Har du været i stand til at følge med i den hurtige udvikling?
I hjertet af Italien ligger der en by, hvis middelalderlige skylinje engang var lige så høj som byens ambitioner. Nu om dage er Bologna er kendt for sine røde hustage og historiske arkader, men sådan har den ikke altid set ud. Før i tiden var byen prydet med mere end hundrede tårne, der strakte sig mod himlen. Billeder af disse storslåede bygninger har cirkuleret på internettet, og det mest berømte billede viser hele 179 tårne. Men disse tårne var langt fra helt almindelige bygninger. For flere hundrede år tilbage var de symboler på magt, stolthed og hjalp med beskyttelse.
Den dag i dag står er der kun få af disse høje strukturer tilbage. Hvad skete der med tårnenes by? Og hvordan kom denne by, der strakte sig mod himlen, til at repræsentere middelalderens høje ambitioner, men også dybderne af rivalisering og forandring? Klik videre i dette galleri for at lære mere om Italiens gamle skyskrabere.
I årevis har kulturentusiaster delt et væld af billeder af Bolognas tårnhøje skyline. Mange er utrolig fascineret byens unikke middelalderlige arkitektur. Det har fået mange til at undre sig over, hvorfor der kun er få af disse unikke tårne tilbage i Bologna den dag i dag.
Ligesom mange af de italienske bystater blomstrede Bologna i middelalderen til at blive et center for handel og kultur. I denne ekspansive periode var der adskillige familier, som fik bygget tårne, hvilket gjorde byen til et landskab præget af imponerende og høje strukturer.
Middelalderens Italien var en samling af uafhængige bystater. Bolognas tårne opstod ikke kun som symboler på familiemagt, men de repræsenterede også byens modstand mod kontrol udefra.
Det italienske aristokrati var i middelalderen dybt involveret i feudale konflikter. I Bologna kæmpede adelsfamilierne om ære og magt. I starten byggede de slotte, men senere satte de fokus på tårne som deres primære forsvarsstrukturer.
Disse aristokratiske familier bragte deres voldelige stridigheder til Bologna. I modsætning til ude på landet, hvor slotte dominerede, blev Bolognas bylandskab forvandlet til et hav af tårne som symboler på beskyttelse midt i de igangværende rivaliseringer og vendettaer.
Selvom tårne blev ikoniske symboler på magt, blev de ikke bygget til daglig brug. Adelsmænd brugte dem primært som fæstninger, hvor de kunne søge tilflugt under konflikter, så de fungerede mere som en slags "panikrum" snarere end boliger.
Midt i kaosset opfordrede politiske ledere og religiøse personer familierne til at søge fred. Adelsfamilierne blev opfordret til at forhandle frem for at kæmpe, og derfor ændredes formålet med disse tårne sig langsomt.
Efterhånden som der blev fred, begyndte folk at dokumentere Bolognas tårne i kunst og skriftlige optegnelser (som fx Francesco Petrarch). Illustrationerne fra denne periode varierer i nøjagtighed, og mange moderne historikere har sat spørgsmålstegn ved kilderne og motivationerne bag disse tidlige skildringer af byen.
Mange af billederne af Bolognas middelaldertårne er overdrivelser af byens skyline, især når det gælder højden på tårnene. Kunstnere tog ofte friheder i deres fortolkning og lånte lidt fra andre designs, hvilket gav et romantiseret, men knapt så nøjagtigt billede af Bolognas fortid.
Nogle af de første postkort fra det 20. århundrede af Bologna, som fx det, der er vist her (lavet af Angelo Finelli), viser et lidt overdrevet billede af byens tårne. Disse postkort har formet Bolognas historiske fortælling og måden, vi ser på byen i dag.
Det var dog ikke kun i Bologna, at man var fascineret af tårne. Italienske byer som Firenze, Siena og San Gimignano byggede også tårne og unikke strukturer, der definerede det konkurrenceprægede arkitektoniske landskab i middelalderens Italien.
I det 14. århundrede mistede Bolognas elite interessen for tårne og begyndte i stedet at fortrække palæer. Tårnene gik med tiden i forfald, og adelsmændene skiftede fokus til mere prangende strukturer, hvor de kunne afholde sociale sammenkomster og vise deres rigdom.
Mange af Bolognas tårne blev til sidst revet ned, og andre blev endda gjort lavere. Det dalende antal tårne i byen var et tydeligt tegn på sociale ændringer og politikker over hele byen.
Da Bologna blev moderniseret, stod mange af de gamle tårne ofte i vejen for nye byprojekter. Nogle blev revet ned for at give plads til veje, markeder og anden infrastruktur, især under renæssancen.
Der var også mange tårne, som kollapsede, efter de var blevet svækket af jordskælv. Uden moderne strukturelle forstærkninger kunne mange tårne ikke klare de mange skader igennem årene.
