Voldsomme regnskyl oversvømmede dele af landet og efterlod mange døde
Fjendskabet mellem USA og Iran går dybt og er rodfæstet i mange politiske og økonomiske begivenheder gennem de sidste fire årtier. Konflikterne er kun blevet værre, og der synes ikke at være nogen ende i sigte, især fordi begge lande er involveret i stedfortræderkrige i steder som Gaza og Yemen.
Fra CIA's kup til gidselkrisen i 1979 og de aktuelle konflikter – klik videre i galleriet for at se, hvad der virkelig foregår mellem disse to lande.
I 1953 orkestrerede USA et kup i Iran for at vælte den demokratisk valgte premierminister Mohammad Mossadegh. Dette skabte dyb mistillid og fjendtlighed over for USA blandt iranerne, som så Amerika som en indblandende magt i deres suveræne anliggender.
Efter kuppet støttede USA shahen af Iran, Mohammad Reza Pahlavi, hvis regime var kendt for undertrykkelse og menneskerettighedskrænkelser. Mange iranere så denne støtte som et tegn på, at USA støttede tyranni og udnyttelse, og det førte til endnu mere fjendskab.
Revolutionen i 1979, som førte til shahens fald, var delvist drevet af anti-amerikansk stemning. Ayatollah Khomeini kom til magten som en stærk modstander af vestlig indflydelse.
Irans teokratiske regering er fundamentalt imod de sekulære og demokratiske værdier, som USA står for. Denne ideologiske konflikt er en af de primære årsager til den gensidige fjendtlighed, hvor Iran ser USA som en korrumperende indflydelse på islamiske værdier.
USA's urokkelige støtte til Israel, Irans regionale ærkefjende, har været et stort stridspunkt. Siden revolutionen i 1979 har Irans regering krævet Israels ødelæggelse, mens USA ser Israel som en vigtig allieret i Mellemøsten.
Iran har en vedvarende politik om at eksportere sin revolutionære ideologi, og det har alarmeret den amerikanske regering. Iran støtter shiamilitante grupper i hele Mellemøsten (som Hezbollah), som USA ser som destabiliserende og en trussel mod dets interesser og allierede i regionen.
I november 1979 stormede iranske militante den amerikanske ambassade i Teheran og tog 52 amerikanere som gidsler i 444 dage. Denne gidselkrise var en af de længste i verdenshistorien og forværrede forholdet betydeligt, med USA der indførte sanktioner og afbrød diplomatiske forbindelser.
Under Iran-Irak-krigen (1980–1988) støttede USA Irak under Saddam Hussein – med både efterretninger og økonomisk bistand. Iran så denne støtte som yderligere bevis på amerikansk fjendtlighed, og det forstærkede deres opfattelse af USA som en fjende.
I 1988 skød den amerikanske flåde ved en fejl Iran Air Flight 655 ned og dræbte 290 civile. Denne tragedie gjorde dybt indtryk på iranerne og forstærkede troen på, at USA ikke værdsatte iranske liv.
USA har tidligere indført omfattende økonomiske sanktioner mod Iran, som har haft alvorlige konsekvenser for landets økonomi. Iran har offentligt fordømt sanktionerne og hævder, at de er en form for økonomisk krigsførelse med det formål at svække nationen og fremkalde et regimeskifte til USA's fordel.
Irans atomprogram har været en stor kilde til konflikt. USA mistænker Iran for at forsøge at udvikle atomvåben, men Iran benægter. Forsøg på at begrænse Irans atomambitioner har ført til flere sanktioner og diplomatiske stridigheder.
Den tunge amerikanske militære tilstedeværelse i Den Persiske Golf ses af Iran som en konstant trussel og en form for intimidering. USA begrunder sin tilstedeværelse med nødvendigheden af at beskytte skibsruter og allierede, mens Iran betragter det som imperialistisk.
I 2020 dræbte USA Qassem Soleimani, en topiransk general, i et droneangreb. Iran betragtede dette attentat som en krigshandling. Efterfølgende oplevede regionen en markant stigning i spændinger og gengældelsesaktioner mod amerikanske interesser.
