Disse kendisser blev adopteret, da de hvar helt små
Den 26. december 2004 udløste et voldsomt jordskælv i Det Indiske Ocean en ødelæggende tsunami. Bruddet mellem den Indiske og Burmapladen satte gang i Sumatra-Andaman-jordskælvet.
Jordskælvet, der målte 9,1 på richterskalaen, skabte bølger, der rejste sig over 30 meter – som vægge af vand.
Energien fra jordskælvet svarede til 23.000 atombomber – samme kraft som bomben over Hiroshima.
Tsunamibølgerne skød over havet med en hastighed på 804 km/t. – lige så hurtigt som et jetfly.
Epicenteret lå 80 km ud for Sumatras kyst. Nordlige Sumatra blev hårdest ramt, hvor 165.708 mennesker mistede livet.
Timer senere ramte bølgerne Sri Lanka, Indien og Thailand og tog tusindvis flere liv. Maldiverne, Somalia og Malaysia var også blandt de ramte.
Over 1,5 millioner mennesker blev hjemløse, og de økonomiske tab løb op i milliarder.
To årtier er gået – men hvad har vi lært? Lad os dykke ned i det.
Advarselssystemer fandtes dengang, men de er blevet markant forbedret siden i både præcision og hurtighed.
I dag dækker det globale system alle store havområder, fra Stillehavet til Middelhavet og Caribien.
Når havet opfører sig unormalt, sendes der straks besked til kystsamfundene – hvert sekund tæller.
Advarsler redder liv, men folk skal vide, hvordan de skal reagere. I 2015 blev Tsunami Ready-programmet lanceret for at styrke beredskabet.
Programmet måler beredskabet med 12 kriterier – som evakueringsøvelser og risikokort. Over 30 lande er nu "tsunamiklar".
"Vi har fokuseret på mere end blot advarsler – vi har udviklet en helhedsorienteret strategi for beredskab," siger Bernardo Aliaga, leder af tsunamiresiliens hos UNESCO. "Gennem overvågning i realtid, uddannelse af lokalsamfund og styrkelse af kystbeskyttelse, ved vi nu inden for få minutter, om en tsunami er på vej. Samfundene har de nødvendige redskaber til at handle, og det har reddet liv."
DART-bøjer (Deep-ocean Assessment and Reporting of Tsunami) sporer tsunamiens bølger, mens de bevæger sig over havet.
Regeringer i de ramte lande brugte millioner på at genopbygge, stærkt støttet af international hjælp.
Indonesien skabte en storstilet plan for at genopbygge Aceh og Nias i det nordlige Sumatra.
FN og EU hjalp med rent vand, sundhedstilbud og psykisk støtte til de overlevende.
Den internationale støtte var afgørende efter tsunamien i Det Indiske Ocean. World Vision, en global kristen humanitær organisation, indsamlede mere end 350 millioner dollars til hjælpearbejdet.
Organisationen skabte jobtræning og beskæftigelsesmuligheder for 40.000 mennesker, afholdt oplysningssessioner om børns rettigheder for over 27.000 personer og gav uddannelsesstøtte til mere end 137.000 børn og 2.000 lærere.
Ifølge World Vision hjalp deres midler med at opføre 12.000 nye hjem, 84 skoler, 60 legepladser og 27 sundhedsklinikker i de ramte områder.
Banda Aceh, som var den hårdest ramte by, fik genopbygget omkring 100.000 hjem efter katastrofen.
Når 20-året for tsunamien nærmer sig, vil mindehøjtideligheder og religiøse ceremonier blive afholdt i de berørte områder for at ære ofrene og markere de fremskridt, der er sket siden.
I Sri Lanka vil et genopbygget eksprestog køre fra Colombo til Peraliya – det sted, hvor tsunamien ramte og tog livet af mange. Over 35.000 mennesker døde i landet under katastrofen.
Thailand afholder en officiel mindeceremoni den 26. december for at ære de mere end 5.000 mennesker, der mistede livet i landet.
I Phang Nga-provinsen vil der være en udstilling om tsunamien, filmvisninger og oplæg fra både regeringen og FN om beredskab mod fremtidige tsunamier.
Den 27. december arrangeres et “walk-run” i Ban Nam Khem Tsunami Memorial Park.
Aceh Tsunami Museum i Banda Aceh står som et stærkt symbol på tragedien og genopbygningen. Museet fortæller historierne om de ramte og hylder det utrolige mod, der har formet regionens vej frem.
I Khao Lak, Thailand, ligger en gravplads for de mange uidentificerede ofre. Det er et stille og respektfuldt mindesmærke over dem, der mistede livet i en af de mest ødelæggende naturkatastrofer i nyere tid.
Kilder: (United Nations) (France24) (Reliefweb) (World Vision)
Den 26. december 2004 ramte et voldsomt jordskælv med en styrke på 9,1 og udløste en ødelæggende tsunami i Det Indiske Ocean. Over 227.000 mennesker mistede livet på tværs af 15 lande, og skaderne løb op i milliarder. Katastrofen står stadig som en af de mest dødbringende i det 21. århundrede. Men hvad har vi egentlig lært siden dengang? Og hvor godt er vi rustet mod fremtidige tsunamier?
I dette galleri kigger vi tilbage på tsunamien for at se, hvad der blev gjort – og hvad vi kan forvente i fremtiden, når det gælder forebyggelse. Klik videre for at læse mere.
20 år efter tsunamien i Det Indiske Ocean – hvad har ændret sig?
Hvad er der sket siden den ødelæggende tsunami på anden juledag?
livsstil Naturkatastrofe
Den 26. december 2004 ramte et voldsomt jordskælv med en styrke på 9,1 og udløste en ødelæggende tsunami i Det Indiske Ocean. Over 227.000 mennesker mistede livet på tværs af 15 lande, og skaderne løb op i milliarder. Katastrofen står stadig som en af de mest dødbringende i det 21. århundrede. Men hvad har vi egentlig lært siden dengang? Og hvor godt er vi rustet mod fremtidige tsunamier?
I dette galleri kigger vi tilbage på tsunamien for at se, hvad der blev gjort – og hvad vi kan forvente i fremtiden, når det gælder forebyggelse. Klik videre for at læse mere.