Lad disse nuttede dyreunger gøre din dag lidt bedre
Den russiske fysiker Leon Theremin (1896–1993) skabte i 1927 en tidlig version af videoovervågning.
Theremin var oprindeligt mest kendt for sin udvikling af thereminen – et elektronisk instrument, der reagerede på håndbevægelser og omdannede dem til både lyd og farvebølger.
Theremins teknologi blev senere omdannet til et overvågningssystem med kamera og kortbølgeradio, som Stalin fik installeret i Kreml for at holde øje med besøgende.
Walter Bruch (1908–1990), en tysk ingeniør, revolutionerede videoovervågning i 1930'erne med sin udvikling af ikoniskopet, det første praktiske videokamera, som senere blev brugt i tv-produktion.
Bruchs system debuterede i 1942 og blev brugt af den tyske hær til at overvåge V-2 raketaffyringer under Anden Verdenskrig.
Bruch spillede senere en central rolle i udviklingen af det tyske fjernsynssystem og opfandt PAL-farvesystemet, der stadig bruges i dag.
Den største svaghed ved både Theremins og Bruchs systemer var, at de ikke kunne optage – de krævede, at en person overvågede feedet live.
Videoovervågning blev blandt andet brugt under dronning Elizabeth II's kroning i 1953 – den første gang et sådant system blev anvendt til et stort officielt arrangement.
Det var først i 1960'erne, at videoovervågning for alvor begyndte at blive udbredt i Storbritannien, især inden for offentlig sikkerhed og transport.
Trafalgar Square blev et af de første steder i Storbritannien, hvor videoovervågning blev implementeret i stor skala, primært for at holde øje med demonstrationer.
London Underground fulgte trop og installerede videoovervågning i hele deres metronetværk for at øge sikkerheden.
I USA opfandt Marie Van Brittan Brown og hendes mand et innovativt sikkerhedssystem til hjemmet som svar på den stigende kriminalitet i deres kvarter.
Med introduktionen af videobåndoptagere i 1970'erne blev det muligt at gemme optagelser, og det gjorde videoovervågning langt mere brugbart.
Den berømte video af Patty Hearst, der deltog i et bankrøveri i 1974, satte for alvor overvågningskameraet på verdenskortet.
1980'erne bød på store teknologiske fremskridt, og videoovervågning blev markedsført bredt til banker, butikker og andre udsatte virksomheder.
1990'erne bragte digital multipleksing med sig, som gjorde det muligt for flere kameraer at optage samtidig og forenklede visning af feedet.
Med digital teknologi kom også nye funktioner som zoom, lysjusteringer og DVR-optagere, der revolutionerede overvågningen.
Pengeautomater fik også overvågningskameraer installeret for at optage brugeren, men ikke deres tastetryk.
Terrorangrebene den 11. september 2001 førte til en markant stigning i brugen af overvågning, da sikkerhed blev en global prioritet.
Med ansigtsgenkendelsesteknologi tog overvågningskameraer et skridt mod automatiserede systemer, der kunne identificere folk uden menneskelig indblanding.
Internettets indtog ændrede overvågningen fundamentalt, da livestreams og fjernadgang gjorde det muligt at følge med globalt.
Politi og andre myndigheder begyndte at bruge kameraer til at indsamle oplysninger og identificere alt fra forsikring til nummerplader.
Brugen af kropskameraer hos politiet skabte debat om privatlivets fred, og spørgsmål om borgernes rettigheder blev et vigtigt politisk emne.
Ifølge data fra 2023 er der over en milliard overvågningskameraer på verdensplan, med Kina som den største bidragyder.
I Storbritannien er der ifølge en rapport fra British Security Industry Authority (BSIA) ét overvågningskamera for hver 11 borgere – det svarer til omkring 7,5 millioner kameraer i alt.
Kunstig intelligens har revolutioneret overvågningskameraerne, som nu kan opdage farer som forhindringer eller uautoriseret adgang automatisk.
Kritikere påpeger, at overvågning ofte bruges af regeringer til at kontrollere befolkningen, især i lande som Kina, hvor teknologien bruges til at begrænse friheder.
Markedet for overvågningskameraer vokser hurtigt og forventes at nå op på 207 milliarder dollars i 2033.
Selvom overvågning er udbredt, er der strenge regler for at sikre, at overvågningssystemer kun bruges til deres tiltænkte formål og ikke krænker privatlivet.
Mange ser den massive overvågning som en realisering af George Orwells dystopi i bogen '1984', hvor "Big Brother" holder øje med os alle.
Kilder: (Clearway) (Impulse CCTV) (Fortune Business Insights) (BSIA) (Human Rights Watch)
Se også: The most influential political books ever published
Videoovervågning er blevet så integreret i vores hverdag, at vi sjældent lægger mærke til de mange kameraer omkring os. Men selvom det altseende øje kan skabe en følelse af tryghed og sikkerhed, er der mange, der er bekymrede for, hvor meget overvågningsteknologien egentlig har greb om vores liv i dag. Kameraerne er overalt – i banker, butikker og på kontorer. De er installeret i vores transportnetværk og overvåger mange offentlige steder. Vi har dem endda på os selv! Men hvordan har denne uundværlige, men ofte omdiskuterede teknologi udviklet sig, og hvor i verden bliver du egentlig overvåget mest?
Klik videre for at dykke ned i videoovervågningens historie og de mange anvendelsesområder.
Hvordan overvågning påvirker vores privatliv i dag
Vær forsigtig: du bliver overvåget
livsstil Overvågning
Videoovervågning er blevet så integreret i vores hverdag, at vi sjældent lægger mærke til de mange kameraer omkring os. Men selvom det altseende øje kan skabe en følelse af tryghed og sikkerhed, er der mange, der er bekymrede for, hvor meget overvågningsteknologien egentlig har greb om vores liv i dag. Kameraerne er overalt – i banker, butikker og på kontorer. De er installeret i vores transportnetværk og overvåger mange offentlige steder. Vi har dem endda på os selv! Men hvordan har denne uundværlige, men ofte omdiskuterede teknologi udviklet sig, og hvor i verden bliver du egentlig overvåget mest?
Klik videre for at dykke ned i videoovervågningens historie og de mange anvendelsesområder.