© NL Beeld

Kunstneriske friheder -

Når Hollywood laver film om historiske begivenheder, bliver der ofte taget nogle friheder for at gøre historien mere spændende. Det gælder også for Ridley Scotts to Gladiator-film, som er fulde af dramatiske detaljer, der ikke altid holder sig til historiebøgerne.

© Getty Images

Maximus og Marcus Aurelius -

Filmens hovedperson, Maximus, er fiktiv. Marcus Aurelius, derimod, var en virkelig kejser og kendt som filosof. I modsætning til, hvad filmen viser, blev han dog ikke myrdet af sin søn Kommodus. Han døde af naturlige årsager.

© NL Beeld

Kommodus -

Kejser Kommodus var en virkelig historisk figur, men filmen overdriver hans ondskab. Han var helt klart en excentrisk leder, men han var ikke den brutale galning, som filmen fremstiller. Hans gladiatorkampe var for eksempel mere en slags opvisning end seriøse kampe til døden.

© NL Beeld

Voldelige gladiatorkampe -

Selvom gladiatorkampe i det gamle Rom ofte var blodige, resulterede det ikke altid i død, som det fremstår i filmen. Nogle gange blev taberne skånet, og kampene var ofte arrangeret for at sikre bestemte udfald.

© Getty Images

Tommelfingeren op og ned -

Det ikoniske tommelfinger-signal, der afgør en gladiators skæbne, er sandsynligvis en moderne opfindelse. Gamle kilder nævner ikke noget om, at der blev brugt specifikke håndbevægelser til at afgøre liv eller død, så det, vi ser i filmen, er mere fiktion end fakta.

© Getty Images

Roms arkitektur -

Colosseum og Forum er imponerende genskabt i filmene, men det virkelige Rom var endnu mere komplekst. Byen var præget af både store monumenter og travle hverdagsliv, som ikke rigtig vises i filmene.

© Getty Images

Roms gader -

De pæne gader, vi ser i filmene, giver et lidt forkert billede. I virkeligheden var Rom en kaotisk og beskidt by fyldt med støj, affald og menneskemylder – langt fra den polerede version, der vises i Gladiator.

© Getty Images

Marcus Aurelius som filosof -

I den første Gladiator-film vises Marcus Aurelius som en mild filosof. I virkeligheden var hans styre pragmatisk og til tider nådesløst, da han balancerede filosofiske idealer med de barske realiteter ved at lede et imperium.

© NL Beeld

Gladiatorer som slaver -

Selvom den første film viser gladiatorer som slaver, var mange faktisk frivillige, der kæmpede for at opnå rigdom og berømmelse. De var professionelle krigere, der ofte var trænede, og som blev betragtet som atleter.

© NL Beeld

Kommodus og hans far -

I filmen myrder Kommodus sin far, Marcus Aurelius, for at overtage magten, men det skete ikke i virkeligheden. Historiske kilder tyder på, at Marcus døde af naturlige årsager under en militærkampagne ved Donau – muligvis af pest.

© Getty Images

Kejserens gladiatorkampe -

Den rigtige Kommodus deltog ganske rigtigt i gladiatorkampe, men de var altid nøje iscenesat for at sikre at han ikke var i fare. I modsætning til filmens intense kampe var de rigtige kampe mere symbolske og sikre for kejseren.

© Getty Images

Kommodus’ regeringstid -

Den første Gladiator-film antyder, at Kommodus’ regeringstid var kort og kaotisk. I virkeligheden regerede han i mere end ti år, og under hans styre oplevede Rom en blanding af stabilitet og excentricitet med en gradvis tilbagegang og ikke den umiddelbare katastrofe, som filmen skildrer.

© NL Beeld

Kommodus’ død -

I filmen bliver Kommodus dræbt i en gladiatorkamp mod Maximus, men det er historisk ukorrekt. I virkeligheden blev han myrdet af sin træner, Narcissus, i 192 e.Kr. som led i en sammensværgelse.

© Getty Images

Vejen til magten -

Maximus’ går fra at være gladiator til at blive en politisk magtperson, men det er ren Hollywood. Selv de mest berømte gladiatorer i Rom blev aldrig andet end underholdere og havde ingen indflydelse på politik.

© NL Beeld

Roms økonomi -

Den første film nævner ikke meget om Roms store afhængighed af slaveri, som var afgørende for økonomien. Slaverne arbejdede i hjem, på gårde, i miner og endda på gladiatorskoler for at opretholde imperiets enorme infrastruktur.