Bologna gik over til mere offentlig arkitektur, og man byggede flere rådhuse, markeder og uddannelsesinstitutioner. Denne overgang markerede et skift fra private magtsymboler til fælles rum, der fremmede borgerstoltheden og kollektiv identitet.
Arkæologen Giovanni Gozzadini (1810-1887) forskede i Bolognas tårne, og det blev grundlaget for fremtidige historikere. Giovanni Gozzadini kom fra en adelig familie med tårne, og hans arbejde kombinerede historiske undersøgelser med stolthed over sin bys arkitektoniske arv.
Gozzadini identificerede 194 tårne i Bologna, selvom nyere undersøgelser tyder på, at han muligvis satte tallet højere, end det i virkeligheden var. På trods af sin knapt så præcise estimering bidrog hans arbejde i høj grad til mystikken om Bologna historie, som kun er vokset siden.
I dag er der kun 22 tårne tilbage i Bologna, og de varierer i højde, tilstand og brug. Nogle af dem bruges endda til lidt mere usædvanlige formål, som fx bed-and-breakfast, hvor man kan overnatte.
Et af de bevarede tårne i Bolognas er Asinelli-tårnet, som er det højeste. Det strækker sig næsten 97 meter op mod himlen. Det nærliggende Garisenda-tårn er noget lavere. Dette tårn er 48 meter højt.
Interessant nok blev de to tårne nævnt flere gange af Goethe i sin roman ‘Italiensk rejse’ fra 1816, samt af Dante i ‘Den guddommelige komedie’ fra 1321 (vist her).
De to tårne skiller sig ud på grund af deres usædvanligt skæve strukturer, som er forårsaget af skiftende fundamenter og jordbundssænkning i tidens løb. Garisenda, som er det lavere tårn, hælder en del mere end Asinelli på grund af sit blødere, ujævne fundament.
Historisk set kan Garisendas hældning også skyldes jernarbejde og bagerovne, der blev bygget indeni under middelalderen. Faktisk har tårnet været kendt for at hælde, lige siden det blev bygget.
I de senere år er man blevet mere og mere bekymret for Garisenda-tårnets strukturelle integritet, da hældningen er blevet markant værre, og man frygter at tårnet vil kollapse. Undersøgelser har afsløret, at erosion af jorden og igangværende jordskift forværrer hældningen, hvilket sætter tårnet i fare.
Da det er en hastesag, har den italienske regering lanceret omfattende forsøg på at bevare Garisenda, så man kan sørge for at tårnet er sikkert. Nye initiativer inkluderer detaljeret overvågning af tårnets bevægelse, jordforstærkningsteknikker og udforskning af muligheder for fundamentstabilisering.
I oktober 2023 lukkede byen Bologna Garisenda-tårnet for offentligheden på grund af frygt for, at det ville kollapse. Få måneder senere annoncerede byen, at man havde påbegyndt konstruktion af en barriere omkring tårnet for at indhegne eventuelle rester, der falder ned fra tårnet.
Byens embedsmænd har afsløret, at arbejdet for at forhindre tårnets kollaps muligvis kan vare i op til 10 år og koste omkring 20 millioner euro (ca. lidt under 150 millioner danske kroner).
I dag har Bolognas overlevende tårne stor betydning for byens historiske identitet. De tårne, der er bevaret, står som vidnesbyrd om byens middelalderlige magtdynamik og tiltrækker turister fra hele verden.
Bolognas middelalderlige tårne har stor betydning for italiensk arkitektur, og de har efterfølgende inspireret bydesign i andre italienske byer. Selvom de i høj grad er en del af fortiden, er de stadig rester af social, politisk og arkitektonisk opfindsomhed, og disse tårne har en vigtig betydning for Italiens historie.
Kilder: (Open Culture) (Nebula) (Britannica)
Hvad skete der egentlig med Italiens skyskrabere?
Den spændende arkitekturhistorie, der forsvandt
livsstil Historie
I hjertet af Italien ligger der en by, hvis middelalderlige skylinje engang var lige så høj som byens ambitioner. Nu om dage er Bologna er kendt for sine røde hustage og historiske arkader, men sådan har den ikke altid set ud. Før i tiden var byen prydet med mere end hundrede tårne, der strakte sig mod himlen. Billeder af disse storslåede bygninger har cirkuleret på internettet, og det mest berømte billede viser hele 179 tårne. Men disse tårne var langt fra helt almindelige bygninger. For flere hundrede år tilbage var de symboler på magt, stolthed og hjalp med beskyttelse.
Den dag i dag står er der kun få af disse høje strukturer tilbage. Hvad skete der med tårnenes by? Og hvordan kom denne by, der strakte sig mod himlen, til at repræsentere middelalderens høje ambitioner, men også dybderne af rivalisering og forandring? Klik videre i dette galleri for at lære mere om Italiens gamle skyskrabere.