Fortiden lurer stadig
I årevis har eksperter advaret om, at internettets hurtige forfald vil skabe problemer for fremtidige generationer. Nu står vi måske overfor denne "digitale apokalypse," som pludselig virker skræmmende nær.
I starten af 2024 valgte Google at lukke deres tjeneste til URL-forkortelse, som gjorde lange links mere overskuelige. Når disse korte links forsvinder, bliver store dele af nettet utilgængelige – starten på en digital udryddelse.
Når digitale arkiver går tabt, forsvinder også vores online historie. Links og hjemmesider lukker ned lidt efter lidt, og store dele af internettets historiske optegnelser risikerer at forsvinde.
Sociale medier og digitale nyhedssider kan også forsvinde, og vigtige artikler og informationssider kan blive væk for altid. Når links ikke længere virker, bliver onlineinformation mindre tilgængelig, og det vil kun forværres.
Internettet er blevet et arkiv for vores historie og kultur. Men skyen, hvor de fleste gemmer billeder og vigtige data, kan også forsvinde, når servere slukkes.
Ligesom Biblioteket i Alexandria brændte i 48 f.Kr., kan tabet af digitale arkiver medføre, at internettet smuldrer på samme måde. Risikoen for et historisk tab af enorme dimensioner er stor.
Undersøgelser viser et dystert billede: Halvdelen af hyperlinkene i amerikanske højesteretssager virker ikke længere, og næsten 25 % af links til New York Times-artikler er brudt. Problemet breder sig hurtigt.
Digitalt indhold har erstattet traditionelle arkiver og er nu vores primære kilde til kultur og historie. Hvis internettet forsvinder, sletter vi dele af vores fælles hukommelse og svækker vores selvforståelse.
Mens biblioteker opbevarer fysiske aviser, bøger og film, går mange onlinearkiver tabt, da de ikke har en fysisk placering. I dag er det ofte umuligt at finde gamle artikler eller videoer online.
Arkiver for online-underholdning, som shows på MTV og Comedy Central, er forsvundet pga. ejerskifte. Selv populære sider som Cartoon Network og Yahoo Groups er væk, og det sletter årtiers digital kultur.
Spil designet til ældre systemer er nu kun fjerne minder. Uden adgang forsvinder spilhistorien langsomt, og vi bliver mere opmærksomme på sårbarheden ved kun digitale medier.
Harddiske holder ikke evigt. Mange af de harddiske, musikindustrien brugte i 1990’erne, er nu ved at gå i opløsning, før de digitale teknologier rigtig tog over.
Gamle fotos, e-mails og digitale optegnelser på ældre enheder kan ofte ikke reddes, da de ikke længere er kompatible med ny teknologi. Når disse enheder svigter, går minder og personlige historier tabt.
I 1996 blev Wayback Machine skabt for at gemme kopier af websider. Nu drives den af Internet Archive og ledes af Mark Graham. Wayback Machine er en af de sidste beskyttere af den digitale kultur.
Wayback Machine arkiverer dagligt over en milliard URL'er. Arbejdet er vigtigt; i 2017 arkiverede maskinen omkring 5.000 videoer fra en YouTube-kanal drevet af Rohingya-aktivister, der oplevede forfølgelse.
Wayback Machine bliver ofte stoppet af betalingsmure på forsknings- og nyhedsartikler. Meget forskning og journalistik er gemt bag disse mure, og fremtidige generationer risikerer aldrig at kende deres indhold.
AI udgør også en ny trussel for internettet. Mange hjemmesider blokerer nu både AI og digitale arkivarer, hvilket kan slette historie og fremskynde den digitale mørketid.
Arkiver er ikke kun data – de udgør også vores kollektive hukommelse. Når vi mister disse optegnelser, kan vi miste vores kulturhistorie, og det bliver sværere at forstå fortiden.
De fleste dele af internettet er kontrolleret af firmaer, som ofte prioriterer profit frem for bevaring. Disse virksomheder ser ikke langsigtet på bevaring af vores digitale arv.
