Er Skandinavien på vej mod en konfrontation med Rusland? Flere militæranalytikere mener det. Siden Finland og Sverige tilsluttede sig NATO, har præsident Putin advaret om en udvidelse af krigen i Europa efter hans uprovokerede invasion af Ukraine. Lige nu er alle øjne rettet mod de nordiske lande, der ses som en potentiel ny frontlinje, mens spørgsmålet stilles: Hvor sandsynlig er en eskalering i de koldere egne?
Som svar på denne bekymrende udvikling har den danske regering udgivet en vejledning, der opfordrer borgerne til at forberede sig på enhver form for krise, bl.a. en mulig konflikt med Moskva. Men hvor reel er truslen, og hvad gør danskerne ved det?
Klik videre og find ud af, hvor stor en trussel Rusland kan udgøre for os her i Skandinavien.
Grænsen mellem Finland og Rusland er 1340 km lang og løber fra nord til syd. Mod vest ligger Sverige, Norge og Danmark. Er vi i de nordiske lande i fare for at blive overmandet af Moskva?
Den 7. marts 2024 tilsluttede Sverige sig NATO. Finland blev medlem i april 2023, mens Danmark og Norge har været med siden starten i 1949. Billedet viser USA's udenrigsminister Antony Blinken modtage NATO-ratifikationsdokumenterne fra Sveriges statsminister Ulf Kristersson under en ceremoni i Washington, D.C.
Sverige følte sig tvunget til at tilslutte sig NATO efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Finlands beslutning om at tilslutte sig blev også udløst af Vladimir Putins uprovokerede angreb på nabolandet.
Finland har grund til at frygte en lignende konflikt med Rusland. I november 1939 invaderede Sovjetunionen landet. Folkeforbundet erklærede angrebet ulovligt og ekskluderede Sovjetunionen. Selvom de finske tropper holdt Den Røde Hær tilbage og vandt en moralsk sejr, viste episoden, hvor sårbart landet er over for Moskvas ambitioner.
NATO har i øjeblikket 32 medlemslande. Alliancen bygger på princippet om kollektivt forsvar, og det betyder, at hvis én NATO-allieret bliver angrebet, så bliver alle allierede angrebet.
Med præsident Putin, der ikke viser tegn på at trække sig tilbage fra Ukraine og flere gange har advaret om atomkrig, bliver NATO-allierede og vi i Skandinavien stadig mere nervøse for en konflikt. Så meget, at den danske regering nu opfordrer os til at forberede os på en potentiel krise.
I juni 2024 udgav regeringen i København en guide på 12 sider, der beskriver, hvad vi skal gøre i tilfælde af en national krise.
Guiden minder os om, at vi alle kan spille en aktiv rolle i at forberede os på en nødsituation.
Myndighederne anbefaler i guiden, at vi er selvforsynende i tre dage, hvis en krise opstår.
Planlæg tre liter vand pr. person pr. dag til drikkevand og madlavning. Køb kun flaskevand.
Postevand bør være så frisk som muligt, men kan opbevares i flere måneder i en lukket beholder, hvis det holdes køligt og mørkt.
Fødevaregodkendte beholdere kan også bruges til opbevaring af flaskevand. Spild ikke vand. Eventuelle rester kan bruges til at vande planter eller rengøre redskaber.
Sørg for, at din husstand har mad til tre dage, som kan holde uden køling. Vælg varer, der ikke kræver madlavning, som konserves og knækbrød. Vælg fødevarer, som din husstand normalt spiser.
Guiden advarer mod at købe stort ind og panikkøbe. Køb ekstra holdbare varer under normale indkøb. Rotér lagrene for at undgå udløb og opbevar mad på et tørt, mørkt og køligt sted.
Hvis du har mad, der kræver madlavning, brug så vidt muligt et campingkomfur. Det bevarer gasforsyningen og/eller elektriciteten, hvis strømmen svigter.
