Teorier om, hvordan Homo sapiens spredte sig iverden, har udviklet sig gennem årene
Der findes kun én art af giraffer, men der er fire underarter: den nordlige giraf, den sydlige giraf, den Netgiraffen og Masai-giraffen.
Ordet giraf stammer fra det arabiske ord *Zarafah*, der betyder noget i stil med "en hurtig gående." Deres videnskabelige navn er Giraffa camelopardalis, som kommer af det romerske navn, der betyder "kamelopard". Ordet er en kombination af kamel og leopard.
Giraffer lever i ikke-territoriale grupper på op til 20. Deres hjem strækker sig fra 85 kvadratkilometer i vådere områder op til 1.500 kvadratkilometer i tørre regioner.
Giraffer findes primært i Østafrika i græsland og åbne skovområder, især i reservater som Serengeti Nationalpark og Amboseli Nationalpark. Man de findes også i reservater i det sydlige Afrika.
Giraffer er bladædere, og deres kost består primært af blade og knopper fra træer og buske. De spiser også urter, klatreplanter og vinstokke og foretrækker blomster og frugter, når de er i sæson. Akacietræet er deres yndlingstræ at spise fra.
Giraffer er de højeste af alle landdyr. Deres ben alene er højere end det gennemsnitlige menneske og måler ca. 1,8 meter. En han-giraf kan blive helt op til 5,5 meter højde, mens hun-giraffer kan nå op på ca. 4,5 meter. De når deres fulde højde inden 4-års alderen.
Giraffer er tunge dyr. De vejer ca. 1,1 ton (1.000 kg). Deres vægt gør det svært for dem at sidde og rejse sig, så de ses ofte stående. De foretrækker endda at sove, mens de står op.
De har en gennemsnitlig levealder på 25 år i deres naturlige habitat og kan leve helt op til 20-27 år med menneskelig pleje.
Giraffens lange forben er overraskende robuste. De bruges nogle gange forbenene til at til forsvare sig med, og man har før set, at ét spark var nok til at dræbe en løve! En girafs fødder er på størrelse med en tallerken og måler 30 cm i diameter.
Giraffens horn er dækket med hud og er større hos hannerne end hos hunnerne. De bruger ofte hornene til at forsvare sig med under kampe. Hornene eksisterer allerede ved fødslen, men ligger fladt ned og er ikke fastgjort til kraniet for at undgå skader under fødslen.
Giraffens hjerter er store og muskuløse. Det er de nødt til at være for at kunne pumpe blod rundt i deres lange kroppe. Hjertet alene vejer ca. 11 kg og har en gennemsnitlig hvilepuls på 40-60 slag i minuttet.
Giraffens lange hals gør det muligt for dem at nå bladene på høje træer. På den måde behøver de ikke at konkurrere med andre planteædere om føde, der vokser længere nede. Hannen strækker sig højt op i træet for at finde mad, mens hunnen spiser det, der findes i skulderhøjde. På trods af længden på deres hals har de stadig kun syv halshvirvler ligesom andre pattedyr.
Giraffer har et fremragende syn og er meget opmærksomme på rovdyr. Hvis en giraf fx ser en løve en kilometer væk, vil resten af gruppen også vende hovederne.
Giraffers tunger er mellem 45-50 cm lange. En girafs tunge er normalt sort, lilla eller blå. Tungen er stærk og muskuløs og kan gribe og manipulere genstande. Det hjælper girafferne med at fjerne blade og skud fra selv tornede planter.
Giraffer er afbildet i malerier på tidlige egyptiske grave. Deres haler var især værdifulde på grund af deres lange hår, som blev brugt til at væve bælter og fremstille smykker med.
Giraffer har smukke pletter over hele deres pels. Der findes ikke to giraffer med samme mønster. På afstand kan de se ens ud, men hver giraf har unikke pletter ligesom menneskers fingeraftryk.
På grund af det høje blodtryk i giraffens krop, er huden blevet meget tykkere. Huden fungerer som en kompressionsdragt for at undgå blodophobninger.
En giraffekalv er ca. to meter høj ved fødslen og vejer ca. 100 kg. Moderen nusser og slikker sin kalv i isolation i en uge, indtil de er bekendt med hinandens duft.
En girafunge kan stå op en time efter fødslen. Mange unge girafkalve dør inden for deres første leveår på grund af løve- og hyæneangreb. Kun cirka 50 % når at blive mere end et år gamle.
