Du kan sagtens fryse kogte æg ned, men det er ikke en god idé at putte rå æg med skal på i fryseren. Indholdet i ægget udvider sig nemlig når det fryser, og det kan få ægget til at flække. Desuden ændrer æggeblommen konsistens efter optøning.
Det er ikke farligt at fryse vandmelon ned, men de vandrige celler påvirkes under optøning, og vandmelonskiverne mister derfor deres oprindelige sprøde tekstur.
Rå selleri mister alle sine gode egenskaber, når du fryser denne grøntsag ned. Ikke nok med at selleri får en kedelig, oxideret farve, men både smagen og aromaen ændrer sig også markant. For at undgå det, kan du blanchere selleri inden nedfrysning.
Hvis du foretrækker din pasta al dente, så drop fryseren. Kogt pasta mister både smag og konsistens og bliver blød og kedelig efter en tur i fryseren.
Ligesom pasta bliver risens konsistens også påvirket af nedfrysning. Selvom det er sikkert at spise frosne ris, så smager de bare ikke lige så godt.
Det hele handler jo om sprødheden ved panerede og friterede retter. Hvis du fryser dem ned, så forsvinder netop den sprødhed. Medmindre du selvfølgelig har lyst til en gang slatne og bløde friturespecialiteter.
Kartofler, både rå og kogte (især bagte og kogte), klarer sig heller ikke godt i fryseren. De får en vandet konsistens og smager ikke særligt godt.
Rå æbler tåler ikke fryseren særlig godt. Nogle vælger at dyppe dem i citronsaft og vand eller endda askorbinsyre, inden de fryser dem ned. En anden mulighed er at tilberede dem først.
Du kan sagtens fryse forskellige friske krydderurter ned, men du skal ikke forvente, at de er sprøde, når de er tøet op.
Marengs er lavet af æggehvider og sukker, og disse to ingredienser klarer sig ikke særlig godt i fryseren. Resultatet bliver en separation med overskydende vand.
Gelatine mister sin fasthed og bliver nærmest til flydende væske, når den tøs op. Du kan dog sagtens spise frossen gelé!
Det samme problem gælder for skumfiduser. De indeholder nemlig også en del gelatine.
Frysning af paprika kan ændre smagen. Andre krydderier, som bl.a. karry og nelliker, kommer også til at smage anderledes efter frysning.
Når du fryser glasur ned, kan sukkeret klumpe sammen og virke grynet. Frosting lavet med æggehvider vil desuden skille, når det tøs op.
Medmindre du foretrækker en slatten salat, så hold den langt væk fra fryseren! Salat består mest af alt af vand, og optøningsprocessen ødelægger sprødheden.
Fristes du til at smide din mayonnaise i fryseren, så vil du desværre blive mødt af et kedelig syn ved optøning. Det bliver nemlig til en klumpet masse.
Det er ikke en god idé at fryse rå tomater ned på grund af deres høje vandindhold. Du kan dog sagtens tilberede dem og derefter fryse dem ned, fx som tomatpuré.
Hvem elsker ikke en sprød crumble-dessert? I fryseren bliver den desværre blød og smattet.
Selvom cremefraiche godt kan fryses, så kommer det desværre til at gå ud over konsistensen, da den bliver lidt vandet.
Radiser har en sprød og knasende tekstur, men den forsvinder fuldstændig, hvis du putter dem i fryseren, og radiserne bliver slatne.
Rå bladgrøntsager som fx grønkål, spinat osv. bør ikke fryses rå, da det påvirker både smag og konsistens. De kan dog sagtens blancheres først.
Agurker har også et højt vandindhold, hvilket resulterer i en blød og slatten konsistens efter optøning.
Du skal også helst undgå at fryse rå kål ned. Du kan dog skære den i kvarte stykker og blanchere den først, hvis du absolut vil have kål i fryseren.
Julesalat, der er i cikorie-familien, klarer sig ikke godt i fryseren. Den skifter både farve og smag og bliver blød og slatten.
Rå squash er endnu en vandrig grøntsag på listen over fødevarer, der ikke egner sig til frysning.
Kilder: (Women's Health) (Reader's Digest) (Martha Stewart) (National Center for Home Food Preservation)
Se også: The best dishes you can freeze
Bløde oste (bl.a. ricotta, feta, brie osv.) samt flødeost ændrer konsistens, når de fryses ned. Flødeost kan fx blive meget vandet.
Mælk kan faktisk klumpe sammen, når den tøs op. Det sker, fordi mælkeprodukter typisk er emulgeret (består af små fedtkugler fordelt i vand).
Selvom frysning ikke dræber de sunde levende kulturer i yoghurt, så bliver konsistensen ikke den samme efter optøning. Yoghurten bliver mere grynet, og får en mindre cremet smag.
Selvom mange fødevarer sagtens kan fryses ned, så du på den måde forlænger deres holdbarhed, er der andre, der slet ikke egner sig til fryseren. Grunden er, at nedfrysning påvirker madvarer på flere forskellige måder. Nogle fødevarer kan få en helt anden konsistens og farve, og det kan også påvirke aroma og smag.
Efter optøning kan visse madvarer blive bløde, slatne eller vandede. Derfor er det en god idé at kigge denne liste igennem, før du fylder fryseren op med mere. Klik videre for at se, hvilke fødevarer, du aldrig bør putte i fryseren.
Madvarer du aldrig må fryse ned
Hold disse fødevarer ude af fryseren
Selvom mange fødevarer sagtens kan fryses ned, så du på den måde forlænger deres holdbarhed, er der andre, der slet ikke egner sig til fryseren. Grunden er, at nedfrysning påvirker madvarer på flere forskellige måder. Nogle fødevarer kan få en helt anden konsistens og farve, og det kan også påvirke aroma og smag.
Efter optøning kan visse madvarer blive bløde, slatne eller vandede. Derfor er det en god idé at kigge denne liste igennem, før du fylder fryseren op med mere. Klik videre for at se, hvilke fødevarer, du aldrig bør putte i fryseren.