USA og Iran støtter modsatte sider i forskellige regionale konflikter, f.eks. i Syrien og Yemen (se billede). Disse stedfortræderkrige forværrer spændingerne, idet begge lande beskylder hinanden for at destabilisere regionen gennem deres indblanding.
De amerikanske medier skildrer ofte Iran som en tilbagestående, fjendtlig nation, mens iranske medier fremstiller Amerika som en korrupt, imperialistisk magt. Skildringerne former offentlige opfattelser og opretholder fjendtlighederne på begge sider.
Begge nationer bruger ofte i cyberoperationer mod hinanden. I 2010 frigav amerikanerne en ondsindet computervirus kendt som Stuxnet, som målrettede Irans atomfaciliteter, som de håbede ville forårsage stor skade.
USA kritiserer ofte Iran for landets brud på menneskerettigheder som bl.a. behandlingen af politiske dissidenter og minoriteter. Iran anklager til gengæld USA for hykleri og peger på Amerikas egne menneskerettighedsproblemer og interventioner i udlandet.
USA ser alliancer med lande som Saudi-Arabien og Israel som essentielle for sin strategi i Mellemøsten. Iran betragter denne type alliancer som direkte trusler mod sin sikkerhed og indflydelse i regionen.
Kontrol over mellemøstlig olie har altid været en kritisk bekymring for USA. Iran er en stor olieproducent og opfatter amerikanske politikker i regionen som forsøg på at dominere energiresurser og undergrave Irans økonomi.
USA betegner Iran som en statssponsor af terrorisme med henvisning til dets støtte til grupper som Hezbollah og Hamas. Iran har ofte afvist disse betegnelser og hævder, at de støtter legitime modstandsbevægelser mod israelsk og vestlig aggression.
Mens Europa ofte agerer som mægler mellem USA og Iran, kan de amerikanske sanktioner og politikker belaste og potentielt ødelægge de europæiske relationer med Iran.
Irans alliancer med Rusland og Kina har kompliceret USA's bestræbelser på at isolere Iran. Disse relationer giver Iran økonomisk og militær støtte og modvirker dermed USA's indflydelse. Resultatet er endnu mere fjendskab.
Som svar på historiske klager bruger iranske ledere ofte anti-amerikansk stemning til at samle indenlandsk støtte og legitimere deres styre.
Periodiske militære eskalationer mellem de to nationer, f.eks. nedskydning af droner eller angreb på olietankere, opretholder fjendskabscyklussen. Hver side ser hændelserne som aggression og forsvar, og det gør forsoning vanskelig.
Sanktioner og konflikter påvirker almindelige borgere og forværrer ofte humanitære problemer. Denne humanitære konsekvens skaber mere vrede mod USA blandt iranerne, som lider under de økonomiske og sociale konsekvenser af disse politikker.
På trods af fjendtligheder har der været forskellige forsøg på diplomati i håb om at bygge bro mellem de to nationer, bl.a. FN's intervention. Tilliden er dog lav, og enhver fremgang er ofte skrøbelig og kræver vedvarende indsats og indrømmelser fra begge sider.
På trods af regeringernes fjendtligheder er der kulturelle og sociale udvekslinger mellem almindelige amerikanere og iranere. Interaktionerne kan skabe gensidig forståelse og modvirke negative stereotyper.
Kilder: (Business Insider) (Al Jazeera) (DW) (The New Yorker) (The Daily Star)
Hvorfor er Iran og USA svorne fjender?
Vil disse to nationer nogensinde finde fred?
livsstil Konflikt
Fjendskabet mellem USA og Iran går dybt og er rodfæstet i mange politiske og økonomiske begivenheder gennem de sidste fire årtier. Konflikterne er kun blevet værre, og der synes ikke at være nogen ende i sigte, især fordi begge lande er involveret i stedfortræderkrige i steder som Gaza og Yemen.
Fra CIA's kup til gidselkrisen i 1979 og de aktuelle konflikter – klik videre i galleriet for at se, hvad der virkelig foregår mellem disse to lande.