Historien bag Mary 1.'s vej til magten
Mayacivilisationen fascinerer stadig med sin avancerede kultur, mystiske ritualer og dybe forbindelse til naturen. Blandt deres mest gådefulde traditioner var menneskeofringer – en praksis udført for at blidgøre guderne, sikre gode høster og bevare balancen i universet. I årevis har forskere troet, at ofrene blev udvalgt ud fra helt særlige kriterier. Men efter arkæologer gjorde nye fund og analyserede DNA fra de gamle knogler, er der dukket overraskende resultater op, der udfordrer alt, vi troede, vi vidste.
Det, forskerne har fundet, kan ændre hele vores forståelse af mayafolkets ofringer – og samtidig kaste lys over ofrenes liv og eftermæle. Vil du vide mere? Klik dig gennem galleriet og få indblik i, hvordan mayaerne udvalgte deres ofre.
Menneskeofringer havde en dyb religiøs betydning i mayakulturen, hvor de blev betragtet som hellige ofringer til guderne. Mayaerne mente, at blodet og livskraften fra ofrene nærede deres guddomme og sikrede balance i universet samt fortsættelsen af naturens cyklusser.
Menneskeofringer blev udført på forskellige måder – alt fra udtagning af hjerter, halshugning eller ved at kaste ofrene i hellige cenoter (vandfyldte huller). Disse ceremonier var storslåede begivenheder, ofte afholdt ved templer som El Castillo i Chichén Itzá, ledsaget af bønner og musik.
Menneskeofringer spillede også en rolle i mayaherskernes politiske spil. Ved at ofre fanger eller fjender til guderne viste herskerne deres styrke og gudernes gunst, og det cementerede deres position i samfundets magthierarki.
Ofringer blev ofte forbundet med astronomiske begivenheder og cyklusser i landbruget, hvor ritualer blev tilpasset efter jævndøgn, solhverv og sæsonerne for såning og høst. Disse ritualer skulle sikre kosmisk harmoni og tilfredsstille guder som Kukulkan og Chaac.
Menneskeofringer er afbildet i mange maya-kunstværker og nævnt i glyfetekster fra både den klassiske periode (200-900 e.Kr.) og den postklassiske periode (900-1524 e.Kr.).
Der findes kun tre bevarede mayabøger fra før slaget ved Tenochtitlán i 1521, som markerede Aztekerrigets fald til det spanske imperium og afslutningen på den sene postklassiske periode. En af disse bøger er Madrid Codex.
Madrid Codex indeholder primært almanakker og horoskoper, som mayapræster brugte i ceremonier og ritualer. Dette inkluderede menneskeofringer og metoder til at påkalde regn.
Meget af den viden arkæologer har om mayacivilisationens ofringsritualer, stammer fra deres kodices, som Madrid Codex. I nogle tilfælde anvendes genetisk materiale, når det er tilgængeligt. Nye DNA-fund har dog rejst spørgsmål om, hvordan mayaerne valgte deres ofre.
I 1967 fandt arkæologer menneskelige rester i en underjordisk cisterne nær Chichén Itzá, en af mayacivilisationens mest magtfulde byer. Disse rester, som strakte sig over 800 år, gav en enestående indsigt i disse gamle ritualer.
Cisternen lå tæt på Den Hellige Cenote, en kendt offerplads. Begge steder indeholdt menneskelige rester, men forskelle i begravelsesmetoder og ofrenes demografi tyder på, at de havde forskellige rituelle formål.
Arkæologer har længe gået ud fra, at mayaerne primært ofrede kvinder. Men DNA-analyser af 64 sæt menneskelige rester viste, at cisternen udelukkende indeholdt drenge i alderen 3 til 6 år.
DNA-analyser viste, at mange af drengene var nært beslægtede, og at mindst en fjerdedel af ofrene var brødre eller fætre. Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt familiære bånd spillede en rolle i udvælgelsen af ofrene.
Blandt resterne fandt forskerne to sæt identiske tvillinger – en sjældenhed. Denne usædvanlighed antyder, at tvillinger havde en særlig symbolsk eller åndelig betydning i mayamytologi og religion.
Arkæologer mener, at begravelser som dem i cisternen oftest blev forbundet med frugtbarhedsofringer i Mesoamerika. Disse involverede typisk kvindelige ofre, hvis hjerter blev opbevaret i krukker som den, der ses her.
Cisternen blev brugt til over 100 ofringer i løbet af 800 år, primært mellem 500 e.Kr. og 1300-tallet. Eksperter mener, at stedet havde en vedvarende spirituel og rituelt betydning for mayaerne.
