Det er en kunst at finde balance
Jorden er som en enorm magnet, der skaber et usynligt magnetfelt omkring sig. Dette felt ændrer sig over tid og er resultatet af kræfter både inden i og uden for planeten.
Forestil dig en stangmagnet, der ligger midt i Jorden. Det er sådan, Jordens magnetfelt fungerer. Felterne skabes af elektriske ladninger i bevægelse – ligesom elektroner i atomernes kredsløb.
Dybt inde i Jorden skaber strømme af flydende jern magnetfeltet. Disse strømme transporterer elektroner, der gør Jorden til en magnet.
William Gilbert, en engelsk fysiker fra det 17. århundrede, var en af de første til at udforske Jordens magnetisme. Hans arbejde introducerede vigtige begreber som "elektrisk kraft" og "magnetisk pol".
I 1600 udgav Gilbert bogen De Magnete, der revolutionerede forståelsen af magnetisme. Han forklarede, hvordan Jorden opfører sig som en gigantisk stangmagnet, og hvorfor kompasser altid peger mod nord.
Gilbert brugte en model kaldet en terrella – en kugleformet magnet – til at vise Jordens magnetisme. Magnetiske nåle, der blev placeret på modellen, pegede altid mod nordpolen (markeret som punkt A). Selv på ujævne overflader, som ved punkt O, pegede nålene stadig mod nord.
I begyndelsen af 1800-tallet studerede forskere Jordens magnetisme ved hjælp af dipnåle. Disse måleapparater registrerede vinklen på Jordens magnetfelt på forskellige punkter. Ved ækvator pegede nålene vandret, mens de stod lodret ved polerne. Dipnåle blev flittigt brugt under ekspeditioner i det 18. århundrede.
I 1831 lokaliserede den skotske opdagelsesrejsende Sir James Clark Ross Nordpolens magnetiske placering i det nordlige Canada under en ekspedition i Arktis.
En bedre forståelse af Jordens magnetiske poler førte til store fremskridt inden for navigation. For eksempel gjorde værktøjer som "True Course Finder" det muligt at automatisere komplekse beregninger for søfarere. Før disse opfindelser kunne man kun finde magnetisk nord med et kompas og skulle derefter lave yderligere beregninger for at finde sand nord.
Forskere har i århundreder fulgt den magnetiske Nordpols vandring. I modsætning til den geografiske Nordpol er den magnetiske konstant i bevægelse. Fra 1600 til 1900 bevægede den sig mellem 10 og 15 kilometer om året.
I 1990'erne begyndte Nordpolen at bevæge sig hurtigere og ændrede retning mod Sibirien. Ved årtusindskiftet nåede den en hastighed på 54 kilometer om året.
Under en ekspedition i 2005 bekræftede forskere, at Nordpolen var på vej mod Sibirien og havde krydset grænsen til internationale farvande.
Den globale magnetiske model (WMM) er udviklet i fællesskab af det amerikanske National Geophysical Data Center og British Geological Survey (BGS). Modellen kortlægger Jordens magnetfelt og bruges til at forudsige placeringen af den magnetiske Nordpol. WMM opdateres hvert femte år, og den nyeste version er nu tilgængelig.
Mens Nordpolen fortsætter sin rejse mod Rusland, er dens hastighed de seneste fem år aftaget til omkring 35 kilometer om året. Ifølge forskere er denne opbremsning helt uden fortilfælde.
En forskergruppe ledet af professor Phil Livermore fra University of Leeds har en teori om Nordpolens seneste opførsel. De mener, at polen er fanget i en kamp mellem to konkurrerende magnetiske kræfter – en under Canada og en under Sibirien.
Professor Phil Livermore mener, at den canadiske magnetiske kraft er svækket, mens Sibirien er blevet stærkere, hvilket trækker Nordpolen mod øst.
Jordens ydre kerne består af flydende jern, som bevæger sig på grund af varme. Denne bevægelse skaber planetens magnetfelt.
De strømme af flydende jern, der befinder sig 3.200 kilometer under jordoverfladen, påvirker ikke kun magnetfeltet, men også Nordpolens bevægelse.
William Brown fra British Geological Survey beskriver processen som "en varm kop te" – hvor væsken bevæger sig med samme lethed som vand.
Bevægelsen af Nordpolen er afgørende for præcise navigationssystemer og bruges til at kalibrere både kompasser og teknologisk udstyr.
Det magnetiske felt er også en nøglefaktor for GPS-systemer og kompasfunktionen på vores smartphones.
Den globale magnetiske model er vigtig for militæret, især til navigation under ekstreme forhold som i Arktis.
Flybaner nummereres efter deres kompasretning, men når magnetfeltet skifter, skal disse tal opdateres. Berlin Brandenburg Lufthavn ændrede fx sine banenumre i 2024.
Forskere bruger satellitter og stationer på jorden til at overvåge Jordens magnetfelt og kortlægge ændringer over tid.
Forskere ved, at det smeltede jern i Jordens kerne konstant bevæger sig, og at de magnetiske poler altid er i bevægelse. Men kan en komplet polvending ske, hvor nord og syd bytter plads?
Geomagnetiske polvendinger sker sjældent, men de er blevet registreret gennem Jordens historie.
Den sidste fuldstændige polvending fandt sted for 780.000 år siden. En midlertidig vending skete for 41.000 år siden, men den varede kun 250 år, før polerne vendte tilbage til deres nuværende positioner.
Selvom geomagnetiske polvendinger kan lyde skræmmende, sker de over meget lange tidsperioder og udgør ingen umiddelbar trussel mod livet. Forskere har bekræftet, at sådanne hændelser ikke medfører betydelige kortvarige ændringer i Jordens miljø.
Kilder: (The Times) (USA Today) (Britannica) (National Centers for Environmental Information)
Den magnetiske Nordpol er på farten! Selvom polens bevægelse har stået på i århundreder, har forskere nu opdaget, at den skifter hastighed som aldrig før. Men hvorfor sker det, og hvordan påvirker det vores planet – og måske endda din hverdag?
Fra hvordan din smartphone virker, til hvordan fly navigerer på himlen, har Nordpolens bevægelse større betydning, end du måske tror.
Lyder det spændende? Klik videre og opdag alt om Jordens vandrende magnetfelt og de overraskende konsekvenser, det kan få!
Forskere afslører: Den magnetiske Nordpol flytter sig som aldrig før!
Hvad betyder Jordens vandrende magnetfelt for dig?
livsstil Fysik
Den magnetiske Nordpol er på farten! Selvom polens bevægelse har stået på i århundreder, har forskere nu opdaget, at den skifter hastighed som aldrig før. Men hvorfor sker det, og hvordan påvirker det vores planet – og måske endda din hverdag?
Fra hvordan din smartphone virker, til hvordan fly navigerer på himlen, har Nordpolens bevægelse større betydning, end du måske tror.
Lyder det spændende? Klik videre og opdag alt om Jordens vandrende magnetfelt og de overraskende konsekvenser, det kan få!