▲

Angst kan påvirke hverdagen betydeligt, og eksperter betragter angst som et stort folkesundhedsproblem. Ifølge Anxiety & Depression Association of America rammer det fx mere 40 millioner voksne i USA. Unge er særligt sårbare, og næsten 50 % af unge mellem 18-24 år oplever symptomer på depression eller angst. Faktorer som ulighed, sociale medier, jobusikkerhed og klimaforandringer bidrager til denne alarmerende globale tendens.

Personer, der lider af angst, kan føle sig fanget i en ond cirkel, da lidelsen hæmmer evnen til at tænke klart, kommunikere effektivt og løse problemer. Men hvad kan man gøre for at hjælpe dem? Det er måske en god idé at starte med, hvad du i hvert fald ikke skal gøre, for selvom du vil dem det bedste, kan du faktisk forværre situationen ved at sige de forkerte ting.

Klik videre i dette galleri og find ud af, hvordan du undgår disse almindelige fejl, når du forsøger at støtte en du kender, som lider af angst.

▲

Angst og panikforstyrrelser kan gøre det svært at slappe af – især på kommando. Når du siger til nogen, at de bare skal slappe af, kan det minde dem om deres "fiasko" ved ikke at kunne, hvilket kan gøre deres angst endnu værre.

▲

Ved at tilbyde konkret og praktisk støtte viser du dem, at du virkelig gerne vil hjælpe. Det kan have en beroligende effekt at gøre noget sammen som fx meditation, en gåtur eller træning, og det er en bedre måde at hjælpe dem med at slappe af, hvilket var det, du jo ønskede for dem i første omgang.

▲

Denne sætning kan lyde meget afvisende og antyder, at de selv vælger at have det sådan, hvilket slet ikke passer. Angst er heller ikke kun en mental tilstand. Den kan føre til intense fysiske symptomer som svedeture, summen i kroppen, kvalme og åndenød.

▲

Acknowledge the reality of anxiety and help them feel safe. Sometimes a simple "I'm here, we got this" is enough. Understanding individu

Anerkend angsten som en realitet, og hjælp dem med at føle sig trygge. Nogle gange er det nok bare at sige: "Jeg er her for dig. Vi klarer det sammen". Lær deres præferencer at kende – nogle finder trøst i et kram, mens andre foretrækker fysisk afstand. En kop te eller et tæppe kan også være en hjælp.

al preferences is important. Some people find comfort in a hug, while others might prefer physical distance. Offering a cup of tea or a blanket can also be helpful.

▲

Når du siger det, antyder du faktisk, at deres angst er ubegrundet, og det kan skabe afstand i stedet for støtte og forståelse. Husk, at adfærd som panik, uro i kroppen og rastløshed ikke er bevidste valg, men mestringsmekanismer for dem med angst.

▲

Det skader ikke at vise sårbarhed og indrømme, at du måske ikke helt forstår, hvorfor de har det sådan. Du kan bekræfte deres oplevelse ved at sige noget i stil med: "Det lyder, som om du føler dig virkelig overvældet lige nu."

▲

Under et angstanfald er personen ikke i problemløsningstilstand. Kroppen er i kamp-eller-flugt-mode, hvilket gør det svært at se det store billede. Hvis de har kronisk angst, har de sandsynligvis allerede prøvet de fleste anbefalede råd.

▲

I stedet for straks at løse deres problem kan du fx sige: "Jeg forstår, at det hele føles overvældende lige nu. Lad os fokusere på én lille del nu og tage resten senere."

▲

For nogen med angst føles alt stort og overvældende. Det, du ser som en lille ting, kan være meget betydningsfuldt for dem. Selvom du forsøger at være positiv, kan du komme til at undervurdere noget, der er vigtigt for dem.

▲

Anerkend, at deres oplevelse er reel. Ved at minde dem om tidligere udfordringer, de har overvundet, kan også bekræfte deres følelser og hjælpe dem langsomt på vej mod et bedre sted.

▲

At være sensitiv er ikke nødvendigvis negativt, og angst skyldes ofte faktorer, som personen ikke har kontrol over. Ifølge National Institute of Mental Health kan genetiske faktorer, traumer i barndommen og helbredsproblemer som hjerterytmeforstyrrelser og stofskiftesygdomme øge risikoen for angstlidelser.

