Lad disse nuttede dyreunger gøre din dag lidt bedre
Efter lange forhandlinger bag lukkede døre har Tysklands parlament vedtaget en kontroversiel resolution, der skal bekæmpe antisemitisme. Men beslutningen har udløst en bølge af kritik fra civilsamfundsgrupper, jødiske tænkere og juridiske eksperter. Resolutionen lægger op til juridiske sanktioner mod dem, der sætter spørgsmålstegn ved Israels ret til at eksistere eller støtter den omdiskuterede BDS-bevægelse (Boykot, Deinvestering og Sanktioner).
Hvad handler denne lov egentlig om, og hvorfor vækker den så stærke reaktioner? Klik videre for at få hele historien!
Tysklands Bundestag har vedtaget en stærkt omdiskuteret resolution, der skal bekæmpe antisemitisme. Den har dog mødt hård modstand fra civilsamfund, jødiske intellektuelle og eksperter.
Resolutionen, der blev fremsat efter angrebene den 7. oktober, knytter offentlige midler til projekter, der følger Bundestags egen definition af antisemitisme.
Resolutionen sikrer, at organisationer, der støtter BDS-bevægelsen eller sætter spørgsmålstegn ved Israels eksistens, ikke kan modtage økonomisk støtte.
Resolutionen har skabt bekymring blandt tyske kultur- og forskningsmiljøer, som nu tøver med at ytre sig om Israels rolle i Mellemøsten.
Tyskland har en tung arv fra antisemitisme og skal sikre effektive tiltag for at beskytte jøders sikkerhed og værdighed.
En undersøgelse fra Allensbach-instituttet i 2022 afslørede, at antisemitisme stadig er dybt forankret i store dele af det tyske samfund.
Selvom resolutionen retter sig mod muslimske grupper, viser data, at det er den yderste højrefløj, der har de stærkeste antisemitiske holdninger.
Undersøgelser viser, at vælgere fra højrefløjspartiet AfD har markant flere antisemitiske synspunkter end andre politiske grupper.
Muslimske samfund skelner typisk mellem religion og statens handlinger, men denne nuance mangler i Bundestags tilgang.
For Bundestag er kritik af Israel pr. definition antisemitisme, baseret på IHRA's (International Holocaust Remembrance Alliance) omdiskuterede og vidt udbredte definition.
IHRA’s definition kritiseres for at ligestille kritik af Israels regering med antisemitisme – et punkt, der har skabt stor debat.
Flere fremtrædende organisationer, herunder Det Centrale Råd for Jøder i Tyskland, har støttet resolutionen.
Amnesty har udtrykt bekymring for, at resolutionen kan føre til juridisk usikkerhed og alvorlige brud på menneskerettighederne.
Amnesty hævder, at tiltag som dette snarere skaber mere censur og splittelse end at tackle antisemitisme ved roden.
Partiet De Grønne i Tyskland kritiserer resolutionen for at stemple legitim kritik af Israels handlinger som antisemitisme.
Socialdemokraterne er enige med De Grønne og hævder, at resolutionen bryder med den tyske forfatning.
I 2019 blev BDS-bevægelsen stemplet som antisemitisk, men denne karakteristik er siden blevet underkendt af flere domstole.
Selvom resolutionen fra 2019 ikke er juridisk bindende, har den medført selvcensur og fungerer som en administrativ rettesnor.
Resolutionen bliver brugt af myndigheder til at indføre restriktioner, selvom den ikke har juridisk vægt.
Debatten om ytringsfrihed i Tyskland bliver yderligere skærpet af denne kontroversielle resolution.
I august 2024 skrev 150 jødiske intellektuelle et åbent brev imod regeringens ligestilling af Israel-kritik med antisemitisme.
Brevet advarer om, at at forbinde alle jøder med Israels regering skader jøders sikkerhed og fremmer antisemitiske stereotyper.
Brevet påpeger også, at det er dehumaniserende at skyde skylden på palæstinensere og deres støtter for antisemitisme.
Der nævnes meget lidt om den historiske og nutidige trussel mod jødiske liv fra højreekstremisme i Tyskland.
Nogle ser resolutionen som en videreførelse af højreekstreme metoder til at kontrollere og censurere modstand.
I november 2024 blev israelsk journalist Yuval Abraham beskyldt for antisemitisme af Berlins myndigheder for sin kritik af Israel.
Abraham, som er Holocaust-efterkommer, planlægger at tage juridisk kamp mod, hvad han ser som en krænkelse af ytringsfriheden.
Kritik af Israel bliver ofte brugt som en erstatning for at tage hånd om antisemitisme, hvilket rammer både jøder og kritikere.
Resolutionen bidrager til stigmatisering af folk fra Mellemøsten og Nordafrika, mens den ignorerer Tysklands interne højrefløjsproblemer.
Kilder: (DW) (Human Rights Watch) (Haaretz) (CNN) (Al Jazeera)
Tysklands omdiskuterede lov om antisemitisme
Bekymringer om krænkelse af menneskerettigheder
livsstil Menneskerettigheder