Tjek galleriet og lær, hvordan du administrerer dine penge bedre
Når vi tænker på årets koldeste eller varmeste dage, forbinder mange dem måske med solhvervene – årets korteste og længste dage. Vintersolhverv markerer dagen med mindst sollys, mens sommersolhverv er årets længste dag. Sjovt nok kommer vinterens koldeste dage ofte flere uger efter solhvervet, og sommerens varmeste dage falder heller ikke sammen med solhvervet.
Det får mange til at spørge: Hvorfor er årets mørkeste tid ikke også den koldeste? Og hvorfor kommer sommerens varmeste dage først efter årets længste dag? Svaret har noget at gøre med, hvordan planeten er opbygget, og hvordan den bevæger sig rundt om Solen. Læs videre i dette galleri, og se, hvad videnskaben kan fortælle.
Jorden er 365 dage, 6 timer og 9 minutter om at bevæge sig rundt om Solen. I løbet af den tid skifter årstiderne, og planetens retning påvirker klimaet på overfladen.
Jordens akse hælder konstant med en vinkel på 23,4 grader, og det er denne hældning, der bestemmer, hvordan årstiderne skifter. Sollyset rammer ikke jorden jævnt, og nogle områder får mere lys end andre på forskellige tidspunkter af året.
Jordens hældning skaber også solhvervene, hvor den ene halvkugle oplever sine korteste dage med mindst sollys, mens den anden har sine længste. Hvis man tegnede Solens bane i løbet af året baseret på dens position på himlen på samme tid hver dag, ville den ligne et aflangt ottetal. Høj- og lavpunkterne svarer til sommer- og vintersolhverv.
Jordens bane rundt om Solen er ikke en perfekt cirkel; den er elliptisk. Det betyder, at planeten er tættest på Solen (perihelium) i en periode omåret og længst væk (aphelium) i en anden periode, hvilket påvirker de sæsonbestemte temperaturer.
Vintersolhverv på den nordlige halvkugle falder hvert år mellem den 21.-23. december. Selvom det markerer årets korteste dag, er det ikke ensbetydende med, at det er den koldeste periode, som normalt først kommer flere uger senere.
På den sydlige halvkugle falder vintersolhvervet omkring den 20.-22. juni, og her ser vi samme mønster. Selvom det er årets korteste dag, kommer de koldeste temperaturer senere. Men hvorfor?
Jorden får sin varme fra solen, og den topper under solhvervene. Men temperaturerne reagerer ikke med det samme på disse ændringer i solenergi, og der er en forsinkelse mellem solhvervene og de egentlige sæsontemperaturer. Det betyder, at sommeren bliver varmest, og vinteren koldest efter solhvervet.
Denne forsinkelse mellem solhverv og de ekstreme temperaturer, skyldes, at jordens overflader (jord, vand og atmosfære) er lidt tid om enten at køle ned eller varme op.
Fysiske materialer som jord og sten holder på varmen fra tidligere måneder. Om vinteren betyder det, at jorden stadig holder på efterårets varme, hvilket forsinker, hvornår vinterens koldeste dage sætter ind.
Vand kræver meget mere energi for at ændre temperatur end landjord. Denne egenskab dæmper temperaturudsving, især i områder tæt på havet, og bidrager til, at sæsonens varmeste eller koldeste tidspunkter kommer med forsinkelse.
På den nordlige halvkugle er de koldeste dage typisk i midten af januar, længe efter vintersolhvervet. På det tidspunkt er både jord og vand ofte frosne og holder op med at afgive varme til luften.
På samme måde falder årets længste dag, sommersolhverv, ikke sammen med de varmeste dage. Jorden opvarmes gradvist, og sommerens højeste temperaturer kommer først flere uger senere.
Mojaveørkenen oplever fx sine højeste temperaturer sidst i juli, ikke ved solhvervet en måned tidligere. Tilsvarende har regioner som Floridas Golfkyst deres varmeste periode senere i august.
Områder tættere på polerne oplever mere forsinkelse på grund af deres længere nætter og langsommere varmetab. Omvendt er der mindre forsinkelse tæt ved ækvator, hvor sollyset er mere stabilt året rundt.
