr og vind kan de leve i over 40 år, især som husdyr.
Æsler spillede en vigtig rolle i oldtidens samfund. De blev brugt til transport, landbrug og endda sport. Arkæologiske fund viser, at æselpolo var populært i det gamle Kina.
Millioner af æsler er truet på grund af overarbejde, forsømmelse og den globale handel med æselhud. Dyreværnsorganisationer arbejder for at sikre bedre forhold verden over.
Kilder: (Live Science) (Horse and Hound) (BBC) (Treehugger)
Mere end bare stædige: nuttede fakta om æsler
Fra oldgamle rødder til unikke vaner
messages.DAILYMOMENT Dyr
Æsler bliver ofte misforstået som bare stædige, men i virkeligheden er de både intelligente, kærlige og utroligt hårdføre dyr med en fascinerende historie og helt særlige egenskaber. De stammer fra tørre egne og har i tusindvis af år været trofaste hjælpere og følgesvende for mennesker.
Med deres høje skryden, udtryksfulde ører og imponerende hukommelse gemmer æsler på langt mere, end man skulle tro.