Vikingerne mente, at universet blev født af ild og is
Ekstremt vejr rammer ikke alle lige hårdt. Nogle lande står langt mere udsat, når klimaet ændrer sig. Men her er det helt skøre – det er sjældent de lande, der lider, der har skabt problemet. Faktisk er det ofte stik modsat: En kæmpe del af skaderne fra ekstreme vejrfænomener kan føres direkte tilbage til en håndfuld af verdens rigeste lande.
Men indtil videre har de store klimasyndere ikke stået til ansvar for de ødelæggelser, deres udledninger forårsager. Måske er det ved at ændre sig. Vil du vide mere? Dyk ned i galleriet og få hele historien.
2024 var et år fyldt med voldsomt vejr. Oversvømmelser, hedebølger og storme har skabt kaos i lande, der i forvejen er sårbare over for klimaændringer.
Pakistan får sjældent opmærksomhed i klimadebatten, men landet har lidt enorme tab som følge af klimaforandringer i de seneste år.
I 2022 blev Pakistan ramt af monsunregn af en størrelse, der aldrig er set før. Over 1.500 mennesker mistede livet, og økonomien led tab for mere end 30 milliarder dollars.
Vi ved, at drivhusgasser skaber ekstremt vejr. Og hvis vi fortsætter, som vi gør nu, bliver fremtiden kun mere uforudsigelig – og farlig.
De lande, der rammes hårdest af klimaforandringer, er sjældent dem, der forurener mest. Flere begynder at spørge, om verdens største forurenere skal betale regningen.
Spørgsmålet om, hvem der skal betale for klimaskader, fylder mere og mere på den internationale dagsorden.
Hvis verdens ledere beslutter, at de største forurenere skal betale, findes der flere veje at gå.
Det mest oplagte skridt er at kræve betaling fra de regeringer, der står bag de største udledninger.
Ifølge en undersøgelse fra 2024 har USA historisk set udledt mest og forårsaget klimaskader for over 1,9 billioner dollars mellem 1990 og 2014.
Kina, Rusland, Indien og Brasilien er blandt de fem største udledere og har tilsammen skabt klimaskader for 4,1 billioner dollars i samme periode.
Flere lande presser på for, at FN opretter en fond til at dække de tab og skader, som klimaforandringer forårsager.
Planen er, at de lande, der forurener mest, skal betale en andel, der afspejler deres udledninger – både historisk og nu.
De lande, der ville blive ramt økonomisk, gør modstand mod idéen om en klimafond. Måske ikke overraskende.
Selvom der er modstand, er idéen stadig på bordet. En FN-styret fond kan sikre, at pengene bruges ansvarligt.
En anden mulighed er at kræve, at fossile selskaber betaler for deres bidrag til klimakrisen.
En rapport fra 2017 afslørede, at blot 100 fossile selskaber står bag 71 % af verdens samlede udledninger siden 1988.
Fossile selskaber kan blive tvunget til at bidrage til en klimafond, der hjælper de mest udsatte lande.
Fonden kunne støtte lande med at genopbygge efter klimakatastrofer og skubbe til den grønne omstilling.
En global skat på fossil udvinding kan være nøglen til at få fossile selskaber til at betale deres del.
En gruppe klimaramte lande har foreslået denne løsning og mener, at en sådan skat kan skaffe milliarder til at hjælpe med at genopbygge efter ekstreme vejrhændelser.
Nogle regeringer overvejer allerede at indføre en skat på de ekstraordinære profitter, som fossile selskaber tjener på de høje energipriser.
Tanken er, at en del af skatteindtægterne kan gå til at hjælpe lande med at genopbygge efter katastrofer som tørke og oversvømmelser.
Skat på overprofitter er dog kun en midlertidig løsning, og flere penge vil være nødvendige i fremtiden.
Når man tænker på, at mange regeringer allerede har forpligtet sig til at udfase fossile brændstoffer, står det klart, at der skal findes andre indtægtskilder til at dække klimaskader.
Brancher som luftfart og skibsfart, der bruger store mængder fossile brændstoffer, kan blive beskattet.
En anden idé er at beskatte vaner med højt CO2-aftryk, som flyrejser og kødforbrug.
De mest ødelæggende adfærdsmønstre hænger ofte sammen med livsstilen hos en lille, velstående del af verdens befolkning.
De mest forurenende vaner tilhører typisk verdens rigeste 1 %, mens 90 % aldrig har været i et fly.
Eksperter foreslår en flyskat, der stiger, jo flere gange en person flyver.
Denne form for skat kunne hjælpe med at finansiere genopbygning og støtte til klimaramte lande.
Kilder: (BBC) (CDP)
Forurening – verdens største regning, der aldrig er blevet betalt
Skal forurenere betale prisen for klimaskader?
livsstil Klimaændringer
Ekstremt vejr rammer ikke alle lige hårdt. Nogle lande står langt mere udsat, når klimaet ændrer sig. Men her er det helt skøre – det er sjældent de lande, der lider, der har skabt problemet. Faktisk er det ofte stik modsat: En kæmpe del af skaderne fra ekstreme vejrfænomener kan føres direkte tilbage til en håndfuld af verdens rigeste lande.
Men indtil videre har de store klimasyndere ikke stået til ansvar for de ødelæggelser, deres udledninger forårsager. Måske er det ved at ændre sig. Vil du vide mere? Dyk ned i galleriet og få hele historien.