Verdens højeste landdyr gemmer på nogle overraskende egenskaber
Den 21. december var årets korteste dag og længste nat. Fænomenet kaldes vintersolhverv, og det har altid haft en særlig betydning for mennesker verden over lige siden oldtiden og helt frem til i dag. Det er en tid med festlige traditioner, sammenkomster og fejring af, at lyset vender tilbage, da dagene begynder at blive længere.
Er du nysgerrig efter at se, hvordan forskellige kulturer markerer denne særlige dag? Klik videre i galleriet, og lær mere om, hvordan man fejrer vintersolhverv rundt om i verden.
Soyal er vintersolhvervsritualet, som Hopi-folket i det sydvestlige Amerika udfører omkring den 21. december. Det symboliserer spirituel fornyelse og en dyb forbindelse til jordens naturlige cyklusser.
Ritualet begynder med bønner og ceremonier ledet af spirituelle ledere, der fokuserer på at genskabe balance og harmoni. Der opføres sange og danse, som fremhæver betydningen af sundhed, god høst og frugtbarhed.
En vigtig del af Soyal er Kachina-dukkerne, som repræsenterer åndelige væsener. Gennem denne ceremoni ærer Hopi-folket deres forfædre og sikrer videreførelsen af deres kulturelle og spirituelle traditioner.
Shab-e-Yalda, også kendt som Chelleh, har været fejret i Iran siden det Persiske Imperium, men også i nabolande som Tadsjikistan, Afghanistan, Aserbajdsjan og Armenien.
This celebration marks the first sunrise after the winter solstice, symbolizing rebirth and the triumph of light. The name reflects this, with shab meaning "night" and yalda meaning "rebirth" or "light."
Traditionen stammer helt tilbage til før-zoroastrisk tid, hvor perserne tilbad solguden Mithra. På årets længste nat holdt folk sig vågne for at holde onde ånder væk, mens de fortalte hinanden historier og spiste røde frugter som vandmelon og granatæble for at sikre sundhed.
Inti Raymi fejres i slutningen af juni i Peru, og det falder sammen med vintersolhvervet på den sydlige halvkugle. Festivalen hylder solens rolle i at opretholde livet og ærer solguden Inti.
Festivalen finder sted i Cusco, som er det historiske centrum for Inkariget. Deltagerne er klædt i traditionelle andinske dragter og deltager i farverige optog, hvor man opfører gamle myter og ritualer.
Ved Sacsayhuamán afsluttes festlighederne med en storslået ceremoni, hvor man takker Inti for solens energi, og der bedes om velsignelser til fremtidige høster.
Luciadag fejres den 13. december til ære for den kristne martyr Lucia fra Syrakus – Sankta Lucia. Det er oprindeligt en svensk skik, som kom til Danmark i 1944, og som fejres i de andre skandinaviske lande.
Luciadag fejres med et luciaoptog, som består af en luciabrud, der bærer en lyskrone samt andre deltagerne, der er klædt i hvidt og holder lys, mens de synger "Santa Lucia" eller "Luciasangen".
Mad spiler også en rolle i fejringen, hvor man som regel serverer traditionelle safranboller, der kaldes lussekat eller luciabrød, glögg, æbleskiver og kaffe.
Kinas Dongzhi Festival fejrer vintersolhverv og symboliserer overgangen fra mørke til lys. Det har rødder i den gamle filosofi om yin og yang, og festivalen afspejler naturens balance og harmoni.
Familier samles for at nyde varme måltider i årets koldeste tid. Traditionen styrker familiebåndene og fremmer en følelse af sammenhold og nærvær.
En vigtig del af festivalen er tangyuan, som er klæbrige risboller, der symboliserer enhed, velstand og helhed. Festivalen inkluderer også bønner, tilbedelse af forfædre og ritualer for sundhed og fornyelse.
Saturnalia er en gammel romersk festival til ære for guden Saturn. Festivalen begyndte den 17. december og varede en uge, hvor forretninger lukkede, og folk holdt overdådige fester.