Arkæologer ved ikke præcis, hvor udbredt menneskeofringer var i mayacivilisationen, men spanske beretninger fra 1500-tallet beskriver deres hyppighed efter conquistadorernes ankomst.
Det antages nu, at mayaerne primært praktiserede menneskeofringer i de senere stadier af deres civilisation. Dette skete for at sikre regn, gode høster eller sejr i krig.
Tvillinger spiller en central rolle i mesoamerikansk mytologi, blandt andet i Popol Vuh, en hellig tekst om K’iche’-folkets historie og myter. Oprindeligt mundtligt overleveret, blev teksten senere nedskrevet af europæiske opdagelsesrejsende.
Popol Vuh fortæller historien om tvillingerne Hun-Hunahpú og Vucub-Hanahpú, der rejste til underverdenen for at spille et boldspil mod guderne. De blev til sidst ofret efter at have tabt spillet.
Efter sin død formåede Hun-Hunahpús hoved at gøre en ung kvinde gravid, hvilket resulterede i fødslen af de "Helte-tvillinger," Hunahpú og Xbalanqué. Tvillingerne hævnede senere deres far ved at besejre guderne i et nyt boldspil, men kun efter gentagne gange at være blevet ofret og genopstået.
Mayaerne betragtede huler og underjordiske strukturer som portaler til underverdenen. At placere drengenes rester i sådanne steder kan have været forbundet med ritualer, der søgte gudernes gunst, eller for at symbolisere mytologiske rejser som Helte-tvillingerne foretog.
Mayaerne udførte ofringer for at sikre gode høster, regn og gudernes velsignelse. At begrave unge drenge kunne symbolisere deres forbindelse til majsafgrøden og dens livscyklus, som var central for både overlevelse og kosmologi.
Eksperter har en teori om, at slægtninge blev udvalgt som ofringspartnere, fordi tvillinger ikke altid var til rådighed. Identiske tvillinger optræder kun i omkring 0,4 % af fødsler, og det gjorde dem vanskelige at finde.
Drengenes rester viste ingen synlige tegn på de typiske ofringsmetoder såsom halshugning eller hjerneudtagning. Dette antyder, at mayaerne kan have brugt alternative metoder, der var mindre synlige eller dokumenterede, og det tilføjer endnu mere mystik til deres ritualer.
Opdagelsen af familiære relationer blandt ofrene rejser også spørgsmål om, hvorvidt visse familier var ansvarlige for at levere ofre. Yderligere DNA-analyser er nødvendige, men denne praksis kan afspejle nedarvede forpligtelser eller ære relateret til specifikke slægter i mayasamfundet.
Moderne mayaer på Yucatán-halvøen viser genetisk kontinuitet med de ofrede drenge. Det bekræfter, at drengene blev udvalgt fra lokale samfund og ikke fra fjerne dele af mayaimperiet.
Salmonella enterica blev introduceret til mayaerne i den spanske kolonitid i det 16. århundrede. Disse fund viser, hvordan europæisk kontakt skabte store biologiske forandringer i oprindelige befolkninger i Amerika.
DNA-analyser har givet ny indsigt i mayaernes dybe forbindelse til deres mytologi og spirituelle overbevisninger. Disse opdagelser fortsætter med at forme vores syn på en af historiens mest fascinerende og komplekse civilisationer.
Kilder: (National Geographic) (CNN) (Science News) (Britannica)
Hvordan udvalgte mayaerne folk til menneskeofring?
Nye fund vender op og ned på vores forestillinger om denne mystiske civilisation
livsstil Historie
Mayacivilisationen fascinerer stadig med sin avancerede kultur, mystiske ritualer og dybe forbindelse til naturen. Blandt deres mest gådefulde traditioner var menneskeofringer – en praksis udført for at blidgøre guderne, sikre gode høster og bevare balancen i universet. I årevis har forskere troet, at ofrene blev udvalgt ud fra helt særlige kriterier. Men efter arkæologer gjorde nye fund og analyserede DNA fra de gamle knogler, er der dukket overraskende resultater op, der udfordrer alt, vi troede, vi vidste.
Det, forskerne har fundet, kan ændre hele vores forståelse af mayafolkets ofringer – og samtidig kaste lys over ofrenes liv og eftermæle. Vil du vide mere? Klik dig gennem galleriet og få indblik i, hvordan mayaerne udvalgte deres ofre.