Lad disse nuttede dyreunger gøre din dag lidt bedre
I midten af det 20. århundrede satte sovjetiske forskere gang i et ambitiøst projekt: at introducere nye pattedyrarter i Kaukasus. Fra sydamerikanske chinchillaer til kinesiske mårhunde blev eksotiske arter bragt ind. Men da de besluttede at introducere sumprotten – også kendt som coypu eller nutria – til Aserbajdsjan, kunne de ikke have forudset, at denne gnaver ville udvikle sig til et af verdens mest invasive skadedyr.
Lyder det spændende? Klik videre og udforsk galleriet!
Gennem historien har mennesker gentagne gange forsøgt at indføre – eller genindføre – dyrearter til nye miljøer, ofte med uventede konsekvenser.
Et af de mest opsigtsvækkende forsøg blev ledet af den russiske zoolog Nikolaj Vereshchagin. Hans arbejde påvirker stadig naturen den dag i dag.
På sin rejse studerede han hulemalerier og udgav i 1954 en bog, der beskrev Kaukasus’ udvikling over 11.000 år.
Vereshchagin ville ikke kun beskrive fortiden – han ville også påvirke fremtiden for regionens natur.
Hans vision handlede om at tilføje dyr, der kunne jages, men også om at "berige" økosystemerne med nye arter.
Vereshchagin og hans team satte gang i en storstilet indsats for at ændre naturen ved at indføre udenlandske dyrearter.
I Aserbajdsjan alene blev over ni pattedyrarter introduceret, blandt andet chinchillaer fra Andesbjergene og mårhunde fra Kina.
De fleste af de nye arter klarede sig dårligt i deres nye miljø. En undtagelse var den sydamerikanske sumprot.
Da Vereshchagin introducerede sumprotten til Aserbajdsjan, startede han med blot 213 eksemplarer af gnaveren.
70 år senere har sumprotter spredt sig til hele verden og regnes nu som en af de 100 mest invasive arter.
Sumprotter ligner lidt capybara, som er sociale mediers favoritgnaver, men sumprotter nyder langt fra samme popularitet.
Med deres orange fortænder og lange haler er sumprotter ikke ligefrem et charmerende syn.
De lever i par eller kolonier og kommer typisk frem om aftenen for at spise sumpgræsser og rødder.
Sumprotter er fremragende svømmere med svømmehud på bagbenene og kan dykke i op til fem minutter.
De er yderst tilpasningsdygtige og findes nu på alle kontinenter undtagen Antarktis og Oceanien.
Hunnerne kan få fire til fem unger ad gangen, hvilket gør dem meget produktive.
De kan blive drægtige igen kort efter fødslen, så de kan yngle op til fire gange om året.
Udenfor deres oprindelige hjem i Sydamerika har sumprotter kun få naturlige fjender.
Nogle steder, som i Italien, er de blevet en del af fødekæden, hvor de jages af blandt andet ræve og ulve.
Sumprotter graver gange i flodbreder, hvilket fører til erosion og ustabile bredder.
De er kendt for deres glubende appetit, som kan beløbe sig til 25 % af deres kropsvægt om dagen.
Sumprottens appetit skader både landmænds afgrøder og ødelægger økosystemer ved at påvirke planter og dyr negativt.
De kan bære sygdomme, der er skadelige for mennesker, herunder toxoplasmose.
Toxoplasmose er ofte symptomfri, men kan være farlig for gravide og personer med svækket immunforsvar.
Mange lande har i årevis forsøgt at udrydde sumprotter – dog med meget begrænset succes.
Et af de få succesrige eksempler er Storbritannien, hvor den sidste sumprotte blev fanget i 1989.
For resten af verden er det langt sværere, og eksperter kæmper stadig med konsekvenserne af at have introduceret denne art.
Kilder: (BBC)
Det sovjetiske eksperiment med sumprotter
Et zoologisk forsøg med uventede konsekvenser
livsstil Vildtliv
I midten af det 20. århundrede satte sovjetiske forskere gang i et ambitiøst projekt: at introducere nye pattedyrarter i Kaukasus. Fra sydamerikanske chinchillaer til kinesiske mårhunde blev eksotiske arter bragt ind. Men da de besluttede at introducere sumprotten – også kendt som coypu eller nutria – til Aserbajdsjan, kunne de ikke have forudset, at denne gnaver ville udvikle sig til et af verdens mest invasive skadedyr.
Lyder det spændende? Klik videre og udforsk galleriet!