Historien bag Mary 1.'s vej til magten
Djinner er nogle af de mest spændende og gådefulde væsener i islamisk tro og folklore. I modsætning til mennesker og engle er djinner noget helt for sig selv – de har fri vilje og overnaturlige kræfter. Netop deres mystiske natur har vækket nysgerrighed i århundreder. Fra religiøse tekster til gamle eventyr og moderne fortolkninger har djinner været en kilde til både frygt og fascination. Men der er stadig meget, vi ikke ved om dem.
Selvom mange i Vesten kender djinner som "ånder", er deres oprindelse og rolle i islam langt mere spændende og kompliceret, end de fleste forestiller sig. Gennem tiden har djinner fanget opmærksomheden hos både troende, historiefortællere og lærde. Klik videre i galleriet og dyk ned i den mystiske verden af djinner – du vil måske se dem i et helt nyt lys.
I kristendommen, jødedommen og islam tror man, at mennesker blev skabt af ler og jord. Engle blev derimod skabt af lys. Islam nævner en anden type overnaturligt væsen kaldet djinn, som er skabt af ild uden røg.
Udtrykket "ånd" på engelsk "genie" (fx som i "genie in a bottle") stammer fra ordet "djinn," men disse væsener er langt mere komplekse end ånder, som kan opfylde dine tre ønsker, som vi ellers kender det fra eventyr og popkultur. Djinn er væsener med fri vilje, der kan være både farlige og gådefulde.
Islam er over 1.000 år gammel, og det er naturligt, at nogle overbevisninger har ændret sig gennem tiden. I tidlige islamiske traditioner var djinn engang forbundet med guddommelighed og blev tilbedt – noget, der i dag betragtes som afgudsdyrkelse.
Længe før islam blev introduceret i det 7. århundrede, var djinn allerede kendt i de arabiske regioner. Før-islamiske arabere troede, at djinn styrede naturens elementer og kunne gøre jorden frugtbar.
Selvom djinn har været forbundet med guddommelighed, deler de flere træk med mennesker – de har køn, kan gifte sig og få børn og har fri vilje. De er også dødelige, selvom deres liv er meget længere end menneskers.
Djinn lever ofte i deres egne samfund eller på helt andre eksistensplaner. Men de kan også eksistere blandt mennesker – skjult og ubemærket. Der findes mange historier om djinn, der lever i hemmelighed blandt os.
Djinn-menneske relationer har inspireret mange fortællinger. Salman Rushdies roman fra 2015 "Two Years Eight Months and Twenty-Eight Nights" handler om en djinn-prinsesse, der forelsker sig i et menneske og får børn med særlige evner.
Romancer mellem djinn og mennesker skubber ofte til grænserne. I Neil Gaimans "American Gods" (2001) skildres en overnaturlig, homoseksuel djinn-romance, som bryder både sociale og metafysiske normer. Serien blev senere til en anmelderrost tv-serie.
Djinn har længe været kilder til inspiration i islamisk litteratur. Mange digtere mener, at djinn har påvirket deres værker. Visse kunsthistoriske tekster viser endda forfattere, der søger vejledning hos disse væsener.
Djinn optræder sjældent i islamisk kunst. Når de gør, er det ofte i forbindelse med historiske begivenheder. Kong Salomon blev ofte afbildet sammen med djinn i kunst og illustrationer.
Djinn optræder også i islamisk arkitektur. Indgangen til citadellet i Aleppo havde stenhugninger af djinn formet som slanger, som en del af portens dekoration.
For nogle religiøse samfund fungerer djinn som en slags bøhmænd, der bruges til at skræmme børn. Men i modsætning til fiktive monstre tror mange, at djinn faktisk findes. Selv voksne mener, at uheld kan skyldes djinns drillerier eller ondskab.
Amuletter, som den på billedet, bruges til at beskytte mod djinn, trolddom og dæmoner. Disse kaldes ta’wiz. Den sorte pose indeholder ofte papir med bønner (dua'a).
Djinn besidder kræfter, som mennesker kun kan drømme om. De kan gøre sig usynlige, svæve og rejse mellem forskellige eksistensplaner. Djinns evner gør dem til formidable væsener.
En af de mest frygtede djinn-evner er besættelse – hvor de overtager et menneskes krop. Ofte må religiøse ledere gribe ind og udføre eksorcismer for at uddrive djinn.