Stillehavet er verdens største hav, og det spiller også en stor rolle i varmelagring. Kystområder langs havet oplever mildere vintre takket være havets modererende effekt, i modsætning til områder langt fra kysten.
Havstrømme transporterer også varme over store afstande og udjævner temperaturudsving. Selv under lange vinternætter kan varme strømme forhindre hurtig nedkøling og dermed forsinke vinterens koldeste dage i kystområder.
Selv Jordens jetstrøm spiller en rolle i temperaturforskelle som disse. Jetstrømmen, en højtliggende strøm af vind fra vest mod øst, deler den sydlige og nordlige luft. Efter vintersolhverv på den nordlige halvkugle skifter jetstrømmen længere sydpå og efterlader kold luft bag sig.
Polarområdernes is spiller især en stor rolle i forsinkelserne på begge halvkugler. Dette skyldes den såkaldte albedo-effekt, hvor forskellige dele af planeten reflekterer mere eller mindre af Solens energi.
Sne og is har en høj albedo-effekt og reflekterer derfor meget solstråling. Når vintersolhvervet indtræffer, er store dele af Nord- eller Sydpolen allerede frosne og absorberer ikke længere varme. Den resterende varme slipper ud i atmosfæren.
Om vinteren mister løvtræer og andre planter deres blade. Uden denne masse kan vegetationen ikke skabe eller holde på varme, hvilket bidrager til det pludselige fald i temperaturen efter vintersolhverv.
Byer har beton- og asfaltflader, der absorberer og holder på varmen på en anden måde end naturlandskaber. Byområder kan derfor opleve større forsinkelser med langsommere afkøling om vinteren og længere varmeperioder om sommeren.
Ligesom byerne er der også forskel i forsinkelserne i bjergområder på grund af deres højde. Højere områder køler hurtigere ned og varmer hurtigere op end lave landområder, hvilket reducerer forsinkelserne. Dalene holder derimod længere på varmen og forlænger sæsonens forsinkelse.
Jordens atmosfære fanger varme fra solstrålerne, hvilket giver endnu en forsinkelse i nedkøling eller opvarmning. Denne drivhuseffekt bidrager yderligere til forskellen mellem solhverv og de koldeste og varmeste dage.
Den stigende mængde kuldioxid i atmosfæren forstærker drivhuseffekten. Forskning viser, at varmen i stigende grad bliver fanget på planeten, hvilket forværrer klimaets ekstremer og gør temperaturforskellene mere markante.
Ved at kende til disse forsinkelser kan samfund forberede sig bedre på ekstreme vejrforhold. Landmænd, byplanlæggere og energisektoren bruger denne viden til at planlægge aktiviteter og ressourcer til de koldeste eller varmeste perioder, hvilket øger både effektivitet og sikkerhed.
Økosystemer verden over er tilpasset forsinkelserne. Dyr og planter justerer deres livscyklusser efter temperaturændringer i stedet for datoerne for solhverv. Denne synkronisering sikrer deres overlevelse i forskellige miljøer.
Samspillet mellem sollys, varmelagring og forsinkelser i de varmeste og koldeste perioder er et bevis på Jordens fantastiske naturlige balance. Disse forsinkelser giver os indblik i, hvordan planeten håndterer ekstreme temperaturer, og hvordan de kan forudsiges i fremtiden.
Kilder: (Live Science) (Britannica) (National Post)
Hvorfor er årets mørkeste dag ikke også den koldeste?
Sommer- og vintersolhverv er ikke de varmeste og koldeste tider på året
livsstil Vinter
Når vi tænker på årets koldeste eller varmeste dage, forbinder mange dem måske med solhvervene – årets korteste og længste dage. Vintersolhverv markerer dagen med mindst sollys, mens sommersolhverv er årets længste dag. Sjovt nok kommer vinterens koldeste dage ofte flere uger efter solhvervet, og sommerens varmeste dage falder heller ikke sammen med solhvervet.
Det får mange til at spørge: Hvorfor er årets mørkeste tid ikke også den koldeste? Og hvorfor kommer sommerens varmeste dage først efter årets længste dag? Svaret har noget at gøre med, hvordan planeten er opbygget, og hvordan den bevæger sig rundt om Solen. Læs videre i dette galleri, og se, hvad videnskaben kan fortælle.