Kog også vandet på samme måde. Vær altid opmærksom på risikoen for kulilteforgiftning.
Guiden anbefaler at have nødvendig medicin ved hånden i mindst tre dage.
En førstehjælpskasse er essentiel. Opbevar rene plastre og bandager samt medicinsk desinfektionsmiddel.
I tilfælde af atomulykker, bliv indendørs og hav jodtabletter tilgængelige for personer under 40 år samt gravide kvinder og mødre. Jodtabletter kan blokere noget nuklear stråling under en atomar nødsituation.
Personlig hygiejne bør opretholdes så meget som muligt under en krise. Sørg for at have toiletpapir, håndsprit, vådservietter, bind og tamponer.
Hvis opvarmning og/eller strøm svigter i koldt vejr, brug tæpper, dyner og varmt tøj. Hvis kulden fortsætter, ophold dig i ét rum for at bevare varmen. Brug stearinlys eller varmeapparater sikkert og hold dem væk fra brandfarlige materialer.
I krisesituationer er en mobiltelefon essentiel for at kontakte familie og få information. Brug en powerbank til at holde din mobil opladet under strømafbrydelser. Husk, store eller langvarige afbrydelser kan forstyrre telefonnetværk og internetforbindelser.
Mange af os bruger allerede kontantløse betalinger, men det er nyttigt at have fysiske betalingskort ved hånden, når internet- eller mobilbetalingsfaciliteter ikke virker. Det er altid en god idé at have nogle kontanter i mønter og små sedler.
Er der spædbørn eller ældre eller syge personer i husstanden med særlige behov, f.eks. modermælkserstatning, bleer eller plejeartikler?
Glem ikke, at dine kæledyr også vil kræve mad og vand samt eventuel medicin.
Guiden skitserer mulige ekstreme vejrsituationer. Vær opmærksom på din placering. Bor du nær kysten eller i et lavtliggende område? Hvis ja, kan du blive påvirket af oversvømmelser ved kraftig regn eller stormflod.
Med hensyn til transport er rådet at få et overblik over de transportformer, du er afhængig af, og overveje alternativer. Tjek officielle rejseplaner og vejstyrelsens oplysninger.
Hvis du bor i et afsides område og/eller har brug for hjælp til transport, så lav aftaler med naboer, familiemedlemmer og venner, der kan hjælpe, hvis nødvendigt.
Ifølge Reuters er terrortruslen mod Danmark steget. I 2024 har Sverige også hævet sin terroralarm til det næsthøjeste niveau. Uanset årsagen til en krise, om det er den forværrede sikkerhedssituation i Europa, menneskeskabte begivenheder som cyberangreb og sabotage eller ekstreme vejrhændelser, understreger guiden, hvor vigtigt det er, at vi som borgere tager ansvar for at sikre vores husstande og samfundet.
Kilder: (Emergency Planning Agency/Beredskabsstyrelsen) (Bulletin of the Atomic Scientists) (Reuters) (NATO) (Imperial War Museums) (Foreign Policy)
Er Skandinavien i fare for et angreb snart?
Hvor sandsynlig er en eskalering i Nordeuropa?
livsstil Verdensanliggender
Er Skandinavien på vej mod en konfrontation med Rusland? Flere militæranalytikere mener det. Siden Finland og Sverige tilsluttede sig NATO, har præsident Putin advaret om en udvidelse af krigen i Europa efter hans uprovokerede invasion af Ukraine. Lige nu er alle øjne rettet mod de nordiske lande, der ses som en potentiel ny frontlinje, mens spørgsmålet stilles: Hvor sandsynlig er en eskalering i de koldere egne?
Som svar på denne bekymrende udvikling har den danske regering udgivet en vejledning, der opfordrer borgerne til at forberede sig på enhver form for krise, bl.a. en mulig konflikt med Moskva. Men hvor reel er truslen, og hvad gør danskerne ved det?
Klik videre og find ud af, hvor stor en trussel Rusland kan udgøre for os her i Skandinavien.