En hun-giraf føder normalt kun én girafunge ad gangen, men i modsætning til mennesker varer deres graviditet i hele 16 måneder. En hun-giraf føder stående, hvilket resulterer i, at kalven falder til jorden fra ca. to meters højde.
På trods af giraffens lange hals skal den stadig nå jorden for at drikke vand. De spreder deres forben eller bøjer deres knæ for at sænke deres halse og nå vandets overflade. Interessant nok drikker giraffer kun vand ca. hver anden uge. Det er ikke fordi, de ikke kan finde vand, men de vælger simpelthen bare ikke at gøre det oftere.
Giraffer er ikke almindelige vanddrikkere og drikker ofte vand på skift. Da de er sårbare over for rovdyr, mens de drikker, er der altid en anden giraf, der holder vagt for at beskytte gruppen.
Giraffer er helt naturligt langsomme til at gå, men når de fornemmer, at der er fare på færde, kan de hurtigt flygte på deres lange ben. En giraf kan sprinte op til 50 km/t, og de svajer sin hals i takt med benene for at skubbe vægte fremad.
Giraffer har et virkelig godt udsyn, og de kan se i en bred panoramisk vinkel, hvilket gør det nemt at spotte rovdyr på afstand.
Når giraffer slås, svinger de deres lange halse mod hinanden og stanger hinanden med hornene. Jo længere og tykkere deres hals er, jo større er chancen for at vinde kampen.
Ja, de hviler ofte, mens de står op. Det sker dog af og til at de ligger ned med benene foldet under kroppen og halsen i vejret. Søvn sætter dem i en sårbar position, så de sover normalt i korte perioder på ca. fem minutter.
Giraffer, der lever frit ude i naturen, har mere åbne rum og kan vælge, hvilke grupper de vil leve i. De har også en tendens til at være mere opmærksomme ude i naturen, end de er i fangenskab.
I zoologiske haver og dyreparker får giraffer ikke lov til at vælge, hvilke andre giraffer de lever med, og de er indespærret på mindre plads hele deres liv. Dette begrænser deres løbefærdigheder og betyder, at de er langsommere end giraffer, der lever ude i naturen.
Giraffer er kendte for at være blide og sky dyr, og de lever i løse sociale grupper. Han-giraffer opholder sig ofte alene og mødes kun med hunnerne for at parre sig. Selvom de er venlige, skal du aldrig nærme dig dem, da de stadig er vilde dyr og kan reagere voldsomt, hvis de føler sig truede.
Vidste du, at der kun er ca. 117.000 vestafrikanske giraffer tilbage i naturen? Det er grunden til, at alle giraffer er utrolig vigtige. Vestafrikanske giraffer er mere sjældne end bjerggorillaer. Forskere har beskrevet dem som dyr, der gennemgår en "stille udryddelse".
Kilder: (National Geographic)(Britannica)(National Geographic Kids)(Giraffe Conservation Foundation)(Africa Geographic)(Wikipedia)(Save Giraffes Now)(BBC)(WWF)(International Development Association)
Vidste du, at giraffen er verdens højeste dyr på land, og at den er det dyr, der har den længste hals? På trods af deres størrelse er giraffer venlige dyr, der elsker at leve i grupper, og som er meget opmærksomme på deres omgivelser. Interessant nok var giraffernes haler populære i det gamle Egypten. Hårene blev brugt til at væve bælter og lave smykker.
Giraffer er helt vildt fascinerende, og der er så mange sjove og pudsige ting, man ikke lige ved om dem. I dette galleri kan du lære meget mere om giraffer. Klik videre, og tag med på en spændende rejse til giraffens verden!
Overraskende fakta, du sikkert ikke vidste om giraffer
Verdens højeste landdyr gemmer på nogle overraskende egenskaber
livsstil Dyr
Vidste du, at giraffen er verdens højeste dyr på land, og at den er det dyr, der har den længste hals? På trods af deres størrelse er giraffer venlige dyr, der elsker at leve i grupper, og som er meget opmærksomme på deres omgivelser. Interessant nok var giraffernes haler populære i det gamle Egypten. Hårene blev brugt til at væve bælter og lave smykker.
Giraffer er helt vildt fascinerende, og der er så mange sjove og pudsige ting, man ikke lige ved om dem. I dette galleri kan du lære meget mere om giraffer. Klik videre, og tag med på en spændende rejse til giraffens verden!