Medmindre din bil er spritny, skal den sandsynligvis til service eller eftersyn i løbet af året. Det kan være alt lige fra et simpelt olieskift til større reparationer. De fleste mekanikere er ærlige, men nogle prøver muligvis at overbevise dig om, at der skal laves ting, som slet ikke er nødvendige.
Hvad er det så for nogle ting, som en bilmekaniker muligvis ikke fortæller dig, og hvad skal du være opmærksom på inden dit næste besøg på værkstedet? Klik videre i dette galleri, og find svaret.
Medmindre du er ferm med en skruetrækker og ved en masse om biler, er det de færreste af os, der selv går i gang med at reparere bilen, men de fleste mekanikere foretrækker, at du lader dem fikse bilen. De har kort og godt det rigtige værktøj og den nødvendige viden og erfaring der skal til, for at gøre det ordentligt. Dit lille IKEA-værktøjssæt er simpelthen ikke nok.
Det kan være dyrt at få udbedret buler, ridser og skrammer. Du kan sagtens selv forsøge at de små buler og skrammer, men resultatet bliver nok ikke helt så professionelt. Hvis du ikke er tilfreds, kan din mekaniker altid henvise dig til en autolakerer.
Bed din mekaniker om at vise dig de dele, der bliver skiftet. De nye dele bør ikke se brugte ud, og de gamle dele bør være defekte eller se slidte ud, for at understrege behovet for udskiftning.
Du kan nogle gange blive anbefalet at få udskiftet kølervæsken og servostyringsvæsken, men ofte er det faktisk helt unødvendigt. Tjek instruktionsbogen for din bil, og følg anbefalingerne for væskeskift.
Skriv aldrig under på en blank reparationsaftale. Sørg altid for, at du får en skriftlig opgørelse med specifikke priser på hver enkelt reparation, samt de garantier der følger med.
Du kan blive udsat for, at flere af advarselslamperne på instrumentbrættet lyser samtidigt. Nogle mekanikere kan finde på at kræve betaling for hver lampe, selvom det måske kun er én enkelt fejl, der udløser dem alle. Spørg din lokale mekaniker om at få foretaget en diagnosticeringsscanning. Det kan spare dig penge.
En prøvetur er lige så vigtig som selve eftersynet. Det kan være forskellen på at få nye bremseklodser eller en komplet udskiftning af bremseskiverne.
Markedet bugner af billige reservedele. Bed altid om reservedele fra anerkendte mærker, og spørg om at se den originale emballage.
Planlæg dit bilservice eller -eftersyn i starten af ugen. Hvis du først kan få en tid fredag eftermiddag, risikerer du at mekanikeren skynder sig for at blive hurtigere færdig til weekenden.
Nogle mekanikere kan nogle gange overbevise bilejere om, at bilen har brug for en dyr reparation. Prøv at indhente et tilbud fra et andet værksted. Der kan nogle gange være stor forskel på prisen.
I Danmark er det en god idé at vælge et værksted, der er CAC certificeret. Det garanterer at forudsætningerne for veludført værkstedsarbejde er på plads, og det betyder, at mekanikerne løbende er på efteruddannelse, har adgang til teknisk data og diagnoseudstyr, sørger for miljørigtig bortskaffelse af affald og får udført værktøjskontrol.
Spørg om hvor mange år værkstedet har været på markedet, hvilke garantier de tilbyder, om de har de nødvendige tilladelser, og hvilket udstyr de bruger.
Et professionelt autoværksted bør bruge et diagnosticeringsværktøj. Hvis de ikke gør det, bør du vælge et andet værksted.
Olieskift er den mest almindelige service for biler. Du kan faktisk selv købe udstyr til olieskift for langt mindre end det, du skal betale på et værksted.
Det kræver lidt mere at skifte bremseklodser og -skiver, men hvis du lærer hvordan, kan du spare mange penge længere sigt.
Nogle mekanikere kan have en økonomisk interesse i at du køber en brugt bil, som de så kan reparere for dig. Der er typisk færre reparationer på en ny bil, og hvis der er fejl, bliver de som regel dækket af garantien fra forhandleren.
Hvis din mekaniker tilbyder at klare to problemer på samme tid, så spørg ind til, hvor lang tid det andet arbejde vil tage. Nogle mekanikere tager betaling for dobbelt arbejde, selvom den anden opgave klares samtidig med den første.
Spørg din mekaniker om at få de gamle dele med dig, så du kan se, at de rent faktisk er blevet udskiftet.
Vær på vagt, hvis din mekaniker anbefaler at din gearkasse bliver renset. Det er faktisk slet ikke noget, bilproducenter anbefaler, og din bil har sjældent brug for det.
Det bedste er altid at følge bilproducentens anbefalinger, når det kommer til olie. Syntetisk olie er dyrere og ikke altid nødvendigt.
Du skal ikke gå ud fra, at du får den bedste pris hos din mekaniker. Du kan faktisk ofte finde reservedele til billigere priser andre steder.
Mange familier bruger den samme mekaniker i årevis. Men det er vigtigt at sikre sig, at mekanikeren følger med tiden og bruger moderne udstyr og teknologi.
Hvis mekanikeren har meget lidt tid til rådighed, kan mindre opgaver som fx smøring af dørhængsler eller låsemekanismer nemt blive overset. Det kan dog med tiden påvirke bilens ydeevne. Tjek derfor om de mindste opgaver er blevet udført, før du kører derfra.
Vær forsigtig med falske løfter eller tilbud, der lyder til at være for gode til at være sande. Der er ingen mekaniker, der kan tjene penge, hvis de tilbyder skift af et sæt bremser (skiver og klodser) for under 2000 kr.
Hvis din bil laver mærkelige lyde, foretrækker de fleste mekanikere faktisk, at du sluger din stolthed og imiterer lyden frem for at prøve at beskrive den.
Spørg mekanikeren om "produktionsdatoen" på dækkene. Du risikerer at få ældre dæk, hvilket især er kritisk, når det gælder vinterdæk.
Tjek med din bilforhandler, før du får udført arbejde. Nogle dele, som fx katalysatorer, har lang garanti, og en gratis udskiftning kan være lovpligtig.
Vær opmærksom på lovkravene til mønsterdybde i dit land, før du køber nye dæk. Herefter kan du bede mekanikeren måle den gamle mønsterdybde.
Selvom det ofte anbefales at støtte små virksomheder, har større forhandlere tit adgang til flere ressourcer. Visse modelspecifikke informationer er måske ikke tilgængelige hos din lokale mekaniker.
Kommunikation og gennemsigtighed er vigtigt. En god mekaniker vil forklare reparationsprocessen og give dig valgmuligheder undervejs.
Kilder: (Business Insider) (Reader's Digest)
30 ting, din bilmekaniker ikke fortæller dig
Husk disse tips, før du tager på autoværkstedet
livsstil Biler
Medmindre din bil er spritny, skal den sandsynligvis til service eller eftersyn i løbet af året. Det kan være alt lige fra et simpelt olieskift til større reparationer. De fleste mekanikere er ærlige, men nogle prøver muligvis at overbevise dig om, at der skal laves ting, som slet ikke er nødvendige.
Hvad er det så for nogle ting, som en bilmekaniker muligvis ikke fortæller dig, og hvad skal du være opmærksom på inden dit næste besøg på værkstedet? Klik videre i dette galleri, og find svaret.