▲

Sæt aldrig folk i bås. Prøv i stedet at vise empati og anerkend, at angst kan være udfordrende. Forsøg at berolige dem med, at de ikke er alene om denne oplevelse, da angst er en almindelig tilstand.

▲

Selvom du prøver at vise forståelse, kan det føles afvisende. Det kræver sårbarhed at dele deres indre processer, og hvis de ikke føler, at du lytter til dem, kan de stoppe med at dele, hvad der tynger dem.

▲

Fokusér på at forstå deres unikke oplevelse ved at spørge, om de har lyst til at uddybe, hvad de oplever. Lyt aktivt og stil åbne spørgsmål om det, der bekymrer dem.

▲

Det er ikke særlig hjælpsomt at sammenligne udfordringer og problemer. Mennesker med angst er ofte udmærket godt klar over, at andre også har det svært, og det kan forværre deres skyldfølelse og frustration. Deres oplevelse forsvinder ikke ved at blive ignoreret.

▲

Undgå at sammenligne oplevelser, og vis interesse for deres unikke perspektiv. Spørg ind til, hvordan deres angst viser sig, og forsøg at berolige dem med, at det er helt okay, at de har det sådan.

▲

Mennesker med angst prøver ofte at tænke positivt, men angst kan overdøve disse forsøg. Symptomerne på angst kan skabe en følelse af fare og håbløshed, som ikke bare går væk ved at tvinge positive tanker frem.

▲

Overdreven fokus på tankerne kan bidrage til angst. Hjælp dem med at forbinde sig til deres omgivelser og nuet. Aktiviteter som dagbogsskrivning, mindfulness og vejrtrækningsøvelser kan hjælpe med at ændre deres perspektiv.

▲

Hvis det var så nemt, ville de jo have gjort det for længe siden. Ordet "bare" antyder i øvrigt også, at de ikke er gode nok, fordi de ikke kan gøre noget, der tilsyneladende skulle være enkelt.

▲

Vær tålmodig og forstående. Anerkend, at angst kan være vedholdende, men fortæl dem, at du er der, hvis de har brug for hjælp – i deres tempo og på deres præmisser.

▲

Mennesker, der kæmper med angst, lægger ofte et stort pres på sig selv, og at lægge yderligere pres på dem hjælper ikke. De er muligvis allerede udmattede af at forsøge at præstere, selv når kroppen ikke samarbejder.

▲

Vær der for at opmuntre og heppe på dem, og anerkend deres indsats for at håndtere angsten. Det, at de er klar over, hvad der trigger angsten, er allerede et stort skridt.

▲

Angst kan være lammende og fungere som et forsvar, selv når deres angst virker overdreven for dig.

▲

I stedet for at dømme, er det bedre at være nysgerrig og interesseret i, hvad der kan være årsagen til tilbagetrækningen, uden at presse dem. Tilbyd, at I gør det sammen ved at tage ét skridt sammen mod opgaven, der vækker angst – det kan virke meget beroligende.

▲

Det kan være svært, når en, man holder af, lider, og man vil gerne undgå at gøre det værre. Det er dog vigtigt, at du ikke tager det personligt. Når du beder dem om at berolige og bekræfte dig, mens de selv kæmper, hjælper heller ikke.

▲

Lad dem vide, at du er der for dem, selv hvis de har brug for plads. Undgå at lægge ekstra pres på ved at grave i årsagerne, især når deres symptomer er på sit højeste.

▲

At håndtere angsten ved hjælp af skærme eller vanedannende stoffer kan virke som en hurtig løsning, men det kan være skadeligt, og faktisk kan det forværre angsten, hvis de begynder at dulme sindet eller distrahere sig selv med potentielt vanedannende adfærd.

▲

Isolation kan forværre symptomerne, så gør dig selv tilgængelig, og foreslå aktiviteter, der kan hjælpe dem med at være til stede i nuet, som fx at gå en tur, besøge et kunstmuseum eller lytte til musik sammen.

▲

Hvis du mener, at en ven eller et familiemedlems angst er ved at tage overhånd og blive til et problem, så foreslå, at de søger behandling ved at tale med en læge eller terapeut. Du kan tilbyde at hjælpe dem med at booke en tid hos lægen eller undersøge forskellige muligheder for støtte.

Kilder: (Anxiety & Depression Association of America) (The Guardian) (Johns Hopkins Hospital) (Psychology Today) (Business Insider) (HuffPost) (Mind.org.uk)