Tjek galleriet og lær, hvordan du administrerer dine penge bedre
Den berømte libanesiske forfatter Gibran Khalil Gibran skrev 12 år efter sin eksil: "Mit Libanon vil bestå for evigt". Libanon har på mange måder modstået tidens prøvelser, og Beirut er et stærkt bevis på denne modstandskraft.
Beirut er kendt for sine pulserende kulturelle oplevelser og imponerende udsigt over havet. Byen bærer på en tusindårig historie, der har formet den til et kosmopolitisk vidunder.
De fønikiske søfolk var kendt for deres maritime innovationer og skabte omfattende kulturel udveksling gennem deres handelsnetværk, der tiltrak købmænd fra hele verden.
Efter fønikerne kom grækerne, romerne, byzantinerne og osmannerne. Hver af disse perioder tilførte unikke kulturelle og intellektuelle elementer, som har skabt det moderne Beirut.
Efter Libanons uafhængighed i 1943 blomstrede Beirut som en moderne metropol og fik kælenavnet "Mellemøstens Paris" under sin guldalder.
Kunstnere, forfattere og intellektuelle strømmede til Beirut, ikke for byens rigdom, men for dens unikke kunstneriske og kulturelle muligheder samt de politiske friheder.
Eksilerede intellektuelle og kunstnere fra andre arabiske lande fandt vej til Beirut for at skabe deres fremtid.
Vestlige investeringer og velhavende stater bidrog til Beiruts økonomiske vækst, men det var hovedsageligt middel- og overklassen, bestående af kristne og sunnimuslimer, der nød godt af det.
Selvom byen blomstrede økonomisk, var det kun en facade. Mange oplevede dybe uligheder, og mens Beirut voksede, blev resten af Libanon ladt i stikken, hvilket skabte politiske og økonomiske spændinger.
Libanons magtdeling mellem religiøse sekter er grundlaget for landets politiske system. Her ses Mirna Bustani, Libanons første kvindelige parlamentsmedlem, sammen med tidligere præsident Rene Muawwad og premierminister Rashid Karami.
Landets mest sårbare grupper mistede både politisk indflydelse og adgang til offentlige ressourcer, mens de økonomiske problemer kun voksede.
Selvom Beirut blev hyldet som den kulturelle hovedstad i den arabiske verden, var mange af byens indbyggere ekskluderet fra den glamourøse livsstil, som kun få nød godt af.
Spændingerne i byen blev yderligere forværret, da flygtninge fra de arabisk-israelske krige i 1948 og 1967 strømmede til Beirut og levede i fattigdom i provisoriske lejre.
Regeringens manglende håndtering af de stigende spændinger førte til vold og udløste den langvarige borgerkrig (1975-1990).
Ud over ødelæggelsen af Beiruts infrastruktur og tabet af menneskeliv, forværrede krigen også de allerede eksisterende sociale skel i byen.
De sekteriske spændinger, der prægede borgerkrigen, førte til oprettelsen af militante bevægelser som Hezbollah, der opstod i 1980'erne som en reaktion på marginalisering af shiamuslimer.
Hezbollah gik fra at være en militant gruppe til også at en vigtig politisk aktør med otte medlemmer i parlamentet efter valget i 1992. De har i dag stor magt i områder med shiamuslimsk flertal, herunder dele af Beirut.
I 1997 blev Hezbollah stemplet som en terrororganisation af USA og deres allierede, efter en række dødbringende angreb mod israelske ambassader samt civile og militære mål.
De spændinger, der førte til den nuværende konflikt mellem Israel og Libanon, kan spores tilbage til tiden efter Beiruts gyldne æra.
Den vold, vi ser i dag mellem Israel og Libanon, har sine rødder i 1980'erne, hvor Israels invasion i 1982 førte til besættelsen af det sydlige Libanon.
De fortsatte spændinger kulminerede i krigen i 2006, efter Hezbollah kidnappede to israelske soldater. Israel reagerede med en militær kampagne for at svække Hezbollah og ramme Libanons civile infrastruktur.
Beiruts civilbefolkning blev hårdt ramt af Israels bombardementer, og i dag ser vi lignende mønstre med civile tab og ødelæggelse af kulturelle steder.c
Den seneste voldseskalering begyndte i september 2024, da Israel målrettede Hezbollahs kommunikationsudstyr, hvilket dræbte 12 og sårede tusindvis.
At Hezbollah stadig bruger forældede kommunikationsmidler som pagere og walkie-talkies, afspejler Beiruts kontraster – en by med moderne infrastruktur, men dybe politiske og sekteriske splittelser.
Israels militære kampagne kulminerede i drabet på flere Hezbollah-ledere, herunder lederen Hassan Nasrallah, i september 2024.
Over en million civile er blevet fordrevet i Libanon, og tusindvis af civile ofre er rapporteret som følge af de fortsatte bombardementer, primært i Beirut og det sydlige Libanon. Otte israelske soldater er også blevet dræbt.
Ligesom i Beiruts gyldne tidsalder forbliver byen fanget i centrum af regionale konflikter. Dens kosmopolitiske arv lever videre i byens kunst- og kulturscene, selvom den politiske ustabilitet og de sociale opdelinger er dybere end nogensinde før.
Kilder: (DW) (The New York Times) (Human Rights Watch)
Beirut, engang kaldt "Mellemøstens Paris", har en fascinerende historie fyldt med kulturel og økonomisk rigdom – fra de gamle fønikere til byens gyldne 1960'ere. Men bag den glitrende overflade har dybe sociale og økonomiske skel skabt uro og ført til voldelige perioder. I dag står Beirut som et symbol på folkets ukuelighed, men også som en by, der stadig kæmper med politisk kaos, økonomiske kriser og ny vold. Byens historie er en fortælling om overlevelse trods modgang.
Vil du vide mere? Klik videre og dyk ned i Beiruts dramatiske rejse.
Beiruts "guldalder" og mere: En by af drømme og kontraster
En rejse gennem konflikt og forandring
livsstil Libanon
Beirut, engang kaldt "Mellemøstens Paris", har en fascinerende historie fyldt med kulturel og økonomisk rigdom – fra de gamle fønikere til byens gyldne 1960'ere. Men bag den glitrende overflade har dybe sociale og økonomiske skel skabt uro og ført til voldelige perioder. I dag står Beirut som et symbol på folkets ukuelighed, men også som en by, der stadig kæmper med politisk kaos, økonomiske kriser og ny vold. Byens historie er en fortælling om overlevelse trods modgang.
Vil du vide mere? Klik videre og dyk ned i Beiruts dramatiske rejse.