▲

For mange mennesker er det blevet en helt almindelig rutine at smide mad ud, når vi kommer forbi holdbarhedsdatoen. Hver uge bliver der smidt uåbnede yoghurter, poser med grøntsager og brød i skraldespanden på grund af de datoer, der står på etiketterne. Mange mennesker tror nemlig, at ”bedst før” betyder, at maden er uspiselig efter den dato. Men hvad nu hvis det bare er en myte? Hvad nu hvis idéen om udløbsdatoer fører til, at vi smider store mængder mad væk, som der ikke er noget galt med?

Den globale besættelse af madmærkninger har ført til en krise, hvor vi spilder ressourcer på grund af de tal, der står på etiketterne. Men hvad er sandheden bag disse udløbsdatoer? Klik videre i dette galleri og find svaret.

▲

Madspild er blevet et stort problem på verdensplan. Næsten 40 % af den producerede mad ender i skraldespanden. Det svarer til ca. 1,3 milliarder tons hvert år, hvilket peger på, at der er et større problem i forhold til, hvordan mad og ressourcer globalt set bliver forvaltet.

▲

Hver dansker smider ca. 47 kg spiselig mad ud om året. Madspild belaster husstanden økonomisk og det viser helt klart, at der er en stor kløft mellem madkøbsvaner og det faktiske forbrug.

▲

Verdens landbrug bruger ca. 170 trillioner liter ferskvand på at producere mad, der aldrig bliver spist, mens madspild udgør mere end en femtedel af affaldet på lossepladserne. Verden står over for et enormt pres, både når det gælder naturressourcer og kapaciteten på lossepladser.

▲

Paradoksalt nok er der millioner af mennesker, der lider af sult, samtidig med at enorme mængder spiselig mad bliver smidt ud. Det skyldes systemiske problemer i fødevaredistributionen og det faktum, at madressourcerne ikke udnyttes fuldt ud.

▲

Mange mennesker smider mad ud baseret på datoerne, der er påtrykt madvarerne. Det sker ofte den tro, at det ikke er sikkert at spise. Undersøgelser viser dog, at disse datoer ikke er standardiserede, og de afspejler sjældent den reelle fødevaresikkerhed.

▲

Datoetiketter blev indført efter 2. Verdenskrig for at hjælpe butiksejere med at rotere deres lagerbeholdning. Efterhånden begyndte forbrugerne at kræve, at disse datoer var synlige, hvilket fik producenterne til at indføre etiketter som et markedsføringsværktøj, der signalerede friskhed snarere end en sikkerhed.

▲

Datoetiketter som "bedst før" og "sidste salgsdato" varierer fra land til land og i USA, kan de også være forskellige fra stat til stat. Det skaber en del forvirring blandt forbrugerne, og det resulterer ofte i, at maden bliver smidt ud, før det er nødvendigt.

▲

Da forskellige etiketter betyder forskellige ting, har forbrugerne svært ved at vurdere, om maden er sikker at spise eller ej. Derfor ender de fleste mennesker ofte med at smide mad ud for at være på den sikre side.

▲

Sandheden er dog, at de fleste fødevarer (som bl.a. mange af de pakkede madvarer) kan spises uger eller måneder efter deres holdbarhedsdatoer. Den manglende klarhed på etiketterne gør dog, at mange forbrugere kasserer produkter af frygt for, at de er skadelige at spise.

▲

Detailhandlere og producenter lider enorme økonomiske tab på grund af madspild, og det sker ofte på grund af reglerne om, at de skal kassere varer på lagrene, som har nået ”bedst før”-datoen eller usolgt frugt og grønt. Disse omkostninger betyder til højere priser for forbrugerne.

▲

Mange forbrugere undrer sig mange gange over, om datomærkningen på produkter bare er en fup. Hverken kunder eller forhandlere får nemlig noget ud af at kassere mad, der stadig er spiseligt.

▲

Nogle mener, at producenterne angiver datoer, så folk spiser deres produkter hurtigere for at bevare brandets image og smagskvalitet. Det fører dog til unødvendigt madspild.

▲

En forbrugerkultur, der fokuserer på bekvemmelighed og "friskhed", skaber madspild. Mange smider mad ud, der stadig er spiseligt, fordi vanen med at smide ting ud er så indgroet i vores samfund.