Under Saturnalia blev samfundets normer vendt på hovedet. Slaver fik midlertidigt frihed, gambling var tilladt, og man kårede en ”konge”, som var en person af meget lav stand.
I dag fejres Saturnalia med genopførelser, festlige sammenkomster, gaver, fester og kåring af narre-konger.
I Japan fejres vintersolhvervet, eller Toji, med ritualer, der afspejler en dyb forbindelse til naturen og årstidernes harmoni. En af de største traditioner er yuzubadet, hvor hele yuzufrugter flyder i varme bade.
Den friske duft af yuzu fylder luften og skaber en beroligende atmosfære, som menes at holde sygdom væk og bringe lykke i det kommende år. Traditionen er et udtryk for Japans værdsættelse af naturens cyklusser.
Toji markeres også ved at spise nærende, sæsonprægede fødevarer som kabocha-græskar, der symboliserer styrke og vitalitet. Disse traditioner understreger balance og egenomsorg i vinterens koldeste tid.
Vinteren i Antarktis er barsk med konstant mørke. De få mennesker, der arbejder på forskningsbaser, fejrer Midvinter. Denne begivenhed finder sted i juni, da det er på den sydlige halvkugle.
Traditionen begyndte i 1902 under den britiske Discovery-ekspedition ledet af Robert Falcon Scott. Han beskrev dekorationer, blommebudding, minitærter og kager, som gjorde begivenheden til et livligt øjeblik i den hårde vinter.
I dag fortsætter Midvinter-fejringer på forskningsbaser med fokus på mad, håndlavede gaver og beskeder fra kære.
Hvert år samles folk ved Stonehenge i England for at opleve solen stige op over den ikoniske stencirkel, der er perfekt tilpasset vintersolhvervet. Begivenheden symboliserer solens genfødsel.
Traditionen stammer helt tilbage til gamle hedenske ritualer, hvor druider samledes for at ære deres spirituelle praksis.
Når solen stiger op over Stonehedge, holdes der fest, som markerer årets vendepunkt. Det er et spændende øjeblik at se solens første stråler oplyser stenene i en gylden glød.
Jul stammer oprindeligt fra det oldnordiske ord jól eller Yule. Det hedensk ord, fra dengang vi troede på Odin og Thor, og det betyder fest eller højtid.
Jól blev oprindeligt fejret med ofringer og festmåltider med juleskinke, der symboliserede Særimner, samt øldrikning (”at drikke jól”). Da kristendommen spredte sig i Europa i det 9. århundrede, blev Yule erstattet af jul, som blev en fejring af Jesu fødsel, men mange traditioner overlevede.
I dag lever Jól-ånden videre, og selvom de kristne og nyere traditioner er de mest kendte nu om dage, er der stadig spor fra fortidens julefejringer. Vi holder stadig store ædegilder, selvom vi har skiftet juleskinken ud med flæskesteg og Odin på sin ottebenede hest Slejpner ud med julemanden og hans rensdyr, men i mange nordiske hjem pynter man stadig op med julebukke, som repræsenterer Thors to geder.
Kilder: (Mental Floss) (Britannica) (Insight Vacations)
Lys i mørket: Sådan fejres vintersolhverv rundt om i verden
Se, hvordan forskellige kulturer fejrer årets korteste dag
livsstil Helligdage
Den 21. december var årets korteste dag og længste nat. Fænomenet kaldes vintersolhverv, og det har altid haft en særlig betydning for mennesker verden over lige siden oldtiden og helt frem til i dag. Det er en tid med festlige traditioner, sammenkomster og fejring af, at lyset vender tilbage, da dagene begynder at blive længere.
Er du nysgerrig efter at se, hvordan forskellige kulturer markerer denne særlige dag? Klik videre i galleriet, og lær mere om, hvordan man fejrer vintersolhverv rundt om i verden.