© Getty Images

Colosseum -

I Ridley Scotts film omtales det store amfiteater som Colosseum, men i det gamle Rom blev det faktisk kaldt det Flaviske Amfiteater. Navnet “Colosseum” kom først senere og refererede til en nærliggende kolossal statue af Nero, som ikke vises i filmene.

© Getty Images

Retssystemet i Rom -

Filmen viser Maximus som et offer for uretfærdighed, men det romerske retssystem var faktisk ret velorganiseret. Selv fjender af staten fik ofte mulighed for at blive stillet for retten, selvom resultaterne ofte faldt ud til fordel for dem, der sad ved magten.

© Getty Images

Roms befolkning -

I Ridley Scotts film fremstilles Roms befolkning som overvejende kaukasisk. I virkeligheden var Rom en af de mest mangfoldige byer på sin tid, og byen var fyldt med mennesker fra hele imperiet. Gladiator 2 gentager nogle af de samme historiske unøjagtigheder.

© Getty Images

Macrinus i Gladiator 2 -

I den nye Gladiator-film fremstilles Macrinus (spillet af Denzel Washington) som en tidligere slave og gladiatortræner, der stræber efter at få kontrol over Rom. I virkeligheden var han en prætorianerpræfekt af nordafrikansk afstamning, som senere blev kejser efter at have planlagt mordet på kejser Caracalla. Han var aldrig slave eller involveret i gladiatorkampe.

© NL Beeld

Søslag -

Den nye film viser et søslag i Colosseum, som var en spektakulær begivenhed, der fandt sted i det gamle Rom. I filmen har de dog tilføjet hajer i scenerne og det er fuldt ud fiktiv overdrivelse uden historisk belæg.

© NL Beeld

Gladiatorer på næsehorn -

Scenerne med gladiatorer, der rider på næsehorn, er også ren opdigtning. Selvom der ganske rigtigt blev brugt eksotiske dyr i arenaen, findes der ingen beviser for, at nogen kæmpede på ryggen af næsehorn.

© NL Beeld

Eksotiske dyr -

Romere brugte eksotiske dyr som løver og elefanter i deres opvisninger for at imponere. Men visse scener i filmen, som fx næsehornsridning, er ren fiktion.

© Getty Images

Caracalla og Geta -

I filmen fremstilles kejser Caracalla og hans bror Geta som tvillinger, og det er historisk ukorrekt. De var brødre, men ikke jævnaldrende, og mange detaljer om dem er stærkt overdrevet.

© NL Beeld

Lucius Verus’ baggrund -

Lucius Verus Aurelius fremstilles som Maximus og Lucillas søn, men i virkeligheden var Lucilla gift med kejser Lucius Verus, og deres søn døde dog som barn.

© NL Beeld

Aviser -

Scenerne i filmen, hvor folk læser trykte aviser, er historisk ukorrekt. Romerne brugte håndskrevne nyhedsbulletiner – trykte aviser fandtes slet ikke på det tidspunkt.

© Getty Images

Slaget ved Salamis -

Gladiator 2 foregår flere år efter den første film i det 3. århundrede e.Kr.. Før et genopført søslag i Colosseum erklærer en oplæser, at gladiatorerne ville genskabe Slaget ved Salamis mellem trojanerne og perserne. I virkeligheden fandt slaget sted i 480 f.Kr., og trojanerne havde intet med det at gøre.

© Getty Images

Belejringen af en numidisk by -

I starten af Gladiator 2 belejrer den romerske hær en numidisk by og tager slaver med tilbage til Rom. I virkeligheden havde provinsen Numidien i Nordafrika allerede været en del af Romerriget i flere hundrede år på det tidspunkt, så det er meget usandsynligt.

© Getty Images

Brændemærkning af gladiatorer -

Filmen viser, at gladiatorerne blive brændemærket, men det var faktisk kun noget man gjorde med flygtede slaver og ikke gladiatorer. Denne fremstilling stammer fra en misfortolkning af antikke tekster.

© NL Beeld

Gladiatoroprør -

Historier om gladiatoroprør, som det vi ser i filmen, minder om Spartacus’ opstand, men begivenhederne i filmen er stærkt dramatiserede og historisk ukorrekte.

© NL Beeld

Kunstneriske friheder -

Instruktøren Ridley Scott har selv indrømmet, at han ofte prioriterer en god historie frem for historisk nøjagtighed. Hans mål er at lave en fantastisk filmoplevelse, og ikke en historisk dokumentar.

Kilder: (Smithsonian Magazine) (The Independent) (Vox) (People.com) (Vulture) (The Lighthouse) (Time Magazine)

© NL Beeld