▲

USA er muligvis det værste land, når det kommer til madspild. I modsætning til andre kulturer, der har større forståelse for den naturlige aldringsproces i mad, ser amerikanere ofte “ældre” mad som noget dårligt. Forbrugsvarer som lagret ost eller fermenterede produkter er undtagelser, men denne overordnede tankegang begrænser madens potentiale.

▲

Sociale medier og madtrends har også skabt en “madstatus-kultur”, hvor folk køber specifikke ingredienser, som de så senere ender med at smide ud. Der er flere og flere, som køber, mere end de har brug for, og de prioriterer ikke praktisk madlavning med de ingredienser, de allerede har derhjemme.

▲

Nogle amerikanske stater begrænser supermarkeder fra at donere mad, der er gået ud over datoen, til fødevarebanker, af frygt for at blive stillet til ansvar. Selvom det er velment, er det en temmelig misforstået politik, som forhindrer spiselig mad i at nå ud til dem, der har brug for det.

▲

Nogle supermarkeder (især i USA) fylder ofte hylderne for at imødekomme forbrugernes forventninger om, at der er masser af mad. Det fører til "planlagt tab", hvor usolgte produkter højst sandsynligt ender som affald, især når de nærmer sig eller har passeret mærkedatoen.

▲

Supermarkeder afviser ofte grøntsager, der ikke ser ”pæne” ud og smider varer, der har anderledes former eller pletter ud, uanset kvaliteten. Denne æstetiske standard begrænser udbuddet på markedet og bidrager i høj grad til madspild.

▲

Nogle virksomheder rundt omkring i verden har gjort en stor indsats for at redde de knapt så ”pæne” grøntsager og varer, der nærmer sig udløbsdatoen. Målet er at ændre folks opfattelse af ”grimme” madvarer og dermed reducere madspild.

▲

Forskere har foreslået et standardiseret mærkningssystem, der potentiel kan være med til at reducere madspild ved at hjælpe forbrugerne med at træffe de rigtige beslutninger. Denne standardisering kan også potentielt have betydelige økonomiske fordele.

▲

Selvom lovgivning om standardiserede datomærkninger har været foreslået i mange år, har politiske udfordringer forhindret meningsfuld fremgang, som gør, at madspild stadig er et stort problem.

▲

Danmark er et af de lande der er i front i kampen mod madspild. Initiativer som Too Good To Go, der forbinder forbrugere med overskudsmad fra butikker og restauranter, har vundet stor popularitet. Samtidig arbejder supermarkeder og producenter på at minimere spild gennem bedre planlægning og innovative løsninger.

▲

I lande som fx Danmark opfordres forbrugerne til at se, lugte og smage på maden, inden den smides ud, hvis en vare har overskredet ”bedst før”. Der er flere lande i Europa, der opfordrer til det samme, og det kan forhåbentlig hjælpe folk med at vurdere madkvalitet frem for at følge anbefalingerne på etiketterne.

▲

Ved at opfordre forbrugerne til at stole på deres sanser (som lugt og smag), kan de lære at blive bedre til at vurdere madens friskhed. Det hjælper med at reducere afhængigheden af etiketter og unødvendigt spild.

▲

For at tackle madusikkerhed er det vigtigt med politiske ændringer, der tillader sikker donation af mad, der har overskredet ”bedst før”-datoen, til fødevarebanker. Ved at ændre lovene kan vi potentielt få de spiselige madvarer væk fra lossepladserne og ud til dem, der har brug for det.

▲

Hvis folk blev gjort mere opmærksomme på den indvirkning, som madspild har på miljøet, kan det muligvis være med til at motivere forbrugerne til at ændre deres affaldsvaner og bevæge sig mod mere bæredygtige forbrugsvaner.

▲

Det er helt fint at beholde produkter lidt længere end den dato, der står på emballagen. Dog skal man være forsigtig med produkter som pålæg og færdiglavede salater, da de kan blive forurenet med listeria under produktionen. Men det er en undtagelse, ikke reglen.

▲

Der findes flere måder at tjekke fødevarers friskhed på. For æg kan du fx bruge et glas vand: Synker ægget til bunds, er det stadig godt at spise. Pasteuriseret mælk kan også sagtens drikkes, så længe det lugter og smager friskt.

▲

For at mindske madspild kræver det i sidste ende, at vi ændrer vores tankegang. Ved at betragte mad som en naturlig ressource og stole på vores egne sanser, kan vi skabe en kultur, der respekterer madens holdbarhed og reducerer spild.

Kilder: (Vox) (The World Counts) (Consumer Brands Association) (Food Marketing Institute) (FDA) (UN World Food Programme)