Selv fotos og selfies er truede. For 15 år siden brugte forskeren Loren McClenachan fysiske fotos til at påvise, at fisk blev mindre. Dette ville ikke være muligt i dag med digital fotolagring.
Når data går tabt, opstår fænomenet "shifting baseline-syndrom". Uden tidligere data antager folk, at dagens forhold altid har været normale.
Når vi gemmer vores minder digitalt, betyder det, at virksomheder har kontrol over vores historie. Firmaernes prioriteter – ikke bevaring – bestemmer dataens skæbne og truer vores kollektive hukommelse.
Vores afhængighed af digitale enheder skaber en selvpåført hukommelsestab. Ved at gemme vores liv online uden holdbare sikkerhedskopier vælger vi i praksis at glemme fortiden.
Ligesom middelalderens mørke tider havde få skriftlige kilder, kan den digitale mørketid betyde, at vores viden forsvinder, og at vores tid risikerer at blive et glemt kapitel.
Internettet er fyldt med sider, der ikke længere er åbne for analyse. Platforme som X (tidligere Twitter) tillod engang brugerne at udforske data til forskning, men i dag er det lukket land.
Selv valg risikerer at blive påvirket af den digitale mørketid. Sociale medieplatforme blev tidligere brugt til uafhængigt at overvåge manipulation, men nu er dataadgang begrænset af AI og nye regler.
Et samfund uden skrifter efterlader kun lidt til fremtidige generationer. Hvis nutidens kultur udelukkende bevares digitalt, kan fremtidens arkæologer stå uden viden om vores tid.
Det vigtigste skridt mod at forhindre en digital mørketid er at lave regelmæssige backups på flere enheder som eksterne harddiske, selv for noget så enkelt som personlige billeder.
Endnu bedre er fysiske kopier, som ikke afhænger af digitale formater. Det kan vise sig uvurderligt at gemme minder og historie på papir eller film, hvis (eller når) internettet kollapser.
Kilder: (Business Insider) (Wired)
Forestil dig internettet som et enormt bibliotek fyldt med vores fælles historie, hvor nutid og fortid flettes sammen og skaber alt det, vi ved om menneskeheden. Hvert billede, hver samtale og hver artikel er samlet her på World Wide Web. Men det vil ikke vare ved. Vores digitale verden, som vi kender den, er langsomt ved at smuldre, og næsten alt det, der udgør vores kulturelle arkiv, risikerer at forsvinde for altid. Hvert dødt link, slettet konto og tabt server betyder, at en lille del af internettet forsvinder.
Denne udvikling kaldes en Digital Mørketid – en tid, hvor vores teknologi bliver til digitale tomrum, hvor der før var fragmenter af vores fælles hukommelse. Men hvad skyldes denne mærkelige nye æra? Og hvad kan vi gøre for at stoppe den? Klik videre i galleriet for at finde ud af det.
Konsekvenserne af den digitale tidsalder
Når onlinearkiver forsvinder, forsvinder vores historie med dem
livsstil Internet
Forestil dig internettet som et enormt bibliotek fyldt med vores fælles historie, hvor nutid og fortid flettes sammen og skaber alt det, vi ved om menneskeheden. Hvert billede, hver samtale og hver artikel er samlet her på World Wide Web. Men det vil ikke vare ved. Vores digitale verden, som vi kender den, er langsomt ved at smuldre, og næsten alt det, der udgør vores kulturelle arkiv, risikerer at forsvinde for altid. Hvert dødt link, slettet konto og tabt server betyder, at en lille del af internettet forsvinder.
Denne udvikling kaldes en Digital Mørketid – en tid, hvor vores teknologi bliver til digitale tomrum, hvor der før var fragmenter af vores fælles hukommelse. Men hvad skyldes denne mærkelige nye æra? Og hvad kan vi gøre for at stoppe den? Klik videre i galleriet for at finde ud af det.