I nogle lande tjener de langt mere end den gennemsnitlige borger
Med den nye sanktionspakke skruer EU bissen på over for Kreml. Målet er at lukke smuthuller i de gamle regler og samtidig lægge en dæmper på det voksende samarbejde mellem Rusland, Nordkorea og Kina – især på områder som forretning og militær. Men spørgsmålet er: Kan sanktionerne virkelig gøre en forskel? Uanset hvad, er det sikkert, at de rammer hårdt og nok giver Ruslands skrantende økonomi noget at tænke over.
Nysgerrig efter at vide mere? Klik dig videre for at få hele historien!
Den 16. december rullede EU sin 15. sanktionspakke ud mod Rusland, målrettet 52 skibe, som Kreml bruger til at undgå vestlige olierestriktioner.
EU’s ministre intensiverer indsatsen for at svække Ruslands krigsførelse i Ukraine. Denne gang er sanktionerne også rettet mod Rusland-allierede Kina og Nordkorea.
Den nye sanktionspakke slår ned på 54 personer og 30 virksomheder, der støtter Kreml. Målet er at stoppe samarbejdet med den russiske regering.
To højtstående nordkoreanske ledere – herunder forsvarsministeren – er nu underlagt indrejseforbud og frysning af aktiver i Europa.
De to embedsmænd er blevet målrettet på grund af rapporter om nordkoreanske troppers tilstedeværelse på Ruslands frontlinjer.
Tiltagene sigter mod at skræmme Ruslands allierede fra at levere våben og udstyr trods tidligere sanktioner.
EU advarer om, at udenlandske aktørers støtte til Rusland kan føre til en "farlig udvidelse af konflikten".
Ruslands "spøgelsesskibe", som sejler uden EU-flag, bliver nægtet adgang til europæiske havne.
EU mistænker, at disse skibe bruges til "risikable shippingpraksisser" som smugling af olie, våben og korn.
Sanktionerne skal ikke kun støtte Ukraine, men også svække båndene mellem Rusland, Kina og Nordkorea.
Ud over enkeltpersoner rammer EU’s sanktioner 32 virksomheder, der beskyldes for at støtte Russisk militær.
De omfattede virksomheder er primært russiske og kinesiske, men også serbiske, iranske og emiratiske.
De nye regler vil især ramme eksport af avancerede teknologier og varer med dobbelt anvendelse.
EU har navngivet den russiske enhed, der stod bag et angreb på et børnehospital i Kyiv i juli 2024.
EU-operatører, der frygter for, hvordan deres forretningsinteresser bliver påvirket af den nyeste sanktionspakke, får mulighed for at trække sig ud af Rusland og opnå undtagelser.
Den nye pakke tilbyder også lettelser for europæiske værdipapircentraler, der har været ramt af Kremls modtiltag.
Pakken blev næsten blokeret af Letland og Litauen, der frygtede, at visse undtagelser ville give Rusland for stor politisk spillerum.
Slovakiet forsøgte også at få forlænget undtagelser for at kunne sende raffineret russisk olie til Tjekkiet. Selvom Tjekkiet har erklæret, at de vil afslutte aftalen, insisterer Slovakiet på, at landets raffinaderier er afhængige af denne aktivitet for at overleve.
Kort før sanktionerne indgik Rusland og Indien en aftale på 13 milliarder USD om levering af olie.
Den 10-årige aftale sikrer Indien 500.000 tønder olie dagligt – svarende til 0,5 % af verdensmarkedet.
Siden 2022 er Indiens import af russisk olie steget markant. "Reeksport" af olieprodukter til EU har vist sig at være en effektiv metode til at omgå EU's embargo mod russisk olie.
Derfor købte EU i 2024 hele 20 % mere olie fra indiske raffinaderier, der bearbejder russisk olie, end året før. Køb af raffinerede produkter fra mellemmænd er nemlig ikke teknisk set i strid med de tidligere regler.
Ligeledes har Rusland brugt tredjelande til at omgå europæiske sanktioner. For eksempel er britisk-producerede køretøjer blevet eksporteret til Rusland via Aserbajdsjan, og amerikanske computerchips er blevet købt gennem Kina, selvom de også har været mål for vestlige sanktioner.
Den nyeste sanktionspakke, udviklet i samarbejde med USA og andre allierede, har til formål at lukke smuthuller, som tidligere sanktioner ikke dækkede.
EU håber, at de nye sanktioner yderligere vil presse Ruslands økonomi. Inflationen nærmer sig 9 %, og låneomkostningerne er rekordhøje.
Ukraine opfordrer til flere sanktioner efter en alvorlig miljøkatastrofe forårsaget af en russisk tanker, der sank i Sortehavet.
Under en voldsom storm ved Krim brød tankeren i to, og det førte til, at 3.000 ton olie lækkede ud og skabte en massiv forurening.
Ukraine beskylder Rusland for uansvarlighed og brud på regler, hvilket har resulteret i en af de værste miljøkatastrofer i Sortehavet nogensinde.
Om de nye sanktioner får den ønskede effekt, er endnu usikkert. EU fastholder dog sit løfte om at intensivere presset på Kreml for at svække dets krigsindsats i Ukraine.
Kilder: (Eunews) (The Independent) (Sky News) (The Guardian) (Politico)
EU's nye sanktioner: Kan de ramme Ruslands "spøgelsesflåde"?
Hele 54 personer og 32 organisationer står nu på EU's seneste sanktionsliste
livsstil Geopolitik
Med den nye sanktionspakke skruer EU bissen på over for Kreml. Målet er at lukke smuthuller i de gamle regler og samtidig lægge en dæmper på det voksende samarbejde mellem Rusland, Nordkorea og Kina – især på områder som forretning og militær. Men spørgsmålet er: Kan sanktionerne virkelig gøre en forskel? Uanset hvad, er det sikkert, at de rammer hårdt og nok giver Ruslands skrantende økonomi noget at tænke over.
Nysgerrig efter at vide mere? Klik dig videre for at få hele historien!