Ifølge legender bringer det stor ulykke, hvis en djinn forelsker sig i et menneske. Nogle djinn er venlige, men de kan blive besat af deres kærlighed og besætte den, de elsker.
I visse samfund i Mellemøsten tilskrives mentale lidelser djinn-besættelse. Epilepsi og lammelser forklares ofte med overnaturlige årsager, hvilket kan gøre kommunikationen mellem læger og patienter svær.
Djinns evne til at skifte form gør dem endnu mere gådefulde. De kan antage dyreskikkelser eller forvandle sig til mennesker og leve iblandt os – eller vise sig i skræmmende skikkelser.
Ligesom dæmoner i kristendommen kan djinn påkaldes gennem trolddom. Spåmænd (kāhin) hævdes at kunne få oplysninger om fortiden ved at kommunikere med djinn.
Ordet djinn stammer fra arabisk og betyder "skjult fra syne".
Nogle mener, at ordet djinn er også forbundet med ord som "dæmon," men ifølge traditioner er djinn mere moralsk tvetydige og ikke nødvendigvis onde.
Nogle forskere mener, at ordet djinn deler rod med det arabiske ord majnun (som betyder vanvid). Djinn-besættelse menes at kunne føre til sindssyge.
Djinn kan handle ondsindet, men de er ikke iboende onde. I modsætning til dæmoner har djinn fri vilje og kan vælge mellem gode eller onde handlinger.
Djinn betragtes som virkelige væsener i islam. De nævnes 33 gange i Koranen. Ligesom mennesker bliver djinn dømt ud fra deres handlinger og kan enten opnå guddommelig gunst eller ende i helvede.
Ifølge islamiske tekster var Iblis den første djinn, skabt før Adam. Iblis nægtede at bøje sig for Adam og trodse Allahs vilje, hvilket førte til hans fald fra nåde. Hans stolthed og oprør gjorde ham til menneskehedens største frister.
Ligesom slangen, der fristede Adam i Edens Have, repræsenterer Iblis djinnens evne til at vildlede mennesker. Adam angrede sin synd, men Iblis nægtede at gøre det samme, hvilket forstærkede hans rolle som et symbol på stolthed og trods.
Djinn kan leve i utallige år. I Koranen nævnes en historie, hvor profeten Muhammad møder en djinn, der tidligere havde mødt Moses og andre profeter. Moses levede omkring 1300 f.Kr., mens Muhammad blev født i 570 e.Kr. – næsten 1.800 år senere.
Historien om Aladdin fra "1001 nat" gjorde djinn-lignende skikkelser berømte. Selvom fortællingen oprindeligt stammer fra Kina, integrerede den mellemøstlig folklore og understregede konsekvenserne ved at interagere med djinn.
I Aladdin (ligesom i Disney-filmen fra 1992) bliver Aladdin lokket til at stjæle en lampe for en troldmand. Lampen huser en mægtig djinn, der kan opfylde ønsker og hjælpe Aladdin med at opnå rigdom og magt.
Djinn fortsætter med at fascinere i dag, både i islamisk teologi og global folklore. Deres mystik og overnaturlige evner bliver ved med at fange fantasien hos mennesker verden over.
Kilder: (TheCollector) (Britannica) (Middle East Eye) (All That’s Interesting)
Lær om djinnerne – de mystiske ånder fra det gamle Arabien
Disse overnaturlige skabninger ses ofte i islamisk litteratur
livsstil Myte
Djinner er nogle af de mest spændende og gådefulde væsener i islamisk tro og folklore. I modsætning til mennesker og engle er djinner noget helt for sig selv – de har fri vilje og overnaturlige kræfter. Netop deres mystiske natur har vækket nysgerrighed i århundreder. Fra religiøse tekster til gamle eventyr og moderne fortolkninger har djinner været en kilde til både frygt og fascination. Men der er stadig meget, vi ikke ved om dem.
Selvom mange i Vesten kender djinner som "ånder", er deres oprindelse og rolle i islam langt mere spændende og kompliceret, end de fleste forestiller sig. Gennem tiden har djinner fanget opmærksomheden hos både troende, historiefortællere og lærde. Klik videre i galleriet og dyk ned i den mystiske verden af djinner – du vil måske se dem i et helt nyt lys.